BR åbner 25 butikker og ny webshop
29.1.2019 12:05:09 CET | Salling Group | Pressemeddelelse

Allerede inden for få måneder åbner de første BR-butikker. I alt forventer Salling Group at åbne ca. 25 nye butikker, der under det velkendte navn BR kommer til at forsyne danske børn med alt inden for legetøj. Dermed forbliver legetøj en vigtig del af kundernes indkøbsmuligheder i de fysiske butikker i hele landet.
Administrerende direktør i Salling Group Per Bank ser frem til åbningen af de første BR-butikker:
- Med en landsdækkende BR-kæde og en stærk webshop sikrer vi, at der fremover bliver et univers, hvor man kan købe legetøj. Det ligger os meget på sinde, at børn fortsat kan have gode oplevelser med legetøj i fysiske butikker, og at legetøj forbliver en del af danskernes hverdag, siger Per Bank.
I december annoncerede TOP-TOY lukning af samtlige Toys’R’Us- og BR-butikker i Danmark, efter at virksomheden gik konkurs. Efterfølgende indgik Salling Group, der blandt andet står bag kæderne Bilka, føtex, Netto, Wupti.com og Salling Stormagasiner, en aftale med kurator i konkursboet om køb af TOP-TOY’s samlede danske varelager samt rettigheder til at anvende BR-navnet på det danske marked.
- Der er tale om et særdeles stærkt dansk brand, og de seneste ugers omtale af BR har understreget, at danskerne meget gerne vil holde liv i BR. Vi er nu i dialog med udlejere over hele landet for at sikre de bedste placeringer til de kommende BR-butikker, siger Per Bank, administrerende direktør i Salling Group.
Aftalen mellem kurator og Salling Group betød, at Salling Group alene overtog varelager samt rettigheder til BR-brandet fra kurator. Transaktionen med konkursboet omfattede således ikke medarbejdere, lejeaftaler eller inventar, ligesom der heller ikke har været betaling af goodwill, herunder nøglepenge, hverken direkte eller indirekte til konkursboet.
Salling Group har efterfølgende uafhængigt af konkursboet påbegyndt individuel forhandling med udlejere landet over om ledige butikslokaler. Åbningen af de nye BR-butikker kan finde sted i lejemål, der tidligere har huset legetøjsbutikker men kan også ske i øvrige eksisterende eller nyopførte lejemål.
De kommende ca. 25 butikker forventes placeret bredt på tværs af Danmark, dog i første omgang ikke på ikke-brofaste øer. I løbet af foråret forventes placering af de kommende BR-butikker offentliggjort.
Salling Group har orienteret Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Netto udvider prisindsatsen med flere end 100 favoritvarer13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nettos kurv med udvalgte favoritvarer til fast lav pris udvides med flere end 100 dagligvarer fra den kommende weekend.
Netto udvider prisindsatsen med flere end 100 favoritvarer12.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nettos kurv med udvalgte favoritvarer til fast lav pris udvides med flere end 100 dagligvarer fra den kommende weekend.
Hundredvis af nye arbejdspladser på vej: Salling rekrutterer til to historiske nyåbninger i København6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling slår senere på året dørene op i hovedstadsområdet, og det kræver mange nye kolleger. Derfor er de i fuld gang med at ansætte omkring 200 medarbejdere på tværs af mode, skønhed, café og bar, og ambitionen er at opbygge et stærkt hold, der kan levere inspirerende kundeoplevelser og høj service fra dag ét.
Netto sænker priserne massivt på favoritvarer og fastholder skarpe tilbud hver uge1.5.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Netto sænker fra i morgen prisen på en lang række af danskernes favoritvarer. Kunderne vil således opleve prisfald på op til 58 procent på varer som smør, oksekød, yoghurt og bleer.
International vækst løfter Salling Group til historisk niveau27.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2025, hvor Salling Group gennemførte virksomhedens største opkøb til dato og fortsatte med at eksekvere på de strategiske prioriteter i strategien Aspire ’28, blev både omsætning og investeringsniveau løftet til det højeste nogensinde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

