Sparta inviterer til Royal Run fællestræning

Savner du lidt mere bevægelse i hverdagen? Eller måske har du lyst til at være en del af et sjovt og hyggeligt løbefællesskab? Uanset hvad din motivation er, og uanset hvad dit fysiske udgangspunkt er, så er der mulighed for at komme i gang hos Sparta.
Anledningen til de nye træningsforløb er Kronprinsens Royal Run, som løber af stablen 2. pinsedag i Aarhus, Aalborg og København/Frederiksberg. Royal Run er nemlig for alle, og man kan både vælge at løbe eller gå på korte og længere distancer.
Man behøver dog ikke være tilmeldt Royal Run for at deltage i Spartas træningsforløb, men træningen afvikles i tråd med budskaberne i Royal Run. Derfor er der plads til både nybegyndere og den erfarne løber.
”Det kræver ikke det mindste at møde op til vores træning - om man aldrig har løbet før, eller om man er erfaren løber, så er vi klar til at byde velkommen,” fortæller Dorte Vibjerg, direktør i Sparta og fortsætter.
”Vi synes, det er fantastisk, at Royal Run appellerer så bredt og motiverer mange nye til at snøre kondiskoene og begynde at gå eller løbe. Det vil vi selvfølgelig gerne bakke op om, og vi håber at se mange nye ansigter til vores træningsforløb.”
Sparta indleder træningsforløbene onsdag den 3. april klokken 18.00 - 19.30 fra Idrætshuset på Østerbro, og alle er velkomne til at kigge forbi.
Der kan læses mere om fællestræningerne her
Kontakter
Martin van DijkPR- og Pressemedarbejder
Tlf:26292691martin@sparta.dkBilleder

Information om Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.
Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Copenhagen Marathon: Race records narrowly missed11.5.2025 13:56:27 CEST | Pressemeddelelse
The biggest ever marathon race in Denmark was extremely close of also becoming the fastest one. In the men’s race, Berhane Tesfaye of Eritrea missed the race record by a mere two seconds, while Sharon Kiptugen of Kenya was five seconds short of bettering the women’s record.
Copenhagen Marathon: Afrikansk vinder forpasser løbsrekord med to sekunder11.5.2025 13:09:58 CEST | Pressemeddelelse
Eritrea og Kenya løb med de to sejre ved søndagens rekordstore Copenhagen Marathon. Begge vindere missede dog løbsrekorderne med en hårbredde.
African runners set to dominate a record-breaking Copenhagen Marathon8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fast times expected in Copenhagen on Sunday where the biggest marathon race ever on Danish will take place.
Afrikanske superløbere fører rekordstort maratonløb an8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndagens Copenhagen Marathon er på forhånd rekordstort. Om det også bliver rekordhurtigt, er op til en række østafrikanske løbere.
Copenhagen Marathon: Tag del i festen i gaderne – eller kom nemmest udenom6.5.2025 14:11:52 CEST | Pressemeddelelse
Festlig underholdning, heppende tilskuere, imponerende løbere og trafikale ændringer. Der bliver gang i gaderne, når omkring 20.000 løbere indtager hovedstaden til Copenhagen Marathon på søndag. Bliv klogere her.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum