Johnny Hansen fra Kandis optræder i Ishøj

Den 26. februar får Senior Café i Ishøj besøg af forsanger Johnny Hansen fra det populære danseband Kandis.
Senior Café er gennem årene blevet en fast del af programmet i KULTURIUM MUSIKTEATER i Ishøj. Disse arrangementer er opstået i et samarbejde med foreningen ”Ældre i Bevægelse”, og der er nu to eftermiddage om året med musik og dans i fire timer. Allan Steen er den faste kapelmester, som spiller op til dansen.
Cirka midtvejs i arrangementerne kommer en gæstesolist på scenen. Og denne gang får Senior Caféen altså besøg af Johnny Hansen.
Alle er velkomne – både med og uden dansepartner – der er plads til alle, og der vil altid være nogen at danse med. Arrangementerne starter altid kl. 14, der er kaffe på kanden og wienerbrød på fadene, og dette er der allerede betalt for i billetprisen. Herudover kan der købes diverse drikkevarer i baren under arrangementerne.
Johnny fejrer jubilæum
I 2018/2019 fejrer Johnny Hansen to jubilæer - et personligt jubilæum og et Kandis-jubilæum. I 2018 var det 35 år siden, at Johnny Hansen som 18-årig begyndte at turnére som guitarist i danseorkesteret Airport. Det var her, at spiren til Kandis blev født, og i januar 1989 stod Kandis for første gang på scenen til et enkebal på et hotel i Thisted – og med Johnny Hansen som forsanger. Det vil sige, at Danmarks populæreste band Kandis i 2019 kan fejre 30 års jubilæum.
En optræden med Johnny Hansen byder på et sandt overflødighedshorn af hits: Både Kandis-hits som 'En lille ring af guld', 'Skagens solnedgang', 'Det´ dit navn', 'Når jeg tænder lys i mørket', 'Flyv prinsesse' til andre kendte evergreens som 'Kærligheden brænder', 'Du er min øjesten','Volvo B18' og nogle af far Bjørns sange fra Bjørn & Okay.
Der er fortsat billetter til salg, men du skal skynde dig at handle i KULTURIUMs billetsalg eller på Ticketmaster.dk. Der er rabat til medlemmer af Ældre i Bevægelse og kunder med både sølv- og guldkort.
Kontakter
KULTURIUM MUSIKTEATER: tlf. 61 93 64 31
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Kom med: Åbent hus på Ishøj Kulturskole9.5.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole, hvor du kan møde lærerne og høre, hvordan det fx lyder, når du blæser i en tværfløjte, hvordan du kreerer et musikdyr ud af pap, eller hvordan føles det at være en del af et dansehold
Ishøj Jobcenter vælger nye leverandører til beskæftigelsesindsatsen7.5.2025 10:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Jobcenter har nu fundet de nye leverandører, som fra juni skal hjælpe Ishøjs ledige borgere tættere på job og uddannelse i de kommende fire år
Ishøj Kulturskole på scenen i Tivoli5.5.2025 13:10:10 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 4. maj deltog elever fra Ishøj Kulturskole i Musikskoledage i Tivoli, hvor mere end 6.000 musik- og kulturskoleelever fra hele landet optrådte på scenerne i haven
Ishøj Kommune bliver gældfri29.4.2025 08:48:19 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har besluttet at skille sig af med kommunens gæld og indfrier nu lån for 115 millioner kroner. ”Vi vil være en økonomisk robust kommune, der kan stå på egne ben,” siger borgmester Merete Amdisen
Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver4.4.2025 11:53:57 CEST | Pressemeddelelse
Jurist Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver i Ishøj Kommune. Hun har varetaget funktionen som vikar siden oktober sidste år, men er nu efter en ansøgningsrunde blevet fastansat
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum