AAU-forsker opfinder virtuel lydboble, der kan erstatte høretelefoner
31.1.2019 13:08:25 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

I fremtiden kan der blive mindre brug for hovedtelefoner. Forskere fra Aalborg Universitet har nemlig udviklet en teknik, der kan skabe flere små zoner af lyd der ikke forplanter sig til omgivelserne. Ph.d.-studerende Taewoong Lee modtager nu Nordjysk Universitetsfonds Innovationspris for opfindelsen.
Overrækkelsen af prisen skete i forbindelse med ph.d.-ceremonien på AAU den 25. januar, hvor ph.d.-studerende blev hædret for færdiggørelsen af deres forskeruddannelse.
- Med din tilgang til forskning sikrer du, at videnskab og ny viden er direkte anvendelig i samfundet og vil skubbe udviklingen i nye retninger. Derfor er dit arbejde i sandhed værdigt til denne anerkendelse, sagde Per Michael Johansen, rektor og formand for Nordjysk Universitetsfond.
Separate lydzoner kan revolutionere medieforbrug
Forskerholdet ser et stort kommercielt potentiale i lydzoner og er i gang med at tage patent på teknikken. For eksempel kan systemet bruges i biler, så børnene på bagsædet kan se film, mens forældrene hører radio på forsædet, eller i hjemmet, hvor flere beboere kan lytte til forskellig musik i samme rum uden at forstyrre hinanden. Teknikken kan også bruges til koncerter og på festivaller, hvor den kan forhindre lyd fra forskellige scener i at blande sig eller at forstyrre naboerne.
Se video om Taewoong Lees lydzoner på Yourtube
- Vores mål er at skabe forskellige lydzoner til forskelligt lydindhold i de samme omgivelser uden at bruge høretelefoner. Det kan gøres ved at styre en række højttalere, så det ønskede signal for hver zone høres uforvrænget, mens lyd fra andre lydzoner undertrykkes mest muligt. Det kalder vi lydzonekontrol, siger Taewoong Lee.
Innovationsprisen kan være et springbræt
Tawoong Lee og hans forskerkolleger på Audio Analysis Lab ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi håber, at den ekstra opmærksomhed, som innovationsprisen giver, kan hjælpe dem med at udvikle teknologiens potentiale, så den kan blive brugt i lydindustrien.
- Da jeg først hørte, at jeg havde vundet prisen, troede jeg, at det var løgn. Men senere gav det mig mere tro på arbejdet, for det betyder, at folk anerkender det, vi arbejder med og ser potentialet i det, siger Taewoong Lee.
Nordjysk Universitetsfonds Innovationspris er på 50.000 kroner og uddeles hvert år af fondens bestyrelse som en anerkendelse og støtte til en ph.d.-studerende, der anses for at have et stort potentiale for innovation inden for sit forskningsområde og som forventes at yde et væsentligt bidrag til at styrke Danmark som videnssamfund. Der lægges særlig vægt på innovation, forretningsmæssigt potentiale og løsning af konkrete behov og problemstillinger i samfundet.
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Se Taewoong Lee forklare sin lyd-teknologiVideokanal
Nøgleord
Kontakter
Taewoong Lee, Ph.d.-studerende, 99 40 36 21, tlee@create.aau.dk
Mads Græsbøll, professor og vejleder på projektet, 99 40 97 93, mgc@create.aau.dk
Hiva Ahmadi, pressekontakt, 22 20 68 69, hiah@adm.aau.dk
Billeder



Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
AAU-forsker: Valgresultatet kan være tegn på en omrokering af amerikansk politik6.11.2026 10:44:55 CET | Aktuelt
Midtvejsvalg plejer at koste præsidenten dyrt. Men ifølge Ben Dorfman, lektor ved Aalborg Universitet, rækker de aktuelle valgresultater længere end en almindelig vælgerlussing til Donald Trump. De kan varsle en omrokering af amerikansk politik.
Danmark oplever AI-boom drevet af iværksættere29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny kortlægning af det danske AI-landskab viser, at der lige nu sker et boom i antallet af virksomheder, der arbejder med AI. Og væksten er især drevet af mindre virksomheder.
Vintertiden kommer: Fem gode grunde til at blive venner med mørket23.10.2026 14:42:18 CEST | Pressemeddelelse
Når vi natten til søndag 25. oktober stiller uret en time tilbage i forbindelse med overgangen til vintertid, følger mørket med. Men i stedet for at bekæmpe det med mere lys, bør vi ifølge mørkeforsker Mette Hvass lære at sætte pris på det, fordi mørket gemmer nemlig på oplevelser og sanser, som mange af os har glemt at bruge.
PHP-sagen afslører et hul i dansk cybersikkerhed: Derfor bør Danmark følge Tysklands eksempel22.10.2026 13:41:50 CEST | Aktuelt
Aula, DMI og flere andre offentlige hjemmesider i Danmark blev onsdag taget offline som en sikkerhedsforanstaltning på grund af en global sikkerhedsbrist og kritiske sårbarheder. Ifølge en forsker fra Aalborg Universitet bør sagen få Danmark til at tage tre konkrete skridt, herunder at lade sig inspirere af Tyskland.
Midtvejsvalget bliver afgørende for USA's plads i verden19.10.2026 11:00:25 CEST | Pressemeddelelse
Amerikanerne skal afgøre, hvor frit Donald Trump kan regere. Det kan få stor betydning for USA’s rolle i verden, vurderer Ben Dorfman, der blandt andet forsker i amerikansk og international politik. Her svarer han på fem spørgsmål om midtvejsvalget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
