H.K.H. Kronprinsessen i spidsen for stort dansk fremstød i Texas
8.2.2019 12:00:00 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Festivalen SXSW i Austin er en af verdens mest betydningsfulde festivaler inden for musik, tech, film, gastronomi og kunst. Hvert år besøger mere end 280.000 mennesker SXSW, og i år får festivalen et markant dansk aftryk. På SXSW vil Kronprinsessen stå i spidsen for en dansk kulturindsats, som er led i et flerårigt dansk kulturfremstød i USA, som Udenrigsministeriet og Kulturministeriet står bag.
Den danske deltagelse på SXSW tæller bl.a. Bjarke Ingels, Margrethe Vestager, flere danske bands, dansk design, installationer og performances. Det hele sker i samarbejde med Roskilde Festival, Visit Denmark, SAS og Music Export Denmark, og sammen med kulturministeren vil Kronprinsessen besøge flere af de danske initiativer på SXSW, som i år er samlet i House of Scandinavia, såvel som indslag i det officielle festivalprogram. Den danske indsats er en del af et større nordisk fremstød, som fokuserer på nordiske værdier og kompetencer inden for innovation og kreative erhverv. På Kronprinsessens program til SXSW står både musik, kunst, design og gastronomi – det hele med dansk fortegn.
Houston, Texas er USA’s fjerdestørste by og bliver for danske erhvervsinteresser betegnet som en usleben diamant. Kronprinsessens besøg i Houston vil da også have fokus på det potentiale, der er for danske virksomheder. Houston er mest kendt for sin olie, men byen gennemgår i disse år en omstilling til fokus på grøn energi. Og netop inden for bæredygtig, grøn energi står Danmark stærkt. Kronprinsessen vil tale ved en konference om grøn energi og danske løsninger til verdens klimaudfordringer. Desuden vil Kronprinsessen besøge verdens største hospitalskompleks med mere end 100.000 medarbejdere. Her vil Kronprinsessen være med til at lancere et ambitiøst samarbejde inden for life science mellem Texas og Danmark.
I Houston åbner Kronprinsessen en dansk smykkeudstilling på Houston Center for Contemporary Craft. Udstillingen er en del af det flerårige danske kulturfremstød i USA og er blevet til i samarbejde med Statens Kunstfond. Endelig vil Kronprinsessen være æresgæst ved en gallamiddag arrangeret af generalkonsulatet i Houston og ambassaden i Washington, D.C.
Det fulde program offentliggøres senere.
HVOR: Austin og Houston, Texas
HVORNÅR: 10.-13. marts 2019
HVAD: Dansk fremstød for kultur og kreative erhverv på SXSW i Austin, besøg på verdens største hospitalskompleks, åbning af dansk smykkeudstilling samt besøg på grøn energikonference.
Det vil være muligt for pressen at dække begivenhederne. Deltagelse kræver tilmelding – for yderligere information og akkreditering kontakt rasmch@um.dk.
For yderligere information:
Den danske ambassade i USA: Head of Press & Culture Rasmus Strøyer, +1(202)714-0242, rasmch@um.dk
Kongehuset: Kommunikationsrådgiver Christian Meyer, 33402516, chrmey@kongehuset.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
