Tværfaglig forskergruppe afdækker potentialer og udfordringer ved multifunktionel jordfordeling i tre pilotprojekter.
7.3.2019 06:00:00 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Et forskerteam med forskere fra Syddansk, Aarhus og Københavns universiteter har fulgt projekter med multifunktionel jordfordeling igangsat af Realdania i 2016 under overskriften ”Collective Impact”.
Forskerne dækker tilsammen temaerne vandmiljø, natur, landdistriktsudvikling, landbrugets driftsøkonomi og rekreative muligheder.
Forskerne har udviklet et helt nyt tværfagligt værktøj, som muliggør en ensartet og transparent sammenligning af potentialer og effekter ved projekter, som ændrer arealdisponeringen i det åbne land.
Metoden kan således både anvendes ved planlægning af multifunktionelle landskaber og til at evaluere resultaterne af processen. Metoden muliggør også en afklaring af synergi og konflikt på mellem forskelige samfundsinteresser i arealdisponering.
Forskerne har screenet og evalueret tre pilotprojekter med multifunktionel jordfordeling i Ringkøbing-Skjern, Jammerbugt og Skive kommuner. Potentialerne ved jordfordeling blev vurderet til at være store i de tre projekter, men umiddelbart efter gennemførslen er det kun en mindre del af potentialerne, som er indfriet.
Evalueringen peger således på behovet for at udvikle processer for gennemførsel af lokalt forankrede multifunktionelle jordfordelinger, så man sikrer en bedre indfrielse af de oplagte potentialer.
Evalueringen viser også, at effekterne af en multifunktionel jordfordeling tager lang tid om at indfinde sig, og derfor skal forskerteamet måle på effekterne igen i 2021.
Metoderammen som er udviklet og anvendt i dette forskningsprojekt viser stort potentiale for fremtidige multifunktionelle jordfordelingsprojekter. Den sikrer transparens og faciliterer borgerinddragelse og lokalt engagement.
Kontakter
Pia Heike Johansen, Syddansk Universitet, lektor, tlf.: 40 12 76 01 - Landdistriktsudvikling
Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet, seniorforsker, tlf.: 20 20 58 29 - Natur
Brian Kronvang, Aarhus Universitet, research professor, tlf.: 20 83 34 13 - Miljø
Søren Præstholm, Skovskolen, specialkonsulent, tlf.: 23 80 78 04 - Rekreation
Jesper S. Schou, Københavns Universitet, lektor, tlf. 25 14 66 76 - Driftsøkonomi
Billeder
Links
- Kataloget ’Multifunktionel jordfordeling ved Glenstrup Sø og Østerkær Bæk – Nye muligheder for bedrifter, miljø, natur, rekreation, landdistrikter og klima’
- Rapporten ’Potentiale, synergi og konflikt ved multifunktionel jordfordeling – en forskningsfaglig dialogmetode’
- Rapporten ‘Resultater af multifunktionel jordfordeling – dokumentation af effekter for landdistrikter, driftsøkonomi, natur, miljø og rekreation´
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Mikkel Brabrand bliver ny institutleder for Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU16.7.2026 09:10:56 CEST | Pressemeddelelse
Klinisk professor og overlæge i akutmedicin Mikkel Brabrand er udnævnt til institutleder for Institut for Regional Sundhedsforskning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet. Han vil arbejde for at styrke forskning, uddannelse og samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet.
Ekspert i invasive arter: “Helvedeslarven” skal bekæmpes gennem en fælles indsats8.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
De vigtigste redskaber i kampen mod egeprocessionsspinderen er effektiv indberetning og hurtig handling. Det er vurderingen fra professor Sam Cushman på Syddansk Universitet.
Fremgang i søgningen til SDU’s uddannelser6.7.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år er der positive tendenser i søgningen til bacheloruddannelserne på Syddansk Universitet med en stigning i antallet af ansøgninger til 5 ud af 6 fakulteter. Derudover er der stor interesse for uddannelserne på SDU Vejle og SDU Business School.
Ny universitetsdirektør på Syddansk Universitet30.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter indstilling fra rektor Jens Ringsmose har SDU’s bestyrelse besluttet at ansætte Simon Krogh som ny universitetsdirektør. Han kommer fra en stilling som koncernchef i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune og tiltræder stillingen den 1. september 2026.
Ny leder for journalistuddannelserne på SDU26.6.2026 10:30:23 CEST | Pressemeddelelse
Sine Skott bliver ny uddannelsesleder for SDU’s journalistuddannelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
