Coop Danmark A/S

Coop og Topdanmark udvider samarbejde

26.2.2019 05:00:00 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Del
Nu kan de 1,7 million Coop-medlemmer også forsikre rejser og indbo i Coop Forsikringer fra Topdanmark og opnå medlemsbonus

Fra nu af kan de 1,7 millioner medlemmer af Coop også forsikre deres ting, personlige ansvar og få hjælp på rejsen via medlemskabet af Coop.

”I Coop arbejder vi hele tiden på at skabe endnu mere værdi og fællesskab for Coops medlemmer. Derfor er vi glade for, at vi nu også kan tilbyde vores medlemmer ekstra tryghed både ude og hjemme med indboforsikring og rejseforsikring. Vi glæder os til endnu flere forsikringer på hylden senere i år – og til at fortsætte det gode samarbejde med Topdanmark,” siger Ulrik Hjulmand, chef for Partnerprogrammet i Coop.

Coops medlemmer får bonus første gang de køber en forsikring. Derudover får de bonus hver måned, når de betaler for forsikringen, og en større bonus i de år, hvor de ikke har skader. Alle bonusser udbetales direkte til medlemmernes medlemskonto og kan bruges til at handle for i Coop.

”Vi glæder os over, at Coop Forsikringer nu kan tilbyde både bil, indbo og rejseforsikring til Coops medlemmer, der får helt særlige fordele,” siger Jesper Boe Sørensen, udviklingschef i Coop Forsikringer fra Topdanmark.

 

Produkterne lanceres lige nu til Coops medlemmer. Medlemmerne af Coop vil få direkte besked, hvis de har downloadet Coops app eller de vil modtage en Coop-mail.

Tjek de nye produkter på coopforsikringer.dk.

Yderligere information:

Coop - Ulrik Hjulmand – Chef for partnerprogram – 40615800

Coop Forsikringer fra Topdanmark – Udviklingschef – Jesper Boe Sørensen – 23814738

FAKTA OM FORSIKRINGERNE:

INDBO - dækker hele husstandens ting og ansvar

REJSE - rejsehjælp 24/7 - dækker også hele husstanden

BIL - du betaler kun for det, du kører - hvert år tilpasser vi prisen til det antal kilometer, du har kørt

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye