Rekordregnskab i Danske Spil A/S for 2018

Danske Spil A/S fremlægger i dag årsregnskab for 2018, som bedst kan betegnes som et rekordregnskab. Danske Spil koncernens bruttospilleindtægt og resultat er markant højere end i 2017. Bruttospilleindtægten, som er omsætning minus præmier, er steget 8 %, og resultatet efter skat er vokset med 6 %.
”Indtjeningen i Danske Spil overgik forventningerne i 2018, og resultaterne er skabt i et dansk marked, hvor globale spilleselskaber investerer stort. Trods den skærpede konkurrence er Danske Spils økonomiske bidrag til det danske samfund større end nogensinde. Vi er i bestyrelsen meget tilfredse med årets resultat,” siger Peter Gæmelke, bestyrelsesformand i Danske Spil A/S.
Danske Spil vil være til glæde og til gavn som danskernes foretrukne, ansvarlige spilleselskab. Den position er cementeret i 2018.
”Jeg er meget stolt over at kunne præsentere et så stærkt rekordresultat på vegne af Danske Spil, hvor mange dele af koncernen har vundet markedsandele. Vi har en klar strategi, og det er lykkedes for ledelse, medarbejdere og samarbejdspartnere at eksekvere. Således har vi investeret mere end nogensinde i modernisering af vores IT-platform og vores IT-løsninger. Vi har styrket kundeoplevelsen med digitale løsninger hos store dele af vores forhandlere og opdateret og udviklet vores apps,” siger Susanne Mørch Koch, administrerende direktør i Danske Spil A/S.
Særligt to begivenheder løftede et godt regnskab til et rekordregnskab. Det store spiludbud og mange aktiviteter i forbindelse med VM i fodbold og en stærk interesse for flere store præmiepuljer i Eurojackpot.
”For første gang siden liberaliseringen i 2012 tager vi markedsandele. Vi er i en meget hård konkurrencesituation, men har bevist i 2018, at vi er klar til at kæmpe som et samlet hold – og det er vi bestemt også klar til i 2019”, siger Susanne Mørch Koch.
Siden liberaliseringen i 2012 har onlinekasinomarkedet oplevet størst vækst, efterfulgt af væddemål. Lotterierne er stadig de produkter målt på bruttospilleindtægt, flest spiller, men både væddemål og onlinekasino har fordoblet deres bruttospilleindtægt på det danske marked siden 2012.
Danske Spils resultat tilfalder samfundet i form af blandt andet udlodningsmidler, der er overskuddet fra Danske Spils Lotterier. Udlodningsmidlerne støtter blandt andet det danske sports- og foreningsliv. I 2018 endte bidraget til udlodningsmidlerne på 1.209 mio. kr. Det totale samfundsbidrag inklusive overskud, spilleafgifter og skat endte i 2018 på rekordhøje 2.845 mio. kr. Danske Spil A/S er ejet af staten (80 %), DGI (10 %) og DIF (10 %).
Bruttospilleindtægten er voksende i monopolspillene i datterselskabet Danske Lotteri Spil A/S, der blandt andet udbyder Lotto og Eurojackpot. Bruttospilleindtægten steg her med 3 % i forhold til 2017. De konkurrenceudsatte spil i datterselskabet Danske Licens Spil A/S, som f.eks. Oddset, Casino og Youbet.dk, leverer ligeledes samlet fremgang. Danske Licens Spil A/S og de øvrige konkurrenceudsatte datterselskaber opnåede en fremgang i bruttoindtjeningen på 20 % i forhold til 2017.
På Danske Spils hjemmeside findes årsrapporten 2018.
For yderligere oplysninger kontakt:
Marie Grabow Westergaard, pressechef i Danske Spil, tlf.: 30851734, mail: mgwe@danskespil.dk
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Én af de 11 Lotto vindere, der deler 16 millioner har teori om mystisk gevinst19.5.2025 16:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Heldig Lotto vinder fra Horsens er helt ok med at dele kæmpe gevinst med 10 andre. ”På denne måde gør du også mange flere mennesker glade,” siger han, og kommer med sin egen teori om, hvorfor så mange ramte plet.
Lars Krarup bliver ny bestyrelsesformand i Danske Spil19.5.2025 12:07:34 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere mangeårig borgmester i Herning Kommune, Lars Krarup, bliver ny bestyrelsesformand i Danske Spil.
Helt skørt: 11 danskere rammer 7 rigtige i Lotto18.5.2025 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire uger uden en vinder af Lottos førstepræmie, ramte hele 11 danskere plet lørdag aften: De får hver især 1,4 skattefrie millioner kroner.
Danskerne vinder tocifret millionbeløb hos Danske Spil, hvis Sissal går hele vejen17.5.2025 09:01:09 CEST | Pressemeddelelse
Den danske sang er overraskende i Eurovision-finalen, og det kan mærkes hos Danske Spil: Danskerne kan samlet vinde op mod 20 millioner kroner, hvis Sissal trodser alle odds.
Lotto vinders venner bor over 8.000 km væk: ”Vi har villet besøge dem i 10 år – nu gør vi det!”16.5.2025 10:45:57 CEST | Pressemeddelelse
En særdeles heldig mand fra Odense vandt 1.000.000 på sit abonnement i Lotto: En del af pengene skal - til ungernes store begejstring - gå til en rejse, familien har ønsket sig i et helt årti.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum