Ny pulje skal finde klimaløsninger til landbruget
25.1.2019 07:00:00 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Den danske landbrugssektor har reduceret sin klimapåvirkning betragteligt siden 1990, men der skal mere til, når Danmark skal være klimaneutralt i 2050.
Derfor åbner regeringen nu for en ny forskningspulje på 90 mio. kr., som skal finde fremtidens løsninger, så landbruget kan nedbringe sin klimapåvirkning yderligere. Puljen skal samtidigt bidrage til at finde nøjagtige metoder til at opgøre landbrugets udledninger, hvilket er en forudsætning for at udvikle nogle af de lovende klimaløsninger.
”Vi har en stærk landbrugssektor i Danmark, og den skal vi bevare. Derfor skal vi arbejde hårdt for at gøre den så klimavenlig som muligt, så vi også i fremtiden kan nyde danskproducerede fødevarer, som er blandt de mest miljø- og klimavenlige i verden”, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Klimaforskningsindsatsen, som regeringen nu åbner for, skal hjælpe med at udvikle nye løsninger, så landbruget i fremtiden kan producere endnu mere klimavenlige fødevarer. Forskningen skal fokusere på tre hovedområder:
- Jordsystem og arealanvendelse
- Den klimavenlige gård – husdyr, stald og gyllelager
- Fremtidens produktion af fødevarer og bidrag til bioenergiløsninger og biomaterialer
”Vi har ikke de banebrydende løsninger i dag. Hvor energisektoren har vindmøllen, og hvor transportsektoren har elbilen, så har landbruget ikke nogen gode, ligefremme løsninger. Som de første sætter denne regering nu for alvor fokus på forskning i klima og landbrug, så vi kan finde de rigtige løsninger og få et endnu mere klimavenligt landbrug”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
FAKTA:
- Som led i EU’s klimapolitik skal Danmark frem mod 2030 mindske udledningen af drivhusgasser i ikke-kvotesektoren med 39 pct. i forhold til 2005. Samtidig vedtog Folketinget med Energiaftalen i 2018, at Danmark senest i 2050 skal have en nettoudledning af drivhusgasser på nul. Danmark bakker derudover op om et lignende mål på EU-niveau.
- Landbruget står i dag for ca. 21 pct. af Danmarks samlede drivhusgasemissioner og ca. 30 pct. af emissionerne i ikke-kvotesektoren. Siden 1990 er landbrugets emissioner faldet betydeligt frem til 2005, hvorefter de har ligget stabilt omkring 10 mio. tons CO2-ækvivalenter. Dette er sket samtidig med, at produktionen er øget.
- Regeringen har i forbindelse med Klima- og luftudspillet afsat 90 mio. kroner til klimaforskning i landbrugssektoren. Midlerne er afsat på finanslovene i årene 2019 til 2021.
Kontakter
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, presserådgiver Michael Korsgaard, mikon@efkm.dk, 24635487
Miljø- og Fødevareministeriet, pressesekretær Jakob Møller Volf, jamvo@mfvm.dk, 91334794
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
Bred politisk opbakning til akutplan for elnettet29.6.2026 11:18:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny akutplan skal sikre, at elnettet bruges på det, der er vigtigst for Danmark, og at man fra politisk hold sætter rammerne for, hvem der skal prioriteres på den ledige plads, der er i elnettet.
Presseinvitation til doorstep om akutplan for elnettet29.6.2026 08:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet holder doorstep mandag den 29. juni klokken 11.15 om akutplanen for elnettet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter Kristian Brandrup som særlig rådgiver26.6.2026 09:58:19 CEST | Pressemeddelelse
Kristian Brandrup er ny særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
Regeringen er klar med strakstilskud til udfasning af olie- og gasfyr19.6.2026 09:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Tempoet skal tilbage i den grønne varmeudrulning. Derfor er regeringen nu klar med mere end 500 millioner kroner, der skal gøre det grønne valg billigere og bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum