Nyt råd skal styrke udviklingen af deleøkonomi i Danmark
30.1.2019 09:00:00 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Deleøkonomi er et område, som er i hastig udvikling – både på globalt plan men også i Danmark, hvor hver femte dansker nu benytter sig af deleøkonomien.
For at understøtte denne udvikling, lancerer erhvervsminister Rasmus Jarlov i dag et nyt Råd for Deleøkonomi. Rådet skal bidrage til at sikre, at vi i Danmark har nogle velfungerende rammer for deleøkonomi. Blandt andet skal man i Rådet drøfte de nye beskæftigelsesformers betydning for arbejdsmarked og erhvervsliv. Rådet for Deleøkonomi er et initiativ i aftalen mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien fra 17. maj 2018.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov:
”Deleøkonomien med dens mange nye forretningsmodeller har åbnet for et stort potentiale for innovation og vækst. Men med deleøkonomien er vi også stødt på nye udfordringer i forhold til blandt andet arbejdsmarkedet, skattekontrollen og forbrugerbeskyttelsen.
Derfor skal vi som samfund sikre os, at de nye muligheder kommer til at gå hånd i hånd med ordentlige forhold for både udbydere og brugere af deleøkonomiske ydelser – vel at mærke uden at lægge en dæmper på kreativiteten og drivkraften ved at pålægge virksomhederne en masse tunge og unødvendige regler.”
Rådet har til opgave at sætte rammen for dialogen om deleøkonomi mellem repræsentanter for eksempelvis virksomhederne, eksperter, forbrugere og arbejdsmarkedets parter. Rådet kan give anbefalinger til regeringen om, hvordan rammerne for virksomheder, der ønsker at udvikle deres forretning inden for deleøkonomi, kan forbedres.
Lars Bonde, nyudnævnt formand for Rådet for Deleøkonomi:
”Jeg glæder mig meget til at forestå rådets arbejde med deleøkonomi. Der ligger et kæmpe potentiale i deleøkonomi, og danske virksomheder kan være i front med at gribe de nye muligheder. Vi skal have flere og større deleøkonomiske virksomheder. Og vi skal have flere danskere til at udnytte alle de nye muligheder, deleøkonomien giver os. Det kan skabe udvikling og vækst, som både kommer samfundet, erhvervslivet og den enkelte borger til gavn.”
Rådet for Deleøkonomi består af i alt 15 medlemmer (inkl. formand). Ni medlemmer er blevet personligt udpeget, mens seks medlemmer udpeges efter indstilling fra organisationer.
Medlemmerne af det nye Råd for Deleøkonomi
- Lars Bonde (formand), koncerndirektør i Tryg
- Birgit Aaby, stifter og indehaver af Combi Service A/S
- Mathias Tao Agger Linnemann, medstifter af Worksome
- Søren Riis, medstifter af GoMore
- Steffen Wegner Mortensen, medstifter af Hilfr
- Claus Moseholm, medstifter af Go Viral og investor
- Anna Ilsøe, lektor Københavns Universitet
- Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea
- Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk
- Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Steen Müntzberg, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening
- Christoffer Thomas Skov, underdirektør i Dansk Industri
- Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne
- Kim Simonsen, forbundsformand for HK
- Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør i Dansk Erhverv
Læs kommissorium for Rådet for Deleøkonomi på em.dk.
Kontakter
Sara Ringgaard PricePressekonsulent
Tlf:91 39 94 07srp@em.dkInformation om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
