Stærk profil bliver ny kommunikationschef i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning
8.1.2019 09:36:56 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse

Efter fire år som kommunikationschef i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning skal Amanda Justesen fremover rådgive Økonomiforvaltningens direktion i landets største kommune om kommunens interne og eksterne kommunikation.
Stillingen er central i Økonomiforvaltningens arbejde med at udvikle byen og skabe værdi for København og det øvrige Danmark, blandt andet i form af god dialog og klar kommunikation. Herunder får Amanda Justesen ansvaret for at sikre en aktiv betjening af pressen i tæt samspil med Overborgmesterens Sekretariat.
”København er i vækst og inde i en historisk udvikling med problemstillinger og dilemmaer, som også giver spændende udfordringer på kommunikationsområdet. Med Amanda Justesen får vi en erfaren kommunikationsprofil med et indgående kendskab til kommunen og de vigtige temaer, som optager københavnerne”, siger administrerende direktør i Økonomiforvaltningen, Peter Stensgaard Mørch.
I sit nye job får Amanda Justesen det overordnede ansvar for forvaltningens interne og eksterne kommunikation samt for kommunens centrale designafdeling, KK Design.
”Efter nogle rigtig gode og spændende år i Teknik- og Miljøforvaltningen er jeg klar til at tage hul på dette nye kapitel. Jeg glæder mig blandt andet til at komme endnu tættere på de store, politiske dagsordener – herunder også hvordan byens udvikling og hverdagsliv kan gå hånd i hånd – og til at bidrage til den bredere fortælling om København som hovedstad ”, siger Amanda Justesen.
Amanda Justesen er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet. Hun har arbejdet med kommunikation det meste af sit arbejdsliv, heraf godt syv år som leder. Før hun startede i Københavns Kommune i 2014 var hun kommunikationschef i Køge Kommune.
Amanda Justesen tiltræder sin nye stilling den 1. februar 2019.
Nøgleord
Kontakter
Tine Pind JørumTeamleder, KK Ekstern
Tlf:2711 6896tpj@kk.dkBilleder

Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Nu kan udviklingen af hundredvis af boliger og erhverv i Valby gå i gang31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sælger en større grund ved København Syd station til Skanska. Dermed kan udviklingen af op mod 270 boliger, 130 plejeboliger og erhverv nu gå i gang.
Nu sker det: Københavns buslinjer overgår til 100 procent el29.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag sætter Københavns Kommune strøm til buslinje 19 og 5C. Dermed kører samtlige buslinjer i København nu på el. Overgangen markerer en vigtig milepæl i arbejdet for at gøre hovedstaden grønnere.
København styrker båndet til Kyiv: Forlænger og udvider venskabsbyaftale27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2023 indgik Københavns Kommune og Kyiv en treårig venskabsbyaftale. Nu har de to hovedstæder besluttet at forlænge aftalen med fem år. Samtidig udvides samarbejdet med et nyt fokus på beredskab og samfundssikkerhed.
Ny rapport viser stort potentiale: Så mange kunne træde direkte ind på arbejdsmarkedet i København17.3.2026 10:11:50 CET | Pressemeddelelse
Mens hver femte ledige stilling i hovedstaden ikke bliver besat med den ønskede kompetence, er der lige på den anden side af Øresund i Region Skåne 52.000 ledige. En ny rapport kortlægger nu blandt andet muligheden for at få ledige svenskere i job i København.
Høje boligpriser dæmper tilflytningen til København: Så meget forventes hovedstaden at vokse frem mod 20606.3.2026 12:22:57 CET | Pressemeddelelse
København vokser fortsat – men ikke så hurtigt som tidligere. Det fremgår af Københavns Kommunes nye befolkningsprognose, der viser, at hovedstaden voksede med 4.550 borgere sidste år – omtrent 3.000 færre end i 2024. Den lavere befolkningsvækst hænger blandt andet sammen med, at mange unge ikke længere har råd til at flytte til byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum