Ny naturlig rød fødevarefarve er velegnet til eksport
7.1.2019 08:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Snart vil der blive mulighed for at bruge en rød fødevarefarve, som ikke er udviklet fra insekter. Biotekvirksomheden Chromologics har udviklet en fermenteringsproces til fremstilling af rød fødevarefarve, som er både er naturlig, halal- og kosher-certificeret samt vegansk. I samarbejde med Teknologisk Institut skal farven nu stabiliseres.
- Nutidens forbrugere er i stigende grad opmærksomme på indholdet af den mad, de spiser, og de efterspørger naturlige ingredienser. Der er naturlige farver på markedet i dag, men der er forskellige udfordringer med dem, forklarer Anders Ødum, CSO i Chromologics, der derfor har udviklet den naturlige røde farve, ChromoRed.
Farven laves i en patenteret fermenteringsproces, hvilket gør produktet mere kosteffektivt og farven mere intens i forhold til andre produkter på markedet. Som mange andre naturlige farver mister ChromoRed dog noget af sin farveintensitet over tid. Virksomheden Chromologics har derfor allieret sig med Teknologisk Institut i videreudviklingen af den.
En naturlig rød farve med unikke egenskaber
Mange af de naturlige røde farver på markedet i dag udvindes fra planter som rødbeder, gulerødder og tomater. Den mest udbredte naturlige røde farve er dog karmin. Karmin er kendt for at være meget stabil, hvilket er usædvanligt for naturlige farver, som typisk har mindre stabilitet end syntetiske farver. Karmin kommer fra insekter og er dermed hverken halal, kosher eller vegansk, hvilket hæmmer dens brug, specielt i eksportmarkeder som fx Mellemøsten.
ChromoRed har den samme gode stabilitet som karmin, men skiller sig ud med sin høje farveintensitet, og med sin oprindelse fra fermentering er CromoRed både halal, kosher og vegansk. Hertil kommer, at farven er billigere at producere, blandt andet fordi produktionen er uafhængig af sæsonvariationer, og den kan endda produceres bæredygtigt. ChromoRed har således mange gode egenskaber, som giver den en unik plads i markedet.
Udvikling af en mere stabil farve
Chromologics arbejder selv med at opskalere fermenteringsprocessen for at kunne producere nok farve til at kunne lancere farven. Sideløbende skal Teknologisk Institut arbejde med at løse udfordringen med stabiliteten og holdbarheden af farven.
- Det er enormt vigtigt for os at opnå en farve med de helt rette egenskaber, og her er en god stabilitet i fødevaren helt central for at få succes på markedet. Vi har derfor valgt at samarbejde med Teknologisk Institut, da de tidligere har arbejdet med at stabilisere naturlige farver, fortæller Anders Ødum.
Baseret på Teknologisk Instituts kompetencer og udstyr indenfor udvikling og stabilisering af ingredienser forventes det at nå i mål med stabiliseringen af farven, så markedet opnår dets fordele.
- Ved at lave den rigtige formulering og evt. mikroindkapsle farven, kan det forhindres, eller i hvert fald minimeres, at farven forsvinder over tid, så farven af det endelige fødevareprodukt opretholdes i hele produktets holdbarhedsperiode, forklarer specialist Hanne Bjørn Høiby, Teknologisk Institut.
Lang holdbarhed er vigtig
CromoRed er i dag en flydende farve, hvilket kan give udfordringer med den mikrobiologiske holdbarhed af farveproduktet.
-Tørring af farveproduktet vil sikre den mikrobiologiske holdbarhed af farven, og dermed gøre det nemmere at styre eksport og lagerbeholdning både for Chromologics, men også for fødevareproducenterne. Vi vil i projektet udvikle en række prototyper ved brug af vores spraytørrer for dermed at kunne evaluere holdbarheden og andre egenskaber, inden formuleringen af det endelige produkt fastlægges, siger specialist Hanne Bjørn Høiby.
Stort potentiale
Chromologics forventer meget af samarbejdet med Teknologisk Institut:
- Efter projektets afslutning forventer vi at stå med en stabil farve i en pulverversion, som vi kan introducere på markedet. Det er helt afgørende for udviklingen af vores virksomhed, slutter Anders Ødum.
Projektet er støttet af Innovationsfonden og forventes at være afsluttet i juni 2020.
Nøgleord
Kontakter
Specialist Hanne Bjørn Høiby, Teknologisk Institut,mobil: 7220 1726, mail: hbjh@teknologisk.dk og CSO Anders Ødum, Chromologics, mobil: 5188 3057, mail: aodum@chromologics.com
Billeder

Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny guide skal sikre at Legionella måles rigtigt første gang6.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut udgiver ny Rørcenter-anvisning, som giver rådgivere, VVS-installatører, driftsansvarlige og laboratorier en fælles standard for, hvordan man udtager og analyserer vandprøver for Legionella. Korrekt måling er forudsætningen for at kunne bekæmpe bakterien, der kan give den alvorlige legionærsyge.
Danmark misser eksportpotentialet i nye plantebaserede fødevarer6.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er nummer tre i verden inden for udvikling og produktion af nye plantebaserede fødevarer, målt på patenter pr. indbygger. Men kun hver sjette virksomhed eksporterer regelmæssigt deres nye produkter til udlandet. Ny analyse fra Teknologisk Institut peger på, at branchens udvikling mod produktion og eksport i større skala til de europæiske nærmarkeder især skal vindes hos forbrugerne, i detailledet og indenfor foodservice.
Nyt projekt vil lave fødevarer af bryggeriers CO21.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt europæisk projekt, FERM4FOOD, vil omdanne CO2 fra fødevareindustrien til ingredienser, vi kan spise. Teknologisk Institut har en central rolle: at skalere processer og oprense ingredienserne skabt af mikroorganismer, så de bliver sikre at spise.
Testet i lufthavnen, potentiale i flere industrier: Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret24.6.2026 09:21:45 CEST | Pressemeddelelse
Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling.
Blød plastemballage skal genanvendes: 16 partnere går sammen i nyt projekt18.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I fremtiden skal den bløde plastemballage i skraldespanden bruges til at lave ny emballage af høj kvalitet, herunder til fødevarer. Det vil Nestlé, BKI, Københavns Kommune og 13 andre aktører bane vej for i projektet InFACT. Samtidig skærper EU kravene til genanvendelighed og genanvendt indhold i plastemballage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
