Redegørelsesdebat om status for regeringens indsats for religions- og trosfrihed og religiøse mindretal
For godt et år lancerede regeringen sin særlige indsats for religions- og trosfrihed og beskyttelse af forfulgte religiøse minoriteter, herunder kristne, og i dag gør udviklingsminister Ulla Tørnæs status for regeringens arbejde på området. Det sker ved en redegørelsesdebat i Folketinget.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs udtaler i den forbindelse:
”Med redegørelsesdebatten i dag skriver vi Danmarkshistorie. Det er nemlig første gang, at Folketinget har en styrket beskyttelse af forfulgte religiøse minoriteter, herunder kristne, på dagsorden. Og en styrket indsats på området er helt nødvendig. Stadigt flere mennesker lever med væsentlige begrænsninger i deres religions- og trosfrihed, og i de seneste år har der været mange eksempler på decideret forfølgelse. Det gælder ikke mindst kristne minoriteter, hvor det anslås, at mere end 200 mio. kristne verden over er forfulgt. Jeg ser frem til at drøfte regeringens indsats for religions- og trosfrihed og religiøse mindretal med Folketinget. Redegørelsesdebatten viser, at regeringen prioriterer indsatsen, og at vi leverer på regeringsgrundlaget. Særligt når det gælder mobilisering af det internationale samfund, er vi længere i dag, end jeg havde turdet håbe, da vi lancerede initiativet.”
Regeringen har blandt andet bidraget til at sætte et større internationalt fokus på religions- og trosfrihed og religiøst forfulgte ved afholdelsen af et højniveaumøde om religions- og trosfrihed i København samt gennem udviklingsministerens deltagelse i det første udenrigsministermøde om religionsfrihed nogensinde i Washington sidste år.
Regeringen har ligeledes bidraget til at sætte fokus på religions- og trosfrihed i Danmarks udviklingsarbejde og har blandt andet afsat 5 mio. kr. til at skabe konkrete projekter, der fremmer religions- og trosfrihed.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs tilføjer:
”Forbedringer for religions- og trosfrihed globalt bliver et langt sejt træk. Knægtelse af religions- og trosfrihed går flere tusind år tilbage, så problemerne lader sig ikke uden videre løse. Men regeringen har med den nye indsats sat fokus på spørgsmålet om religions- og trosfrihed og taget de første konkrete skridt på vejen. Disse skridt ser jeg frem til at fortælle mere om til redegørelsesdebatten.”
Regeringens redegørelse er tilgængelig på Folketingstidendes hjemmeside.
Baggrund
Regeringens indsats for religions- og trosfrihed og religiøse mindretal blev lanceret den 10. januar 2017. Indsatsen for religions- og trosfrihed indeholder fem spor: Mobilisering af det internationale samfund, tematisk fokus på ligestilling mellem kønnene og Responsibility to Protect (R2P), geografisk fokus på EU’s nærområder, herunder Mellemøsten og Nordafrika, samarbejdsprojekter om religions- og trosfrihed i Egypten, Iran, Indonesien og Libanon, samt et spor om hjælp til forfulgte enkeltpersoner på baggrund af religions- og trosfrihed. Som et led i indsatsen er der oprettet en ny enhed under Udenrigsministeriet til en særlig dansk indsats til fordel for religions- og trosfrihed og religiøse mindretal.
Kontakter
Maria WesthPresserådgiver
Tlf:50778664mawest@um.dkLinks
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Uformelt ministermøde i Lviv viste stor opbakning til Ukraines vej til EU-medlemskab11.12.2025 18:54:31 CET | Pressemeddelelse
Europaminister Marie Bjerre har afholdt et succesfuldt uformelt ministermøde sammen med Ukraine i Lviv den 11. december. Hovedfokus for mødet var, hvordan Ukraine kommer tættere på EU.
Europaministeren rejser til Ukraine for at holde møde om Ukraines vej til EU-medlemskab10.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mødet finder sted i den ukrainske by Lviv fra den 10.-11. december.
Dansk eksport i oktober 20259.12.2025 13:11:15 CET | Pressemeddelelse
I oktober 2025 faldt Danmarks samlede eksport 2,6 pct. i forhold til september. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 5,1 pct.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn5.12.2025 12:07:13 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde mandag den 8. december 2025 kl. 15.15.
Udenrigsministeriet åbner nye ambassader5.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For at kunne tage bedst muligt vare på Danmarks interesser i en omskiftelig og usikker tid, vil Udenrigsministeriet foretage en række organisationsmæssige justeringer. Det indebærer blandt andet åbning af nye ambassader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
