Operaen Drot og Marsk vækker Danmarkshistorien til live
14.3.2019 10:13:51 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Drot og Marsk, også kaldet Danmarks national-opera, er en romantisk opera fra 1878 af komponisten Peter Heise. Operaen blev skrevet til Den Kongelige Opera, og urpremieren fandt sted på Gamle Scene med Det Kongelige Kapel i orkestergraven. Operaen skildrer en periode i 1286 frem til Sankt Cæcilia nat, hvor den danske konge Erik Klipping blev myrdet i Finderup Lade. Kongemordet er siden blevet en af Danmarkshistoriens mest sejlivede myter, og forbrydelsen blev aldrig opklaret.
Debuterede som spydbærer i Drot og Marsk
Dirigenten Michael Schønwandt siger om Heise: ”Heise er jo kendt som det lille formats komponist, Liedkomponisten. Han sætter i Drot og Marsk det lille format ind som byggesten i det store format… hans lange syn er meget klart. Heises sans for den lange dramaturgiske linje er opbygget ud fra erfaringen fra hans mange sangcyklusser for stemme og klaver.”
Ved denne Drot og Marsk-forestilling fejrer Michael Schønwandt sit 40 års jubilæum som dirigent. Og Drot og Marsk er ikke en hvilken som helst opera i Schønwandts karriere.
”Jeg har et ganske særligt forhold til Heises Drot og Marsk, som jeg indspillede i 1993 med DR Symfoniorkestret. Det er første gang, jeg dirigerer operaen i en scenisk version – og det sker i mit 40 års jubilæumsår. Til gengæld indledte jeg min sceniske karriere som statist og spydbærer i Drot og Marsk på Det Kongelige Teater i Prices version 1972.”
En slags Truman Show
Instruktørerne Kasper Holten og Amy Lanes fortolkning udspiller sig i såkaldt ”operatid” med en blanding af 1800-tals kulisser, middelalderlige hints og nutidigt undertøj! Som i operaens titel er omdrejningspunktet i opsætningen kontrasten mellem to verdener: Kongens og Generalens. Kongens verden er en smuk og eskapistisk overklasseverden med skønne malerier – men alt er falsk og overfladisk. I denne boble lever kong Erik et beskyttet, privilegeret og udsvævende playboyliv med fester og kvinder. Han tager ikke sit ansvar som konge på sig. Når kulissen drejer, viser det sig, at Kongens verden er en slags ”Truman Show”: en illusion, som han holdes indespærret i.
Kæmpespejle på begge sider af scenen reflekterer og afspejler den omkringliggende verden med rå magt og real-politikkens kynisme. Herfra holder magtfulde personer med marsken (generalen) i spidsen øje med kongen, manipulerer med ham og planlægger et statskup. Marsk Stig drager i krig mod svenskerne, og imens overlader han som en anden lokkedue sin kone Ingeborg i kongens varetægt.
Selvfølgelig forfører Kong Erik marskens hustru, så marsk Stig og hans medsammensvorne nu har et alibi for at gennemføre et statskup og myrde kongen. Men alle mennesker betaler prisen for dette magtspil.
Kunstnerisk hold:
Instruktører: Kasper Holten og Amy Lane
Dirigent: Michael Schønwandt
Scenograf: Philipp Fürhofer
Kostumedesign: Anja Vang Kragh
Koreograf: Jo Meredith
Lysdesign: Jesper Kongshaug
Korsyngemester: Jakob Lorentzen
Medvirkende:
Marsk Stig: Johan Reuter
Kong Erik: Peter Lodahl
Rane Johnsen: Gert Henning-Jensen
Fru Ingeborg: Sine Bundgaard
Aase: Sofie Elkjær Jensen
Grev Jakob af Halland: Morten Staugaard
Jens Grand: Simon Duus
Herold: Teit Kanstrup
Arved Bengsten: Mathias Monrad Møller
Det Kongelige Kapel
Det Kongelige Operakor
Spilleperiode: 23. marts-25. maj 2019
Kontakter
Claus KjærPR og presseansvarlig, opera og koncerter
Tlf:+45 27 52 90 77clkj@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Kirsten Olesen-portræt af Peter Martensen overdraget til Det Kongelige Teater31.3.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Martensens portræt af Kirsten Olesen er blevet afsløret på Gamle Scene, og bliver en del af Det Kongelige Teaters permanente kunstsamling.
Det Kongelige Teater opnår det bedste billetsalg i teatrets historie27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Publikum strømmer som aldrig før til Det Kongelige Teaters forestillinger. 545.243 tilskuere til teatrets egne forestillinger på egne scener, og samtidig er det lykkedes at øge antallet af turnéaktiviteter i hele landet.
Invitation til Snedronningen-pressemøde på Moesgaard26.3.2026 10:23:52 CET | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater og Moesgaard inviterer til pressemøde om udendørsforestillingen Snedronningen torsdag den 23. april kl. 11-12:30 på scenen ved Moesgaard.
New Rosenkavalier at the Royal Danish Opera24.3.2026 10:50:26 CET | Press release
The Royal Danish Opera’s Artistic Director, Elisabeth Linton, and Principal Conductor Marie Jacquot join forces to lead a new production of Richard Strauss’ opera Der Rosenkavalier.
'Dansen med Regitze' bliver til teater for første gang23.3.2026 10:19:17 CET | Pressemeddelelse
Maria Rossing og Nicolaj Kopernikus spiller ægteparret Regitze og Karl Aage i en intim forestilling om sorg og kærlighed. Martha Christensens roman Dansen med Regitze bliver for første gang iscenesat af Det Kongelige Teaters husinstruktør Anna Balslev på den intime scene Mellemgulvet i Skuespilhuset med urpremiere 11. april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

