Certificering får mere bevægelse ind i dagplejerne

Der er kommet meget mere fokus på bevægelse i dagplejerne i Næstved Kommune efter at alle kommunens dagplejere er blevet tilbudt at deltage i en DGI-certificering. Det viser en ny ekstern undersøgelse foretaget af Epinion.
163 dagplejere i kommunen er nu certificeret og de føler sig væsentligt styrket i deres faglighed omkring bevægelse og motorik.
I undersøgelsen er andelen af dagplejere, der i høj grad føler, at de har viden om bevægelse og lege til brug i dagplejen, således steget fra 28 procent før certificeringen til 93 procent efter certificeringen.
Kropslig dannelse er vigtig
DGI-certificeringen er et idrætskoncept målrettet kommunale og private dagplejere, der skaber optimale rammer for en sjov og aktiv hverdag for dagplejebørn. Certificeringen er en kursusrække, der er en kombination af teori og praksis med både handleplaner og hvordan man finder de fysiske muligheder i nærområdet.
- Børn og unge skal trives både fysisk, mentalt og socialt. Her spiller kropslig dannelse en vigtig rolle. For DGI er det vigtigt at give alle børn smag for livslang idræt, og da mange børn går i en dagpleje, er certificeringen en oplagt mulighed for at nå ud til mange af dem netop der, siger hovedbestyrelsesmedlem i DGI Annette Vilhelmsen.
Nemt at bruge
I Epinions rapport svarer 96 procent af dagplejerne, at DGI-certificeringen har givet dem ideer til bevægelse og leg i dagplejen. 71 procent angiver, at disse idéer i høj grad er nemme at bruge i hverdagen, mens 28 procent i nogen grad mener det samme.
Og idéerne bliver i høj grad også ført ud i livet i dagligdagen i dagplejerne.
Således svarer 85 procent af dagplejerne, at de prioriterer at lave fysiske aktiviteter med børnene. Før certificeringen var det tal 67 procent.
- Der bliver virkelig arbejdet med bevægelse. Ligegyldigt hvor jeg kommer hen, så oplever jeg at der er tilbud, hvor børnene kan få sig rørt på alle mulige måder, siger Ole Dittmann, leder af dagplejen i Næstved Kommune.
To ben at gå på
Andelen af dagplejere, der føler sig i stand til at understøtte børnenes fysiske og motoriske udvikling, er steget fra 48 procent til nu 81 procent. Og netop den motoriske udvikling er helt central:
- Ved at få masser af bevægelse ind i hverdagen i dagplejen får børnene kropslige kompetencer til resten af livet. For den kropslige dannelse er lige så vigtig som sprog. Og alle børn har ret til at kunne hele kroppens alfabet, siger hovedbestyrelsesmedlem i DGI Annette Vilhelmsen og Ole Dittmann er helt enig:
- Bevægelse flytter børnene over til at bruge kroppen, finde glæden ved at bruge kroppen. De får så at sige to ben at gå på, så det ikke bare bliver computere og IT som de er gode til, siger han.
OM DGI-CERTIFICERING:
DGI-certificeringen er et idrætskoncept målrettet kommunale og private dagplejere, der skaber optimale rammer for en sjov og aktiv hverdag for dagplejebørnene.
Konceptet sætter fokus på at stimulere børnene fysisk, udvikle deres kropsbevidsthed og bevægelsesglæde med det formål at skabe øget trivsel og bane vejen for sunde vaner.
I forløbet lærer daglejerne at stimulere og udfordre børnene kropsligt med udgangspunkt i det enkelte barns fysiske og mentale forudsætninger.
Dagplejeren får idéer til konkrete bevægelsesaktiviteter målrettet aldersgruppen og inspiration til, hvordan dagplejeren kan skabe en fysisk aktiv hverdag for børnene – både ude og inde.
Certificeringen består af fem moduler, hvor dagplejerne klædes på til at understøtte børns idræt, leg og bevægelse.
FAKTA OM UNDERSØGELSEN:
Rapporten bygger på besvarelser på spørgeskemaundersøgelser foretaget henholdsvis umiddelbart før og efter deltagelsen i certificeringen samt observationer fra de deltagende dagplejere.
Spørgeskemaundersøgelsen bestod af to dele, én del blev udført før certificeringen, mens anden del blev udført efter endt certificering.
61 dagplejere besvarede spørgeskemaet før certificeringens start. 72 dagplejere deltog i undersøgelsen efter gennemført certificering. 23 dagplejere har besvaret undersøgelsen både før og efter certificeringen, og i alt har 110 dagplejere deltaget i undersøgelsen.
Nøgleord
Kontakter
Maja Damgaard
Konsulent
Skoler & Institutioner, Certificeringer & Unge I Front
DGI Storstrømmen
Tobias Eichner LarsenJournalist og pressemedarbejder
Tlf:61696618tobias.larsen@dgi.dkBilleder

Links
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6300 foreninger har over 1,5 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Presseinvitation DGI Landsstævne: Vil du dække Danmarks største idrætsfestival?8.5.2025 09:12:05 CEST | Presseinvitation
Akkreditering til DGI Landsstævne er nu åben. Landsstævnet finder sted i Vejle den 3.-6. juli 2025. Frist for akkreditering er 26. maj.
Markant flere kommuner lever op til Trivselskommissionens anbefalinger om fritidspas10.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
84 kommuner har nu ordninger med fritidspas, som gør det muligt for flere børn at gå til en fritidsaktivitet. Det viser en ny undersøgelse, som taler lige ind i Trivselskommissionens anbefalinger. Hjælp til at finde vej til en forening er afgørende, siger DGI’s formand.
Flere foreninger udsat for telefonsvindel – DGI og Politiet advarer alle foreninger7.4.2025 15:40:40 CEST | Pressemeddelelse
Telefonsvindlere har fået en række foreninger til at overføre store beløb. DGI og Politiet kommer nu med fælles opfordringer til foreningerne for at undgå svindel.
Flere frivillige seniorer giver flere gode leveår21.3.2025 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne lever længere og udfordringerne står i kø på velfærdsområdet. Flere frivillige seniorer er en del af løsningen, mener DGI, som nu laver en særlig indsats for senior-frivillige.
DGI: Trivsel er en holdsport25.2.2025 10:00:13 CET | Pressemeddelelse
Vi har brug for en samfundskontrakt, hvor alle børn og unge er med i en frivillig forening. DGI’s formand bakker op om Trivselskommissionens stærke fokus på fællesskaber, men anbefalinger gør det gør det ikke alene – der skal handles
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum