Sønderjysk tværkommunalt energisamarbejde: Her er projektlederen

- Det var et job, jeg ikke kunne lade være med at søge. Det er lagt op til, at jeg sammen med de forskellige aktører kan være med til at gøre en forskel på den grønne omstilling.
Sådan lyder det fra 46-årige Søren Schmidt Thomsen, der 1. april 2019 begynder som projektleder for Sekretariatet for Strategisk Energiplanlægning, der er et fælles, sønderjysk projekt mellem de fire sønderjyske kommuner, Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa, og forskellige aktører på energiområdet.
- Søren er en erfaren og dynamisk mand, som har den helt rigtige profil som vores projektleder. Samtidig betyder ansættelsen, at vi nu for alvor kan komme i gang med at indfri de store ambitioner, vi har for et tværkommunalt samarbejde på den grønne omstilling. Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet og den langsigtede strategi på energiomstillingen, siger Tom Ahmt, der er formand for den styregruppe, som har ansat Søren Schmidt Thomsen.
Sønderborg, Haderslev, Tønder og Aabenraa kommuner samt SYD ENERGIfonden støtter sekretariatet økonomisk og har sikret grundfinansieringen til sekretariatet i de kommende fire år. Sekretariatet får kontor på det Gamle Rådhus i Aabenraa. Sekretariatet skal blandt andet arbejde for en optimal og billig energiforsyning og sikre at politikere, selskaber og boligejere har et kvalificeret beslutningsgrundlag om fremtidige investeringer.
- I styregruppen glæder vi os over, at vi har fundet den helt rigtige projektleder til det, vi selv betragter som et unikt projekt. Det er et stærkt, sønderjysk samarbejde vi har søsat, og der er flere rigtig spændende perspektiver i det. Blandt andet glæder jeg mig til at følge de mere erhvervsmæssige elementer i projektet, siger Bjarke Eriksen, der er Sønderborg Kommunes repræsentant i styregruppen.
Med erfaring fra blandt andet Dansk Fjernvarme og senest som erhvervskundechef i Nature Energy samt Energi Fyn kender Søren Schmidt Thomsen en del til det arbejdsområde, han fra 1. april 2019 skal beskæftige sig med.
- Der er nogle helt konkrete udfordringer, som både kommunale aktører og forsyningsselskaber skal samarbejde om, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Det er et langsigtet projekt, som jeg godt tør springe ud i, og jeg hæfter mig især ved den robusthed, der er, når fire kommuner går sammen om et projekt, siger den nye projektleder, som blandt andet nævner potentialet i overskudsvarmen fra datacentre som en konkret arbejdsopgave.
Kontakter
Formand for styregruppen Sønderjysk Energiplanlægning og kommunaldirektør i Aabenraa Kommune, Tom Ahmt, tlf.: 28 99 31 11; e-mail: ahmt@aabenraa.dk
Kommende projektleder for Sønderjysk Energiplanlægning, Søren Schmidt Thomsen, tlf.: 29 46 68 64; e-mail: soerenscth@gmail.com
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Billeder

Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen17.6.2025 15:19:16 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum