39 katte overdraget til Dyrenes Beskyttelse

Sent torsdag den 7. februar fik medarbejderne på Falsters Internat ekstra travlt. Ind ad døren kom 39 nye, indlogerende gæster. Der var tale om 39 katte og killinger. De kom fra et hjem, hvor opgaven med at passe de mange dyr var vokset ejer over hovedet, og derfor tog de kontakt til den frivillige områdeformand i Dyrenes Beskyttelse.
”Overdragelsen foregik i godt samarbejde med ejerne, for de vidste godt, at det var et problem, de havde så mange katte. De brugte hver en øre på foder, så kattene var i god foderstand, men nogle var med lopper,” fortæller Poul-Erik Jørgensen, områdeformand i Storstrøm.
Af de 39 katte er 21 voksne, hvoraf fire er drægtige, og 18 er killinger helt ned til fire-ugers alderen. Når de fire drægtige hunner føder, har medarbejderne på internatet endnu flere katte at tage sig af. Internatet står nu foran en stor og dyr opgave, for kattene skal neutraliseres, have øremærker, fodres, behandles for lopper og testes for katte-aids og leukæmi.
Bed om hjælp i tide
Med 39 katte i hjemmet kan der næppe være tale om en ønskværdig situation for hverken mennesker eller dyr. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at man altid beder om hjælp, inden det går galt:
”Vi hjælper naturligvis uanset omfang, men man kan forebygge den uønskede situation, hvis man beder om hjælp, inden det vokser en over hovedet. På det tidspunkt kan vi stadig nå at give råd og vejledning, så man ikke ender med katte helt op til halsen,” siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
Får man ikke steriliseret eller kastreret sine katte i tide, kan det hurtigt ende i uønskede killinger. Og problemet forsvinder ikke ved at lade det stå til. Man kan ringe alle døgnets timer til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812.
Kontakter
Jens JokumsenFamiliedyrschef
Tlf:50607380jj@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder


Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse jubler over EU-forbud mod mink20.6.2025 14:34:21 CEST | Pressemeddelelse
Dyrevelfærden bliver styrket i Europa. Fredag satte EU nemlig mink på sin invasivliste, hvilket også betyder forbud mod minkavl fra 2027. Det vækker stor glæde hos Dyrenes Beskyttelse.
Advarsel: Din varme bil kan være en dødsfælde for din hund20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv ved milde temperaturer kan en bil blive så varm, at den udgør en dødelig fare for menneskets bedste ven. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor kraftigt mod at efterlade hunde alene i bilen, når vejret indbyder til shorts og korte ærmer.
Danmark vil styrke EU's dyrevelfærd: "Tiden er inde til ambitiøse reformer"19.6.2025 17:40:56 CEST | Pressemeddelelse
Når Danmark overtager EU-formandskabet, står markante forbedringer af dyrevelfærden højt på dagsordenen. Med klare mål om modernisering af EU's fælles landbrugspolitik, fremdrift i forhandlingerne om dyretransporter og sikring af bedre forhold for kæledyr, ønsker Danmark at løfte dyrevelfærden markant og varigt. Det glæder Dyrenes Beskyttelse.
Killing brændte levende i sankthansbål: Sådan undgår du samme fatale fejl18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et sankthansbål er et ideelt skjulested for mindre dyr – men kan blive en livsfarlig fælde, hvis det bliver tændt, før de er sluppet væk. Det gik desværre galt for en killing sidste år, og Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor til, at man flytter sit sankthansbål kort før tænding, så andre dyr ikke lider samme skæbne.
Bredt flertal af befolkningen vil forbyde lange dyretransporter: Kom så politikere12.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
78 procent af befolkningen – på tværs af køn, alder, landsdel eller politisk ståsted – vil have sat en stopper for dyretransporter over otte timer. Dyrenes Beskyttelse opfordrer regeringen til at lytte og sætte dyrevelfærd højt på dagsordenen under det kommende EU-formandskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum