

Gouda Rejseforsikring vinder ny aftale med Aller Leisure

Med denne nye aftale bliver det muligt for alle seks rejsebureauer i Aller Leisure at sælge Goudas rejseforsikringer og dermed opfylde kundernes behov for en unik rejseforsikring, der giver dem tryghed på rejsen.
”Vi er meget glade for og stolte over, at Aller Leisure har valgt Gouda som samarbejdspartner på forsikringsområdet. Det vigtigste for Gouda er, at vores fælles kunder føler sig trygge på rejsen og kan få den hjælp, de har brug for, hvis uheldet er ude. Vi ser meget frem til samarbejdet”, siger Pia Kehler, salgschef for Privat i Gouda Rejseforsikring.
Også hos Aller Leisure er der glæde at spore over aftalen:
”Det er helt centralt for os, at vores kunder kan stole på, at den rejseforsikring vi tilbyder dem, har de rigtige dækninger og priser. Derfor er jeg meget glad for, at vi er nået til enighed med Gouda om denne aftale. Vi havde flere muligheder, men i hård konkurrence med andre udbydere faldt vores valg på Gouda. De har i hele processen været seriøse og skabt en god relation, og deres setup med blandt andet egen dansksproget alarmcentral var vigtig for os, så vores kunder altid kan få den nødvendige assistance, hvis de får brug for hjælp på ferien,” siger Lars Ypkendanz, Nordic CFO i Aller Leisure.
Mange glemmer rejseforsikringen – det skal vi gøre noget ved
En undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gouda Rejseforsikring, viser, at hver femte dansker har været på ferie i udlandet uden en rejseforsikring.
”Det er en rigtig dårlig idé at spare rejseforsikringen væk, især hvis man skal til udlandet. For selvom det blå kort dækker i store dele af Europa, så kan der stadig være udgifter, man selv skal stå for, hvis man kommer til skade. Og der skal man huske, at man ikke kan få hjælp eller støtte, hvis man ikke har en rejseforsikring,” siger Pia Kehler.
Kontakter
Kommunikationskonsulent
Søren Moth Frederiksen
smf@gjensidige.dk
41 77 50 18
Billeder

Information om Gouda Rejseforsikring
Følg pressemeddelelser fra Gouda Rejseforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gouda Rejseforsikring
Nye rejsevejledninger er landet: Gouda tilbyder corona-dækning til rejselystne danskere21.4.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange kunder har udtrykt nervøsitet og forvirring over corona-dækninger, og derfor har Gouda udvidet forsikringsdækningen på enkelrejseforsikringen, så de nu dækker, hvis man bliver sat i karantæne på rejsen.
Mange unge danskere tager chancen på rejsen8.5.2018 07:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver tredje unge mellem 18 og 29 år tager på ferie uden rejseforsikring. Det viser en undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige Forsikring.
Gouda Rejseforsikring indgår samarbejde med CERTA Intelligence & Security11.5.2017 07:27:15 CEST | Pressemeddelelse
Gouda Rejseforsikring oplever en stigende efterspørgsel af professionel sikkerhedsrådgivning og -akutbistand fra både privat- og erhvervskunder, når de tegner rejseforsikring i Gouda. Derfor indgår Gouda en samarbejdsaftale med efterretnings- og sikkerhedsvirksomheden CERTA Intelligence & Security.