Danske virksomheder i EU’s digitale top, men de halter efter i brugen af big data
19.2.2019 08:08:00 CET | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af de danske virksomheder havde en høj eller meget høj digitaliseringsgrad i 2018. Dermed lå Danmark sammen med Finland på en delt førsteplads på EU’s digitaliseringsindeks. I EU som helhed havde 18 pct. af virksomhederne høj eller meget høj digitaliseringsgrad i 2018. Det viser analysen ”Danske virksomheder er i EU’s digitale top”, som Danmarks Statistik udgiver i dag.
Analysen viser samtidig, at Danmark ikke ligger i top, inden for en række mere avancerede teknologier, som ikke er med i EU’s digitaliseringsindeks. Således er fx brugen af big data-analyse mindre udbredt i Danmark end i en række andre EU-lande.
”Noget tyder altså på, at de danske virksomheder ikke er helt så langt fremme som andre EU-landes virksomheder, når det kommer til avanceret teknologi som big data-analyse,” siger specialkonsulent Gitte Frej Knudsen, som har skrevet analysen.
Malta, Irland og Nederlandene lå højest i EU, når det drejede sig om brug af big data fra sociale medier. I de tre lande var det 12-15 pct. af virksomhederne, som havde analyseret big data fra sociale medier, mens det kun gjaldt for 8 pct. af virksomhederne i Danmark. I EU som helhed havde 6 pct. af virksomhederne foretaget big data-analyse med data fra sociale medier.
Når det kommer til brug af virksomhedernes brug af big data fra geolokation, lå danske virksomheder under EU-niveauet. Således anvendte 5 pct. af virksomhederne i Danmark big data fra geolokation, mens det gjaldt for 6 pct. af virksomhederne i EU som helhed. Frankrig, Luxembourg og Belgien havde den største andel i EU på 9 pct. af virksomhederne, som anvendte big data fra geolokation.
Til gengæld var brugen af 3D-print og industrirobotter relativt udbredt blandt danske industrivirksomheder, som kun blev overgået af de finske, viser analysen.
Har du spørgsmål til analysen er du velkommen til at kontakte specialkonsulent, Gitte Frej Knudsen, på 39 17 31 19 eller gfk@dst.dk
Nøgleord
Kontakter
Specialkonsulent, Gitte Frej Knudsen, på 39 17 31 19 eller gfk@dst.dk
Links
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Flere værnepligtige bliver i Forsvaret9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde er ansat i Forsvaret to år efter aftjent værnepligt.
Vi brugte 161 kg plastik pr. indbygger i 20248.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 brugte vi i gennemsnit 161 kg plastik pr. indbygger, hvilket er 43 kg mere end i 2010. En stor del af det var plastemballage.
Psykiatriske og somatiske patienter oplever forskellig livskvalitet21.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse giver indblik i livskvaliteten for forskellige befolkningsgrupper, herunder mennesker med forskellige sundhedsforhold. Især personer med kontakt til psykiatrien angiver at have en lavere livskvalitet end resten af befolkningen.
Knap 10 pct. af Danmarks import af råvarer og halvfabrikata er sårbar over for eventuelle kriser20.4.2026 10:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er forskel på, hvor sårbare værdikæderne i de nordiske lande er over for forstyrrelser i international handel, viser ny analyse.
Ti koncerner står for størstedelen af industrikoncerners overskud fra global samhandel13.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har overskud på betalingsbalancen. Det skyldes især industriens eksport og i særdeleshed landets ti største industrikoncerner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
