Europamester glæder sig til VM i Danmark

Anna Emilie Møller er Danmarks suverænt største løbetalent, hvilket hun viste ved EM i cross i starten af december, hvor hun blev U23 europamester. Danmarks blot anden individuelle guldmedalje ved EM i cross. Cross er specielt, da det samler alle løbere på tværs af discipliner, og man siger, at vinderen af VM i cross er verdens bedste løber på tværs af distancer.
Netop VM i cross afholdes den 30. marts i Århus, hvor Anna Emilie Møller selvfølgelig også stiller til start.
"Det bliver helt sikkert et af højdepunkterne for mig rent løbemæssigt i 2019. Jeg er vild med at løbe cross, som er varierende og hårdt, men hvor tiden ikke er så vigtig, og et VM på hjemmebane er kæmpestort," siger Anna Emilie Møller, som i Århus skal kæmpe mod de allerbedste løbere i verden, da der ikke er en U23 klasse.
Drømmen er en god placering
Anna Emilie Møller er som én af syv danske individuelle løbere forhåndsudtaget til VM i cross, hvor hun er det bedste danske bud på en flot placering. En medalje bliver det dog næppe til, men mindre kan også gøre det.
"Jeg vil selvfølgelig gerne lave en rigtig flot placering, men jeg ved også godt, at det er en lang række af verdens bedste løbere, som jeg skal konkurrere med. Hvilken placering jeg præcis vil være tilfreds med er endnu lidt svært at sige, da det også kommer an på, hvordan træningen forløber de kommende måneder," siger Anna Emilie Møller, som senest ved Ângalmark Nytårsløbet i København viste, at formen ikke fejler noget, da hun i suveræn stil vandt de 10 kilometer i tiden 33.50 minutter i et løb, hun ikke havde prioriteret, og derfor heller ikke havde trænet specifikt imod.
VM for alle
Anna Emilie Møller bliver langt fra den eneste dansker, som skal løbe på VM ruten i Århus den 30. marts. Som noget helt nyt ved VM i cross, så har de danske arrangører nemlig åbnet op for, at alle kan løbe med, præcis som man så ved VM i halvmaraton i 2014 i København.
”For de rigtigt hurtige er det rent faktisk muligt at tilmelde sig de officielle VM-distancer. Det kræver dog en 10 km tid i 2018/2019 på 33.00 minutter for mænd hhv. 37.00 minutter for kvinder. For andre mere dødelige løbere er der masser af valgmuligheder, idet VM byder på distancer fra 2-12 km, herunder en stafet," siger Jakob Larsen, direktør i Dansk Atletik Forbund.
Hvis man blot vil snuse til VM-stemningen uden at tage livtag med de helt lange distancer, er der mulighed for at deltage på en 2 km distance – lig med en runde på VM-ruten. Her kan man også slå sig sammen i familien eller med vennerne og stille op i 4x2 km stafet klassen.
Slutteligt er der den udvidede VM-rute, som byder på en blanding af VM Cross og trail i den nærliggende Marselis Skov. Med tre loops kan man som løber på selve dagen vælge, om man vil løbe 4 km, 8 km eller 12 km.
Læs mere om VM i cross her
Kontakter
Martin van DijkPR- og Pressemedarbejder
Tlf:26292691martin@sparta.dkBilleder

Information om Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.
Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Frivilligindsats gør træningslejre mulige for børn og unge i idrætsforeninger29.8.2025 22:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Træningslejren til Mallorca for en gruppe fodbolddrenge i påsken kan realiseres, efter at drengene og deres forældre trak i frivilligvestene ved DHL Stafetten København, som har kørt i Fælledparken fra mandag til fredag i denne uge.
32.000 løbere byder ind til fest i Københavns gader29.8.2025 07:42:47 CEST | Pressemeddelelse
Ruten til det lynudsolgte Copenhagen Half Marathon vil være spærret for trafik søndag den 14. september. Tag metroen til løbefesten, opfordrer arrangørerne.
Det er fællesskabet med kollegerne, der samler os i Fælledparken18.8.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er især fællesskabet og samværet med kollegerne, der samler 160.000 mennesker til den nu udsolgte DHL Stafetten i København.
Zalando bliver officiel sponsor af Copenhagen Half Marathon: Klar til at løfte stemningen og styrke fællesskabet18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når mere end 30.000 løbere indtager Københavns gader i september, er Zalando med som officiel partner for Copenhagen Half Marathon – klar til at bidrage med en helt særlig energi og et stærkt fokus på fællesskab til Danmarks største løbefest. Partnerskabet vil byde på aktiviteter, der løfter fællesskabet og oplevelsen for både løbere og tilskuere på ruten og i Runners Area.
Royal motionsfest i hovedstaden 2. pinsedag7.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Royal Run endnu en gang kommer til København og Frederiksberg i pinsen, mandag den 9. juni, giver det både trafikale påvirkninger og gode muligheder for at tage del i festen sammen med de mange tusinde deltagere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum