Bülow:Steensen

Årets lydevent er tilbage: Oplev high-end lydinstallationer i hotelsuiter

Del
Har du smag for god lyd, og er du vild med high-end musik- og lydanlæg? Så skal du give dig selv en luksusoplevelse for øre, øjne og sjæl den 23.-24. februar til lydudstillingen SoundSociety 2019

Igen i år danner det historiske Hotel Royal på Store Torv i Aarhus rammen om årets fedeste lydudstilling, nemlig SoundSociety 2019. SoundSociety er et enestående HiFi-event, hvor nogle af verdens mest anerkendte lydproducenter byder på lydoplevelser ud over det sædvanlige.

– Vi gentager succesen fra sidste år med en international lydudstilling i luksuriøse rammer lige midt i Aarhus. Og deltagerne kan endnu en gang glæde sig til helt unikke lydoplevelser, fortæller Claus Bülow, initiativtager til SoundSociety.

God lyd i eksklusive rammer

Grunden til, at det netop er Hotel Royal, der er platform for denne lydudstilling, er, at hotellets 28 historiske og eksklusive suiter er næsten ens. Det skaber de bedste forudsætninger for sublime lydoplevelser, når udstillerne lader tonerne fra lydanlæggene strømme ud i det fine historiske hotel.

Hotelsuiternes indretning skaber et lydbillede, der matcher lydbilledet i dit eget hjem. Det gør denne udstilling til en helt enestående mulighed for at lytte, teste og sammenligne de bedste bud på eksklusive musik- og lydanlæg til hjemmet.

Oplev high-end brands

Blandt udstillerne til SoundSociety 2019 er Hi-Fi Klubben, Dynaudio, Steinway Lyngdorf, JBL, Mark Levinson, Harman Kardon Citation, Gryphon, Naim og mange flere. Du kan derfor se frem til lydoplevelser i særklasse. 

– Udviklingen inden for god lyd er kommet rigtig langt, og det er netop, hvad udstillingen handler om. Kun de bedste high-end brands er med til denne udstilling, siger Claus Bülow.

Men det er ikke kun lækre lydanlæg, der fylder hotellets suiter op ved lydudstillingen. Der vil også være mulighed for at smage på eksklusiv gin fra Njord Gin og se på luksusure fra Urhandleren.dk, mens du lægger ører til lyd fra nogle af verdens bedste musikanlæg.

Læs mere om eventet og tilmeld dig her eller køb din billet ved indgangen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Bülow:Steensen

Bülow:Steensen
Bülow:Steensen
Øster Kringlevej 32
8250 Egå

86216618http://bulowsteensen.dk/

Bülow:Steensen er en fusion mellem Bülow Trading og Evald Steensen.

Firmaet har rødder helt tilbage fra 1935, hvor fokus først var at sælge batteridrevne elhegn til landmænd. Mens koncentrationen de seneste 30 år har været High-End udstyr fra blandt andet Mark Levinson, Revel med flere. 

Følg pressemeddelelser fra Bülow:Steensen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye