De unge strømmer til VIA i Randers

15. marts kl. 12.00. Den deadline er velkendt for ansøgere, der drømmer om at blive optaget på en videregående uddannelse gennem kvote 2. Her er det mere end karaktergennemsnittet fra ungdomsuddannelsen, der tæller.
I kvote 2 får ansøgningerne nemlig en samlet bedømmelse på baggrund af både karakterer og erfaringer fra fx jobs, højskoleophold og frivilligt arbejde i Danmark og udlandet.
På psykomotorikuddannelsen i Randers er det udelukkende muligt at søge ind gennem kvote 2, og alle ansøgere skal igennem en individuel, adgangsgivende samtale. Det skyldes, at uddannelsen lægger stor vægt på erfaringer og menneskelige kvalifikationer.
Flere ansøgere end studiepladser
I år har 130 søgt om at komme ind på uddannelsen til psykomotorisk terapeut i Randers. For 82 af dem er det netop denne specifikke uddannelse, som er deres topprioritet. Det betyder, at psykomotorikuddannelsen har rigeligt med ansøgere til at fylde sine i alt 49 studiepladser.
Det samme billede tegner sig for pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen, der ligeledes er dimensionerede fra politisk hold. Det betyder, at det er politisk bestemt, hvor mange studiepladser VIA må oprette på disse uddannelser. Dimensioneringen sker på baggrund af beskæftigelsestallene og samfundsmæssige behov.
Uddannelser med aftryk på samfundet
”Den store søgning til VIA beviser, at mange er tiltrukket af professionsbacheloruddannelserne, som veksler mellem teori og praksis, og som giver mulighed for at sætte aftryk på samfundet som eksempeltvis lærer, pædagog, sygeplejerske, ingeniør eller bygningskonstruktør,” siger Louise Gade, der er prorektor i VIA University College.
Hun understreger, at VIA gør meget ud af at sikre uddannelser i alle dele af Region Midtjylland, så der også er god adgang til arbejdskraft uden for de største byer. VIA udbyder således uddannelser i 11 byer i Region Midtjylland.
For eksempel har VIA etableret nye ingeniøruddannelser i Horsens og Viborg med fokus på kompetencer inden for henholdsvist klima og virtual reality for at imødekomme virksomheders behov. Ligesom VIA har åbnet nye uddannelsesstationer med uddannelse af lærere i Holstebro og Randers.
I Randers betyder det konkret, at studerende nu kan tage dele af den teoretiske undervisning på læreruddannelsen på Campus Randers og alle deres praktikperioder i Randers.
VIA kender først de endelige ansøgningstal til alle uddannelsesstationer efter sommerferien.
Nyuddannede går direkte ud i job
Både pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen optager 50 procent af deres studerende i kvote 2. Den anden halvdel af ansøgerne bliver optaget i kvote 1, hvor de udelukkende bliver bedømt på karaktergennemsnittet fra deres ungdomsuddannelse.
I år har pædagoguddannelsen modtaget 333 ansøgninger i kvote 2, hvoraf 119 drømmer allermest om at læse til pædagog i Randers. Det er et mindre fald i forhold til sidste år, men stadig mere end rigeligt til at fylde stolene på et nyt hold efter sommerferien.
Det samme gælder sygeplejerskeuddannelsen i Randers, der ligeledes er populær hos både ansøgere og arbejdsmarked. Her står arbejdsgiverne i kø for at ansætte de nyuddannede sygeplejersker, der ofte får job allerede inden den sidste eksamen er i hus.
Søg i kvote 1 inden 5. juli
380 ansøgninger har sygeplejerskeuddannelsen i Randers modtaget gennem kvote 2 i år. 76 af dem har Campus Randers stående øverst på deres ønskeliste. Det er lidt færre end sidste år, men stadig er der rigeligt med velkvalificerede ansøgere at fordele ud på de eftertragtede studiepladser.
Ansøgere, der drømmer om at blive optaget på en videregående uddannelse gennem kvote 1, skal søge inden den 5. juli kl. 12.00.
Derfor er det først til sommer, at VIA får overblik over årets samlede antal ansøgninger.
Faktaboks 1
Sådan er søgningen i Randers
Samlet for VIAs uddannelser
Ansøgninger i kvote 2 i alt:
2019: 843 ansøgninger
2018: 1.041 ansøgninger
I tillæg til ovenstående tal kommer en række ansøgninger til læreruddannelsens nye uddannelsesstation i Randers. Det præcise tal kender VIA først efter sommerferien.
Førsteprioritetsansøgninger:
2019: 277 ansøgninger
2018: 339 ansøgninger
VIA Sygeplejerskeuddannelsen:
Ansøgninger i kvote 2 i alt
2019: 380 ansøgninger
2018: 441 ansøgninger
Førsteprioritetsansøgninger:
2019: 76 ansøgninger
2018: 85 ansøgninger
VIA Pædagoguddannelsen:
Ansøgninger i kvote 2 i alt:
2019: 333 ansøgninger
2018: 434 ansøgninger
Førsteprioritetsansøgninger:
2019: 119 ansøgninger
2018: 156 ansøgninger
VIA Psykomotorikuddannelsen:
Optager kun i kvote 2. Ansøgninger i alt:
2019: 130 ansøgninger
2018: 166 ansøgninger
Førsteprioritetsansøgninger:
2019: 82 ansøgninger
2018: 98 ansøgninger
Faktaboks 2
Hvad er kvote 2?
I kvote 2 er det en samlet bedømmelse af karakterer og livserfaringer fra fx job, højskoleophold, rejser og frivilligt arbejde, der afgør, om ansøgerne bliver optaget på de uddannelser, de har søgt ind på.
Der er hvert år ansøgningsfrist gennem kvote 2 den 15. marts kl. 12.00.
Ansøgningsfristen gennem kvote 1 er 5. juli kl. 12.00. I kvote 1 bliver ansøgerne alene vurderet og optaget på uddannelser på basis af deres karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelsen.
Både kvote 2- og kvote 1-ansøgerne får besked om optagelse den 26. juli 2019.
Pressekontakt for yderligere oplysninger:
Prorektor Louise Gade, VIA University College. Mobiltelefon: 87 55 19 99. E-mail: loug@via.dk
Journalist Lone Vestergaard Andersen, VIAs kommunikationsafdeling. Mobiltelefon: 87 55 29 68. E-mail: lva@via.dk
Se tal for kvote 2-søgningen til VIAs uddannelser og andet om VIA University College på www.via.dk
Nøgleord
Billeder
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
Skoler får tilbudt hjælp til at skabe en bevægelsesstrategi11.11.2025 13:52:43 CET | Pressemeddelelse
Skoler, der ønsker støtte til at komme i mål med en lokal bevægelsesstrategi for elevernes undervisning og frikvarterer, kan nu få gratis hjælp ved at tilmelde sig et nyt projekt.
VIA udgiver ny ESG-rapport: Vi tager skridt i den rigtige retning6.10.2025 12:35:18 CEST | Pressemeddelelse
VIA University College offentliggør nu årets ESG-rapport, der sætter fokus på professionshøjskolens arbejde inden for bæredygtig udvikling. Rapporten viser et samlet fald i CO₂e-udledningerne fra 17.435 ton til 16.684 ton, hvilket svarer til en reduktion på mere end 4 pct.
"Termovejen" i Hornsyld hædres med international varmepumpe-pris23.9.2025 19:39:11 CEST | Pressemeddelelse
Den europæiske forening af varmepumpeproducenter, EHPA, hædrer VIA-fyrtårnsprojektet, som kombinerer klimasikring med kollektiv varme- og køleforsyning baseret på termonet.
VIA University College ansætter ny dekan for Professionsmasteruddannelser og Uddannelsesakademi4.9.2025 13:39:39 CEST | Pressemeddelelse
VIA bliver en dekan rigere, når Linda Greve fra 1. oktober tiltræder stillingen som dekan for det nyoprettede dekanområde for Professionsmasteruddannelser og Uddannelsesakademi.
Indvielse: To testhuse i Lemvig skal finde løsninger på fremtidens oversvømmelser.15.8.2025 13:29:55 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi vores bygninger mod det voksende antal oversvømmelser? I Lemvig starter søgningen efter et svar, når Kystdirektoratet og VIA University College sammen med Lemvig Kommune som samarbejdspartner i klimatilpasningsprojektet, RESIST åbner to testhuse på Lemvig Havn tirsdag d. 19. august. Pressen er velkommen til at deltage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


