10 nye anbefalinger til regeringen, der skal gøre de grønne danske virksomheder endnu stærkere
Vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi har afleveret en rapport med 10 anbefalinger til regeringen, som giver konkrete bud på, hvordan danske virksomheder gennem digitalisering fortsat kan være globale frontløbere i at udvikle og afsætte grønne ressourceeffektive løsninger.
Vækstteamets anbefalinger fordeler sig på fire overordnede områder:
1. Forbedret adgang til forbrugsdata for el, vand og varme, så virk-somhederne får bedre mulighed for at udvikle nye produkter og serviceløsninger, der kan give forbrugerne et billigere og mere bæredygtigt ressourceforbrug.
2. Bedre muligheder for test og demonstration, så virksomhederne kan teste implementeringen af nye grønne løsninger i større skala, end tilfældet er i dag.
3. Bedre rammer for startups inden for energi- og miljøteknologi, så de bedre kan udvikle sig - bl.a. ved at styrke mulighederne for samarbejde med forsyningsselskaberne og etablerede virksomheder.
4. Øget eksport, blandt andet via tættere samarbejde med udenlandske myndigheder, så kompleks energi- og miljøregulering i andre lande ikke er en barriere for eksporten af danske løsninger.
Lars-Peter Søbye, formand for Vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi:
”Vi står lige nu med nogle massive udfordringer, når det gælder energi, miljø og klima. Der er mere end nogensinde før brug for intelligente, bæ-redygtige løsninger. En grøn omstilling er allerede i gang på den globale scene, og Danmark er godt med, både herhjemme og i form af eksport. Men det skal gå hurtigere. Konkurrencen er hård. Der er brug for, at alle, både erhvervsliv, borgere og politikere, samarbejder, hvis vi skal være i front. Det er vi nu kommet med ti konkrete anbefalinger til. Jeg glæder mig meget til at være med til at omsætte dem i handling.”
Erhvervsminister Rasmus Jarlov:
”Danmark fortsat skal være i front på det grønne område, og øget digitali-sering kan styrke de grønne danske virksomheder yderligere. Derfor ned-satte vi et vækstteam med stor erfaring på området. Og jeg er glad for nu at modtage teamets forslag til, hvordan vi bliver ved med at ligge i front inden for de grønne erhverv.”
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt:
”Jeg håber, at Vækstteamets anbefalinger skubber gang i udvikling og test af nye, grønne løsninger, som gavner forbrugernes pengepung og klimaf-tryk, når de bruger strøm, vand og varme. Selv i en travl hverdag skal det være let for danskerne at have et billigt og grønt energiforbrug.”
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen:
”Jeg er tilfreds med, at Vækstteamet har sat fokus på vigtigheden af Miljøteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram i forhold til udvikling af nye digitale løsninger inden for blandt andet vand og affald. Herudover er det godt med fokus på at kunne eksportere vores gode grønne løsninger til de globale markeder.”
Udenrigsminister Anders Samuelsen:
”Energi- og miljøteknologi tegner sig for en stor del af dansk eksport. Jeg ser frem til at se nærmere på vækstteamets anbefalinger om at sikre bedre rammevilkår for sektoren, så erhvervslivet også fremover vinder markeds-andele, og vi kan udbygge den danske styrkeposition.”
Kontakter
Jesper IngemannPresserådgiver
Tlf:+4591399414jesing@em.dkLinks
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
EIFO investerer i venturefonden D3 for at styrke ukrainsk og europæisk forsvarsinnova-tion4.7.2025 11:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Danmark anerkender den vigtige rolle, som Ukraines forsvarsteknologiske innovation spiller for Europa. EIFO – Danmarks Eksport- og Investeringsfond investerer knapt 32 millioner kroner i D3, en venturefond med fokus på tidlige ukrainske forsvarsteknologiske startups.
Danmark og Ukraine styrker samarbejde om ukrainsk forsvarsindustri på dansk jord4.7.2025 10:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Ukraine tager nu endnu et skridt i det tætte samarbejde om udviklingen af både danske og ukrainske forsvarsvirksomheder. Det betyder, at ukrainske forsvarsvirksomheder kan komme til Danmark og starte produktion på dansk jord.
Ny model gør det nemmere for medarbejdere at overtage ejerskabet af virksomheder27.6.2025 10:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen sender i dag et lovforslag i høring, som skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden at blive beskattet af overdragelsen.
Ny aftale skal styrke Dankortet26.6.2025 14:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankortet mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Presseinvitation: Regeringen inviterer til præsentation af aftale om Styrkelse af Dankort26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankort mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum