Det kan vi lære af Big Mac-sagen

Det kom som en overraskelse for mange, der jævnligt spiser en Bic Mac i Danmark eller et andet EU-land, at McDonald’s nu har tabt kampen om varemærket til en af kædens mest berømte burgere. I en helt ny afgørelse har det europæiske varemærkekontor, EUIPO, ophævet en 20 år gammel registrering af mærket Big Mac, et af McDonald’s mest berømte produkter. Det sker efter, at det irske firma, Supermac’s, har anmodet McDonald’s om at bevise reel brug af mærket Big Mac. 

”Afgørelsen viser, at den europæiske varemærkemyndighed udelukkende vurderer sager ud fra det materiale, der bliver forelagt for dem. Det er en væsentlig påmindelse til alle virksomheder om, at man skal pleje sit varemærke og ikke mindst gemme dokumentation for, at det bliver brugt,” uddyber Torben Engholm Kristensen, juridisk specialkonsulent i Patent- og Varemærkestyrelsen.
 
Ifølge Supermac’s er afgørelsen en sejr for alle mindre virksomheder, idet den forhindrer store selskaber kan hamstre varemærker uden at ville bruge dem.

”Når McDonald’s kan miste retten til varemærket på en af deres mest berømte burgere, som rigtig mange danskere og europæere køber dagligt, skyldes det juridiske forhold mere end, at kæden hamstrer varemærker, de ikke bruger,” siger Torben Engholm Kristensen.

Varemærkesystemet i EU er indrettet, så man fem år efter registreringen kan blive bedt om at dokumentere, at man reelt bruger sit varemærke. Kan man ikke det, eller kan man kun vise det for nogle af de varer eller tjenesteydelser, mærket er registreret for, risikerer man, at varemærket bliver ophævet helt eller delvist.

I sagen om varemærket Big Mac er der indsendt materiale, der skal vise omfanget af McDonald’s brug af varemærket, nemlig erklæringer, brochurer, prints og emballage samt henvisninger til McDonald’s hjemmesider i en række europæiske lande samt en artikel fra Wikipedia. Det er herefter op til EUIPO at vurdere, om det materiale er tilstrækkeligt til at vise reel brug af mærket. EUIPO skriver bl.a. i sin afgørelse, at erklæringer udformet af indehaver selv eller dennes ansatte kun har begrænset værdi, og at artiklen fra Wikipedia ikke kan betragtes som en sikker informationskilde. Det øvrige materiale er desuden ikke nok til at vise reel brug af varemærket.

”Ifølge EUIPO er udskrifter af reklamemateriale fra internettet ikke i sig selv nok, da det ikke viser hvor, hvornår og hvor meget mærket er brugt på siden. Det gælder også for brochurer eller emballage. Der mangler informationer om, hvor mange produkter, der er solgt med en medsendt emballagetype. EUIPO må derfor konkludere, at reel brug ikke var dokumenteret og ophævede varemærket Big Mac fuldstændigt,” siger Torben Engholm Kristensen. Sagen kan dog meget vel vise sig ikke at være slut endnu.

McDonald’s har nu mulighed for at appellere sagen hos Boards of Appeal, der er ankenævn for EUIPOs afgørelser.