VIA University College

12.862 kvote 2-ansøgninger til VIAs uddannelser

Del
VIA oplever igen i år en markant fremgang i antallet af kvote 2-ansøgninger til sine ingeniøruddannelser – nemlig på godt 20 procent. I det hele taget er der i år øget søgning til de VIA-uddannelser, der er målrettet det private erhvervsliv. Til gengæld er der generelt i landet et fald i søgningen til uddannelserne til blandt andet lærer, pædagog og sygeplejerske.

Der var i dag – den 15. marts kl. 12.00 – ansøgningsfrist til de videregående uddannelser gennem kvote 2.

VIA University College har i år modtaget i alt 12.862 kvote 2-ansøgninger til sine over 40 forskellige uddannelser i Region Midtjylland. I alt er der kommet 51.662 kvote 2-ansøgninger til de videregående uddannelser i Danmark.

Tallene viser, at der i år er en fremgang på lige godt 20 procent i søgningen til VIAs ingeniøruddannelser i forhold til i fjor – både når det gælder det samlede antal ansøgninger og antallet af førsteprioritetsansøgninger. Og fremgangen kommer vel at mærke ovenpå, at der sidste år var en fordobling i kvote 2-søgningen til de fleste af VIAs ingeniøruddannelser.

Konkret har VIA i år modtaget 917 ansøgninger til sine ingeniøruddannelser til eksportingeniør, softwareingeniør, maskiningeniør, bygningsingeniør, klima- og forsyningsingeniør, produktionsingeniør og materialeingeniør.

Også VIAs øvrige privatrettede uddannelser til eksempeltvist bygningskonstruktør, produktionsteknolog, markedsføringsøkonom og professionsbachelor i procesøkonomi og værdikædeledelse kan notere en markant stigning i antallet af ansøgninger sammenlignet med 2018.

Færre søger ind som lærer og pædagog

Den samlede kvote 2-søgning til VIAs uddannelser er i år faldet med 7,4 procent – men kun med 1,5 procent svarende til 89 ansøgninger, hvad angår førsteprioritetsansøgninger. På landsplan er søgningen til de videregående uddannelser gennem kvote 2 faldet med tre procent.

Kvote 2-søgningen til læreruddannelsen i VIA er faldet med 16 procent i forhold til sidste år, mens antallet af ansøgninger til pædagoguddannelsen er faldet med 18 procent. Sygeplejerskeuddannelsen i VIA har fået 8 procent færre kvote 2-ansøgninger end i fjor, og på socialrådgiveruddannelsen er dykket på 23 procent.

Antallet af ansøgere til de offentligt rettede uddannelser er dog trods faldet i antallet af ansøgninger stadig langt større end det antal nye studerende, VIA har studiepladser til at optage gennem kvote 2.

Der er dermed udsigt til fyldte uddannelser med topkvalificerede unge næsten hele vejen rundt, når der er studiestart i august-september.

Imødekommer arbejdsmarkedets behov

Louise Gade, der efter en omorganisering med virkning fra januar i år er prorektor og dermed den øverst ansvarlige for alle VIAs uddannelser, understreger, at faldet i søgningen til flere offentligt rettede uddannelser er en samfundstendens, der gælder i hele Danmark. Faldet skal også ses i lyset af, at søgningen til stort set alle VIAs uddannelser er steget de sidste 10 år.

”For os er det specielt positivt, at der igen er kæmpe fremgang i søgningen til VIAs ingeniøruddannelser, da erhvervslivet jo i den grad mangler ingeniører med stærke erhvervsrettede kompetencer, som VIA uddanner ingeniører med,” siger Louise Gade og tilføjer:

”Netop for at imødekomme efterspørgslen på flere ingeniører investerer vi i VIA ekstra meget i vores ingeniøruddannelser i disse år, så vi kan sikre de studerende en super inspirerende og nytænkende undervisning. Vi indgår også hele tiden i nye virksomhedssamarbejder og udviklingsarbejder, som de ingeniørstuderende kan deltage i. Og vi ser i VIA frem til at modtage mange flere nysgerrige og engagerede ingeniørstuderende, der kan komme ud og gøre en forskel for Danmarks virksomheder”.

Fokus på at understøtte vækst og velfærd

Louise Gade understreger, at det for VIA er et pejlemærke at understøtte vækst i det private erhvervsliv og at fastholde en høj velfærd i Danmark gennem veluddannet arbejdskraft. Derfor ser VIA det som vigtigt, at der stadig er stor interesse for både de offentligt- og privatrettede uddannelser

Hun har ikke noget entydigt bud på, hvorfor antallet af ansøgere til nogle uddannelser er faldet, mens ansøgertallet til andre uddannelser er steget.

”Forklaringen er formentlig, at der altid er nogle videregående uddannelser, der er mere in blandt de unge end andre – blandt andet på grund af positiv omtale i medierne,” fastslår Louise Gade.

Hun mener, at den fortsat store søgning til VIA beviser, at mange er tiltrukket af professionsbacheloruddannelserne, som veksler mellem teori og praksis, og som giver mulighed for at sætte aftryk på samfundet som eksempeltvist lærer, pædagog, sygeplejerske og ingeniør.

Fokus på højt læringsudbytte

”Professionsbacheloruddannelsernes dna er jo, at den teori, de studerende lærer på uddannelsen, skal kunne bruges direkte i job fra dag ét på arbejdspladsen. Derfor er uddannelserne meget målrettede og praksisnære – samtidig med at de gør meget ud af at klæde de studerende på med den seneste forskningsviden, med de kompetencer, arbejdsmarkedet efterspørger, med dannelse og med et innovativt mindset til at tænke nyt til gavn for samfundsudviklingen,” siger Louise Gade.

VIAs nye prorektor fremhæver, at VIA hele tiden – i overensstemmelse med de politiske intentioner – arbejder for at sikre et højt fagligt niveau med stort læringsudbytte for de studerende. Ligeledes gør VIA meget ud af at sikre uddannelser i alle dele af Region Midtjylland, så der også er god adgang til arbejdskraft uden for de største byer. VIA udbyder således uddannelser i 11 byer i Region Midtjylland.

Eksempletvist har VIA etableret nye ingeniøruddannelser i Horsens, Viborg, Aarhus og Holstebro med fokus på kompetencer inden for henholdsvist klima, virtual reality, eksport og produktion for at imødekomme virksomhedernes behov, ligesom VIA har åbnet nye uddannelsesstationer med uddannelse af lærere i Holstebro og Randers, fordi der er mangel på lærere i flere områder.

Først samlet overblik i juli

Louise Gade pointerer, at der først er ansøgningsfrist til de videregående uddannelser gennem kvote 1 den 5. juli, og at VIA optager flest studerende gennem kvote 1. Derfor er det først til sommer, at VIA får overblik over årets samlede antal ansøgninger.

Ansøgerne gennem både kvote 1 og 2 får besked fredag den 26. juli, om de er optaget på en ønsket videregående uddannelse eller ej.

De unge, der afslutter studentereksamen til sommer, kan først søge ind på uddannelser gennem kvote 1 i juli.

Louise Gade forventer igen i år et meget stort antal kvote 1-ansøgere til VIAs over 40 forskellige uddannelser i Region Midtjylland, så der bliver fyldt op på langt de fleste af uddannelserne.

Pressekontakt for yderligere oplysninger:

Prorektor Louise Gade, VIA University College. Mobiltelefon: 87 55 19 99. E-mail: loug@via.dk – Louise Gade er dog på tjenesterejse i udlandet 14.-16. marts og kan derfor være vanskelig at træffe 15. marts. Men hun er til rådighed for interviews 15. marts kl. 17.00-19.00.

Chef for Studieservice Helle Doktor Simonsen, VIA University College. Mobiltelefon: 87 55 10 20. E-mail: heds@via.dk

Journalist Vivian Andersen Voldgaard, VIAs kommunikationsafdeling. Mobiltelefon: 87 55 14 36. E-mail: viav@via.dk – Vivian kan hjælpe til at få kontakt med uddannelsesdekaner eller andre i VIA.

Se tallene og øvrig information om kvote 2-søgningen til VIAs uddannelse her: https://www.via.dk/om-via/presse/kvote-2

Fakta:

Hvad er kvote 2?

I kvote 2 er det en samlet bedømmelse af karakterer og livserfaringer fra eksempelvist job, højskoleophold, rejser og frivilligt arbejde, der afgør, om ansøgerne bliver optaget på de uddannelser, de har søgt ind på.

Der er hvert år ansøgningsfrist gennem kvote 2 den 15. marts kl. 12.00.

Ansøgningsfristen gennem kvote 1 er 5. juli kl. 12.00. I kvote 1 bliver ansøgerne alene vurderet og optaget på uddannelser på basis af deres karaktergennemsnit fra gymnasiet.

Både kvote 2- og kvote 1-ansøgerne får besked om optagelse den 26. juli 2019.

Fakta om VIA University College

  • VIA er en professionshøjskole med cirka 19.000 studerende på mere end 40 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 byer i Region Midtjylland. VIA uddanner blandt meget andet til ingeniør, lærer, pædagog, sygeplejerske, bygningskonstruktør, designer, filmanimator, socialrådgiver, fysioterapeut og bioanalytiker.
  • VIA er med 20.000 kursister årligt en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer enkelt-uddannelser i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIA er kåret som Danmarks mest entreprenante uddannelsesinstitution af Fonden for Entreprenørskab i både 2014 og 2018.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i en række forskningscentre. Aktiviteterne foregår i tæt samarbejde med virksomheder, offentlige institutioner og organisationer.
  • VIA har fokus på det internationale område gennem blandt andet uddannelseseksport, udenlandske studerende på VIAs uddannelser og danske VIA-studerende på praktik- og studieophold i udlandet.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Nøgleord

Billeder

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye