Dansk Metal: Fantastisk med flere på erhvervsuddannelserne
26.3.2019 09:02:05 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse

I dag har Undervisningsministeriet offentliggjort, hvor mange unge der har valgt en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Der er sket en stigning for erhvervsuddannelserne fra 19,4 procent i 2018 til 20,1 procent i 2019.
”Vi er glade for, at mange års kamp efterhånden ser ud til at bære frugt. Vi har i den grad brug for at flere unge tager en erhvervsuddannelse, og retningen går lige nu den rette vej. Det betyder ikke bare, at den enkelte unge får en fed uddannelse, men også at hele samfundet bliver rigere,” siger Kasper Palm, forbundssekretær og ansvarlig for uddannelse i Dansk Metal, og forklarer videre hvorfor han vurderer at det går den rette vej:
”Jeg tror, at uddannelsessnobberiet er ved at vende og så tror jeg vores arbejde med at få fortalt de unge og deres forældre, at en erhvervsuddannelse er mulighedernes uddannelse, også virker. Du har nemlig rigtig gode muligheder for at få et godt, velbetalt arbejde bagefter, og hvis du har lyst, så er der også rigtig gode muligheder for at læse videre.”
Kasper Palm hæfter sig ved, at det lige netop er inden for Dansk Metals område, at der særlig er fremgang:
”Dansk Metals område, som særligt er ”Teknologi, byggeri og transport”, er det område der er steget mest. Det betyder at der er over 650 flere unge end sidste år, der har fået øjnene op for denne ungdomsuddannelse. Det er vi mere end tilfreds med, da virksomhederne nemmere kan få den arbejdskraft, de så højt efterspørger, og fordi vi jo i Dansk Metal selvfølgelig mener at lige netop denne retning, er en fremragende vej at gå som ung”.
Danmark har en officiel målsætning om, at mindst 25 procent af eleverne fra 9./10.klasserne skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020, og 30 procent i 2025. Dansk Metal påpeger, at det netop nu er så vigtigt at fastholde fokus, og at der stadig er lang vej til at vi opfylder målene:
”Det er netop nu det er så utrolig vigtigt, at vi ikke hviler på laubæerne. Det her kræver stadig stort politisk fokus, og så har både arbejdsgiverne, uddannelsesinstitutionerne og vi i fagbevægelsen stadig et stort arbejde foran os. Man kan sige, at vi er gået fra tidligere nærmest at have fundet gravøllene frem, til at stemningen er blevet bedre. Vi er dog stadig en del skridt fra at finde champagneflaskerne frem,” slutter Kasper Palm, forbundssekretær og ansvarlig for uddannelse i Dansk Metal.
Nøgleord
Kontakter
Mads Rattenborg HersbøllPressechef
Pressechef i Dansk Metal
Billeder

Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Godt med løft af Arne-pensionen – men seniorpensionen skal ikke forringes9.10.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal glæder sig over regeringens forslag om at forbedre tidlig pension, men advarer mod at stramme reglerne for seniorpension. Samtidig understreger Dansk Metal, at de historisk store investeringer i materiel til Forsvaret også skal føre til arbejdspladser i Danmark.
Dansk Metal efter nye robottal: Afsæt 200 mio. kr. til robotter i forskningsreserven24.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra IFR – International Federation of Robotics – viser, at verdens virksomheder investerer i robotter som aldrig før. Det står dog sløjt til med nyinstallationer af robotter i Europa. Danmark halter ikke lige så meget bagefter som mange af landene i Europa, mens Kina løber forrest.
Dansk Metal: EU-formanden har ret – Europa skal satse mere på teknologi og industri16.9.2026 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand rammer rigtige temaer som sikkerhed, håndtering af kunstig intelligens og konkurrenceevne. Nu skal ordene omsættes til et EU-budget, der styrker Europas teknologi og industri, lyder det fra Dansk Metal.
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
