Nyt test- og udviklingslaboratorium for veje

Danmarks veje har en længde på ca. 75 000 km og består for det meste af asfaltbelægninger. Asfaltbelægninger spiller derved en stor rolle i det moderne menneskes dagligdag og det bliver især tydeligt når belægningens funktion og holdbarhed er forringet.
Nu åbner Vejsektorens Test- og Udviklingslaboratorium på Teknologisk Institut i Taastrup, hvor nutidens asfaltmaterialer vil blive kvalitetstestet og fremtidens vejbelægninger udviklet. Akkreditering af prøvninger forventes opnået ultimo 2019.
Vejsektorens Test- og Udviklingslaboratorium tilbyder uvildig materialekontrol, herunder standardprøvninger og avancerede funktionsafprøvninger af asfaltmaterialer og dets delkomponenter. Bl.a. tilbydes udmattelsestest og afprøvninger, hvor materialerne forinden har været udsat for accelereret ældning, som f.eks. afprøvning af bindemidlers flyde- og deformationsegenskaber over tid. Dertil bringes nogle af de beslægtede kompetencer på Teknologisk Institut i spil, hvilket udmønter sig i – for asfalt – hidtil usete afprøvningsmetoder, som f.eks. CT-scanning til eftervisning af asfaltens indre hulrumsstruktur.
Vejsektorens Test- og Udviklingslaboratoriums udviklingsarbejde omfatter funktionsafprøvning og optimering af bl.a. nye genbrugs- og råmaterialer, asfalt med høj genbrugsandel og permeabel asfalt, der lader regnvand trænge gennem asfaltens struktur og minimerer derved risikoen for oversvømmelser ved skybrud.
Ved indvielsen taler bl.a. direktør Mette Glavind, Teknologisk Institut om fremtidens indsats for vejinfrastrukturen i Danmark og Jens Holmboe, Vejdirektoratet, om behovet for at teste og dokumentere de materialer der anvendes til at bygge veje i Danmark nu og i fremtiden.
Torsdag, den 28. marts 2019 fra kl. 14.00 - 17.00, Teknologisk Institut, Taastrup.
Nøgleord
Kontakter
Teamleder Hanne Kjær Jørgensen, Teknologisk Institut, mobil 7220 2286, mail: hakj@teknologisk.dk
Billeder
Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, miljøteknologi, life science, materialer, byggeri, digitalisering og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Månestøv skal gøre rumfart mere selvforsynende22.11.2025 16:47:57 CET | Pressemeddelelse
Nyt dansk-styret ESA-projekt skal reducere kommende måne-missioners afhængighed af forsyninger fra Jorden og bane vejen for fremstilling af elektronik på månen.
Millioninvestering skal skabe grøn mad-revolution19.11.2025 09:38:54 CET | Pressemeddelelse
Nyt innovativt fellowship-program, støttet af Novo Nordisk Fonden, skal uddanne nye frontløbere, der skal bekæmpe madspild og bane vejen for bæredygtige fødevaresystemer.
Varmepumper er billigst til grøn industriel varme13.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Teknologisk Institut og University of Oxford viser, at industrielle varmepumper kan reducere varmeomkostningerne i industrien med op til 75 procent sammenlignet med brintbaserede kedler – og i de fleste scenarier er de også økonomisk fordelagtige overfor biomasse- og gasløsninger.
Nyt robot-rykind: Millionløft skal give danske virksomheder muskler med intelligent teknologi11.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut sætter gang i omfattende satsning, hvor generativ AI og avancerede robotløsninger skal gøre virksomheder og robotindustrien mere fleksibel, konkurrencedygtig og klar til morgendagens udfordringer.
Ultraforarbejdede fødevarer: Eksperter efterlyser fokus på ernæring frem for proces7.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konference på Teknologisk Institut: Bekymringer er reelle, men NOVA-klassifikation om ultraforarbejdede fødevarer peger i forkert retning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


