Antallet af kontanthjælpsmodtagere falder i 97 ud af 98 kommuner på to år
10.3.2019 10:00:00 CET | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Antallet af personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse var i november 2018 på 124.100 fuldtidspersoner, når der tages højde for sæsonudsving. Tallet er dermed faldet med 32.400 fuldtidspersoner i perioden april 2016 til november 2018. I forhold til måneden forinden var der 500 færre fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
- Det glæder mig at se, at den gode udvikling kan mærkes i mere eller mindre hele landet. Vi skal udnytte den rekordhøje beskæftigelse og den lave ledighed til at få endnu flere med ud på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt for den enkelte men så sandelig også for samfundet. Virksomheder mangler hænder for at holde gang i væksten, og staten kan få færre udgifter til offentlig forsørgelse.
Faldet på 32.400 fuldtidspersoner kommer samtidig med, at regeringen indførte kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen i april 2016. Kontanthjælpsloftet betyder, at man får større gevinst af at tage et arbejde, og med 225-timersreglen stilles der krav om, at man skal stå til rådighed, hvis man kan arbejde.
Tallet for det samlede antal offentligt forsørgede går kun frem til oktober 2018. I perioden fra april 2016 frem til oktober 2018 faldt det tal med i alt 57.200 fuldtidspersoner.
- Vi kan konstatere, at borgerne ikke bare havner på andre ydelser. Den positive udvikling er naturligvis hjulpet godt på vej af de gode konjunkturer, men jeg er også overbevist om, at regeringens tiltag spiller en rolle, siger Troels Lund Poulsen.
Se tallene i den vedhæftede opgørelse.
Kontakt Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830
Vedhæftede filer
Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Millioner til hjælp for fyrede medarbejdere på FMC Rønland10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver givet knap 4,7 mio. kroner til at hjælpe de afskedigede medarbejdere fra FMC Rønland videre i job.
Lovforslag: Ret til sorgorlov, hvis den anden forælder dør8.10.2026 09:33:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man mister sin ægtefælle eller samlever og har et mindreårigt barn sammen, får man ret til sorgorlov. Det fremgår af et lovforslag, der skal træde i kraft efter nytår.
Nyt arbejdsmarkedsråd udpeget2.10.2026 11:29:28 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen har på baggrund af indstilling fra arbejdsmarkedets parter udpeget medlemmer til Arbejdsmarkedsrådet. Forperson for rådet bliver Christine Antorini, der sammen med de øvrige medlemmer skal bidrage til at løfte centrale udfordringer på arbejdsmarkedet.
Deling af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar 2027 skal arbejdsgiver sikre, at de ansatte får adgang til resultater af asbestprøver direkte fra analysevirksomheden. Samtidig skal bygherre sikre adgang til asbestresultater på byggepladsen via Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). På den måde bliver det sværere at snyde med asbestprøver. Ministeren takker fagforeningsfolk for at hjælpe med at få udfordringerne frem og komme med forslag til regelændringerne.
Myndigheder slår ned på social dumping: Sender skatteopkrævninger for over en halv milliard i 202524.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skatteopkrævninger på 539 millioner kroner og mere end 8.000 reaktioner fra Arbejdstilsynet. Det er nogle af resultaterne fra den fælles myndighedsindsats sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
