Beskæftigelsesministerens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for december 2018
21.2.2019 14:01:35 CET | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
I december 2018 var der 2.767.400 personer i job. Ser man på den private sektor, er der kommet 2.100 flere job i december måned.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
- I december 2018 kom der 2.100 flere private job. Ser man tilbage til sommeren 2015, hvor regeringen kom til, er der i alt kommet 161.400 flere private job.
- Beskæftigelsestallet for december måned viser igen, at dansk økonomi har det rigtig godt. BNP er fra 2015 til 2017 i gennemsnit vokset med over to pct. om året, og vi forventer det samme for 2018. Det er ikke kun godt for det danske samfund, men også for den enkelte dansker, der i de gode tider har lettere ved at finde arbejde.
- Det kan også ses på antallet af personer i kontanthjælpssystemet. Fra april 2016 til oktober 2018 er antallet faldet med 31.900 såkaldte fuldtidspersoner, når man tager højde for sæsonudsving. Det er et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere på over 20 pct.
- Jobfremgangen har fået fat i hele Danmark, og nu er det især danskere, der får del i jobvæksten. Det glæder mig utroligt meget, at det er lykkes os at få rykket flere danskere i arbejde, og man kan også konstatere, at andelen af udlændinge i jobfremgangen er mindre end under den tidligere S-ledede regering. Det ændrer ikke på, at det er afgørende, at virksomhederne kan få de hænder, der er brug for, ellers risikerer man at opsvinget bremser op. Derfor har vi også fremsat et forslag, som skal gøre det lettere for virksomhederne at hente udenlandsk arbejdskraft.
- Vi har derudover fokus på at få flere ledige med. Derfor har regeringen blandt andet indgået en historisk trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter til 2,5 mia. kr., så flere kan blive opkvalificeret, og vi har afsat midler til at give langtidsledige kontanthjælpsmodtagere en ekstra hånd til at komme ind på arbejdsmarkedet igen.
Se beskæftigelsestallene her.
Kontakt beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830
Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Millioner til hjælp for fyrede medarbejdere på FMC Rønland10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver givet knap 4,7 mio. kroner til at hjælpe de afskedigede medarbejdere fra FMC Rønland videre i job.
Lovforslag: Ret til sorgorlov, hvis den anden forælder dør8.10.2026 09:33:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man mister sin ægtefælle eller samlever og har et mindreårigt barn sammen, får man ret til sorgorlov. Det fremgår af et lovforslag, der skal træde i kraft efter nytår.
Nyt arbejdsmarkedsråd udpeget2.10.2026 11:29:28 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen har på baggrund af indstilling fra arbejdsmarkedets parter udpeget medlemmer til Arbejdsmarkedsrådet. Forperson for rådet bliver Christine Antorini, der sammen med de øvrige medlemmer skal bidrage til at løfte centrale udfordringer på arbejdsmarkedet.
Deling af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar 2027 skal arbejdsgiver sikre, at de ansatte får adgang til resultater af asbestprøver direkte fra analysevirksomheden. Samtidig skal bygherre sikre adgang til asbestresultater på byggepladsen via Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). På den måde bliver det sværere at snyde med asbestprøver. Ministeren takker fagforeningsfolk for at hjælpe med at få udfordringerne frem og komme med forslag til regelændringerne.
Myndigheder slår ned på social dumping: Sender skatteopkrævninger for over en halv milliard i 202524.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skatteopkrævninger på 539 millioner kroner og mere end 8.000 reaktioner fra Arbejdstilsynet. Det er nogle af resultaterne fra den fælles myndighedsindsats sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
