DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Borgerne bidrager til forbedringer af dmi.dk

Del
DMI har modtaget mange værdifulde henvendelser fra borgerne efter lanceringen af den nye hjemmeside. De første justeringer er allerede tilføjet på dmi.dk og nye forbedringer kommer ud til brugerne i takt med, at de bliver klar.

DMI har lanceret en ny hjemmeside med et helt nyt design. Rigtig mange borgere bruger hver dag dmi.dk, og mange af dem har taget sig tid til at kontakte DMI med gode forslag til forbedringer af den nye hjemmeside. Nogle af forslagene har DMI allerede inkorporeret i det nye design, og andre bliver tilføjet drypvist i den kommende tid.

”Vi er taknemmelige over brugernes engagement i DMI’s nye hjemmeside og tager al kritik meget seriøst. Derfor kigger vi nu på de ønsker, vi har modtaget og ser, hvordan vi kan skabe en mere optimal oplevelse af dmi.dk,” fortæller Michael Skelbæk, kommunikationschef på DMI.

Et af de punkter, som mange brugere peger på, er behovet for et hurtigere overblik over vejret i de kommende dage. Derfor arbejder DMI på at forbedre overblikket, fx har grafen med vejret i de næste 48 timer fået en mere central plads. Og der er flere forbedringer på tegnebrættet.

Et andet punkt er, at det er svært for nogle brugere at finde frem til den nye placering af fx radar og vandstandsgrafer. Derfor er der tilføjet flere vejledende tekster, så man lettere finder ind til siderne med det lokale vejr, hvor alle vejrinformationer for det søgte sted findes samlet. Derudover kommer der en visuel vejledning til de mest brugte funktioner på siden.

”Dmi.dk vil gradvist ændre udseende i den kommende tid, så vi i endnu højere grad imødekommer brugernes ønsker. Kort sagt forbedrer vi hjemmesiden i takt med, at vi bliver klogere.Vi har sat alle kræfter ind for nogle hurtige forbedringer, men der er selvfølgelig nogle af ændringerne, som tager tid at lave, og derfor går der også lidt tid inden de bliver synlige for brugerne,” afslutter Michael Skelbæk.

Forbedringerne af hjemmesiden vil gradvist komme ud til brugerne i den kommende tid.

Kontakter

Billeder

Information om DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Lyngbyvej 100
1610 København Ø

http://www.dmi.dk

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.

Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.

Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision17.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for den erfarne, traditionelle vejrudsigtsmodel, samtidig med at den forbedrer hastighed og effektivitet ved at køre på minutter i stedet for timer. Pilotprojektet fortsætter nu i en treårig samarbejdsaftale med Danish Centre for AI Innovation (DCAI) for at udvikle næste generation af vejrudsigtsmodeller på Gefion.

Ny vejledning til udledningsscenarier styrker grundlag for klimatilpasning i Danmark29.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) på Danmarks Meteorologiske Institut har i samarbejde med Center for Klimatilpasning i Miljøstyrelsen i dag opdateret Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier til klimatilpasning. Ændringen følger udgivelsen af nye udledningsscenarier fra FN’s Klimapanel og DMI’s Klimaatlas. Opdateringen afspejler også, hvilke fremtidige drivhusgasudledninger vi kan forvente med nuværende klimapolitik på tværs af verdens lande.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye