Hustru med brækket hånd og hjernerystelse er Årets Hjerteredder 2019

- Ved at give hjertemassage og bruge en hjertestarter redder man ikke bare et liv, man redder ofte en hel familie fra tab og tragedie. Lene – jeg kan jo ikke sige, hvorfor så mange har stemt på dig som Årets Hjerteredder. Men personligt er jeg dybt imponeret over, at du i 20 ubeskriveligt hårde minutter holdt liv i din mand Anders. For øjnene af dine skrækslagne døtre. Og med en brækket hånd og en hjernerystelse, sagde Hjerteforeningens adm. direktør, Anne Kaltoft, da hun overrakte prisen som Årets Hjerteredder 2019 til Lene Bregnholt Larsen.
Ud over æren – og det lykkelige i at Anders Larsen forsat lever og kan være ægtemand og far – fik Lene Bregnholt Larsen en hjertestarter fra Zoll samt en check på 10.000 kr. fra Østifterne, der sammen med Hjerteforeningen står bag kåringen af Årets Hjerteredder.
- Jeg er meget glad for prisen som Årets Hjerteredder. Vores historie viser, at hjertestop kan ramme alle. Og at det derfor er vigtigt, at så mange som muligt lærer genoplivning, siger Lene Bregnholt Larsen.
Hjerteredderkurser og hjertestartere redder liv
Gennem hele Hjertegalla var der fokus på Hjerteforeningens arbejde med at redde liv, når ”lynet slår ned”, og et menneske falder om med hjertestop. Det sker 11 gange om dagen – 4.000 gange om året. På den baggrund har Hjerteforeningen sammen med Dansk Råd for Genoplivning og støttet af Østifterne udviklet et gratis tilbud til alle danskere: ”Hjerteredderkursus – 30 minutters introkursus i genoplivning”. Hvis man kan samle en gruppe på mellem 5-15 personer, kommer Hjerteforeningens instruktører ud til gruppen og gennemfører kurset, hvorved deltagerne lærer at træde til i kraft af en basal introduktion til hjertemassage og brug af hjertestarter.
- Vi ved, at hjertemassage og indblæsninger … 30 tryk og 2 pust … redder liv. Men vi ved også, at hurtig brug af hjertestarter kan betyde en meget stor og positiv forskel på overlevelsen. Derfor satser Hjerteforeningen voldsomt på at dele hjertestartere ud i forbindelse med vores Landsuddeling. En gruppe kan få en gratis hjertestarter, hvis den tilsammen går 15 indsamlingsruter søndag den 28. april. Man bestemmer selv, hvor hjertestarteren skal placeres. Med i vores gratis tilbud er et udendørs varmeskab til hjertestarteren og professionel montering, fortæller Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.
Hjerteforeningens støtter og medlemmer har stemt
Hjerteforeningen havde i alt modtaget 54 indstillinger til Årets Hjerteredder. Heraf havde et dommerpanel udvalgt og nomineret tre redninger, som i en måneds tid har været præsenteret på hjerteforeningen.dk. Her kunne Hjerteforeningens medlemmer og støtter stemme på den redning, de fandt mest beundringsværdig.
I alt blev der afgivet 2.385 stemmer inden for tidsfristen. Johannes Juul reddede sin far Allan Juul på en parkeringsplads i Aarhus. Og Mette Holm Moesgaard, Charlotte Schultz Dahm, Birgitte Omann Christensen og Tinna Hjorth Bergstedt reddede Ulla Andreasen på deres arbejdsplads NextJob i Herning. Begge disse redninger fik omkring en fjerdedel af stemmerne. Og dermed blev Lene Bregnholt Larsen Årets Hjerteredder 2019 med ca. halvdelen af stemmerne.
Nøgleord
Kontakter
Jens Harder HøjbjergMarketing- og kommunikationschef
Tlf:40 11 19 11jensharder@hjerteforeningen.dkBilleder

Information om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med mere end 116.000 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.
Besøg os på hjerteforeningen.dk
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Borgerforslag fra Hjerteforeningen: Tydelig sundhedsoplysning på alle fødevarer2.6.2025 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugerne skal let kunne træffe sunde madvalg – og det kræver politisk handling. Hjerteforeningen lancerer derfor en opsigtsvækkende kampagne og et borgerforslag for at råbe politikerne op.
Hjerteforeningen skifter fokus10.5.2025 16:55:31 CEST | Pressemeddelelse
På Hjerteforeningens årlige repræsentantskabsmøde og frivilligdag i Odense lørdag blev der ud over et nyt logo præsenteret en ny strategi, der flytter foreningens fokus fra at være en patientforening til at være en sundhedsorganisation.
Hjerteforeningens Forskningspris gives til stort studie af nyfødtes hjerter13.3.2025 13:05:39 CET | Pressemeddelelse
Ved Hjerteforeningens store arrangement ’Sammen om hjertet’ blev Hjerteforeningens Forskningspris uddelt. Prisen gik i år til Copenhagen Baby Heart, som er en stor befolkningsundersøgelse med fokus på det nyfødte barns hjerte.
Birthe Kjær uddelte Hjerteprisen til børnehjerteambulatorier12.3.2025 17:17:01 CET | Pressemeddelelse
Sangerinden Birthe Kjær, som er ambassadør for Hjerteforeningen, stod for uddelingen af Hjerteprisen til repræsentanter fra Danmarks tre største børnehjerteambulatorier, da eventet ’Sammen om hjertet’ i dag fandt sted.
Forskningsprojekt med hjertestartere når stort mål23.2.2025 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
Forskningsprojektet NordStart, som blev lanceret for knap to år siden, når i disse dage sit første store mål. 280 nye hjertestartere – placeret efter en avanceret algoritme – er nu sat op i Region Nordjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum