Danskerne er med på pumperne
11.3.2019 07:00:00 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Varmepumper har fået solidt fodfæste i de danske hjem. I hvert fald så fortsatte stigningen i antallet af solgte varmepumper i anden halvdel af 2018, hvor der i alt blev solgt mere end 22.854 luft-luft-varmepumper (mod 17.422 i samme periode i det hidtidige rekordår, 2017). Det viser nye tal fra Energistyrelsen.
”Der er flere gode grunde til, at danskerne har taget teknologien til sig. Først og fremmest er det en varmeløsning, som både er grøn, relativt billig at anskaffe sig og som giver besparelser på energiregningen fra dag ét,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ, der repræsenterer de danske el- og vvs-installatører.
Opgørelsen fra Energistyrelsen er behæftet med en smule usikkerhed, da flere markedsaktører er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen i andet halvår af 2018, hvilket kan bidrage til stigningen. Det ændrer dog ifølge TEKNIQ ikke ved det samlede billede af en teknologi i kraftig fremgang.
”Tallene stemmer overens med konklusionerne i vores seneste medlemsundersøgelse, der viste, at el- og vvs-installatørerne oplever en klart voksende interesse for netop varmepumperne,” siger Simon O. Rasmussen.
Også når det gælder de større (og dyrere) luft-vand-varmepumper er der sket en stigning i salget på godt 30 procent. Disse pumper er ifølge Simon O. Rasmussen et godt alternativ for de boligejere, som stadig bruger oliefyr til at varme deres huse op.
”Der findes stadig mange tusinde oliefyr i Danmark. Og derfor vil væksten i salget af luft-vand-varmepumper varmepumper formentlig fortsætte de kommende år i takt med, at de gamle fyr udfases. Samtidig vil vi opleve, at elpriserne falder og det vil gøre eldrevne varmepumper endnu mere attraktive,” siger Simon O. Rasmussen.
Gå den autoriserede vej
Han ser dog også udfordringer ved den hastigt voksende interesse for varmepumperne.
”Som det ofte sker, når ny teknologi vinder frem, så støder vi på produkter af tvivlsom kvalitet – ikke mindst på nettet. Samtidig ser vi en række aktører med mindre gode kompetencer slå sig op på at kunne installere pumperne. Ifølge en nylig undersøgelse er cirka 10 procent af varmepumpeejerne da også utilfredse med den pumpe, de har købt,” siger Simon O. Rasmussen.
Han anbefaler derfor, at man som boligejer tænker sig godt om og søger vejledning hos kvalificerede fagfolk, inden sparepengene sendes i arbejde.
”Den rigtige varmepumpeløsning er ikke en hyldevare. Man skal derfor først og fremmest vælge en kompetent installatør. Derved er man sikret, at man får præcis den varmepumpeløsning, der passer til ens konkrete behov. På den måde opnår man det optimale udbytte af investeringen,” siger Simon O. Rasmussen og uddyber:
”Det gode råd er at kontakte en autoriseret installatør – og gerne en VE-installatør – der har dokumenteret erfaring med både at dimensionere og installere varmepumper, og som samtidig er omfattet af en garantiordning, så du som køber kan føle dig sikker på ikke at spilde dine penge,” siger Simon O. Rasmussen.
Er du som boligejer stadig i tvivl, kan du på Energistyrelsens hjemmeside (sparenergi.dk) finde en liste over godkendte varmepumper. Holder du dig til den, kan du være rimelig sikker på, at udstyret i hvert fald er i orden.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ – mobil: 60 69 88 91
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ repræsenterer 2.700 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 46.650 medarbejdere og har en årlig omsætning på 50 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Mere elektrificering er vejen ud af energikrisen17.7.2026 12:38:17 CEST | Pressemeddelelse
EU’s nye elektificeringsplan er et vigtigt skridt mod at sikre både energipolitisk uafhængighed og den grønne omstilling gennem massiv elektrificering, lyder det fra TEKNIQ.
Danskerne laver gør-det-selv-arbejde, de ikke burde16.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere kaster sig over boligprojekter, som de slet ikke må udføre selv, viser ny undersøgelse. Det kan få alvorlige konsekvenser både for sikkerheden i hjemmet og for pengepungen.
Postnummeret afgør unges chance for fritidsjob13.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Muligheden for at få et fritidsjob og tjene sine egne penge efter skole afhænger i høj grad af, hvor i landet man bor, for der er store geografiske forskelle på, hvor virksomheder tager unge ind, viser ny undersøgelse.
Nye tal: Salg af elvarebiler sætter ny rekord9.7.2026 11:13:49 CEST | Pressemeddelelse
Salget af elvarebiler har i juni taget et gevaldigt højdespring, så det nu sætter ny rekord, viser nye tal. El er for alvor blevet det naturlige valg ude i virksomhederne, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Store kommunale forskelle efter første år med juniormesterlære9.7.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens nogle kommuner sender mange unge ud i virksomhederne, står juniormesterordningen næsten stille andre steder. Kun hver femte kommune lever op til regeringens målsætning, og det ærgrer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum