
Nytår i Tivoli i København

Den 31. december er der nytårshygge i Tivoli hele dagen, hvor alle forlystelser kører, restauranterne har dækket op til den store nytårsmiddag, og Tivolis fyrværkerimester står bag årets fyrværkeribrag klokken 23 på Plænen. Flere og flere har gennem de seneste år valgt at holde nytårsaften i Tivoli, og der er i år usædvanlig meget rift om bordene på restauranterne. Nimb melder f.eks. udsolgt, men det er stadig muligt for de hurtige at få bord andre steder i Carstensens Have, der i år har rundet 175 år. Tivoli Food Hall har åben hele aftenen for de der ikke har en bordreservation.
Det kan være svært at få tiden til at gå både for små og store, når man går og venter på årets festligste aften. I Tivoli kan gæsterne få ventetiden til nytårsaften til at gå lynhurtigt. Alt er åbent i Haven, og alle forlystelser kører; en tur i Rutschebanen, den nyeste 175 års jubilæumsforlystelse Tik Tak eller Dæmonen er god opvarmning til aftenens fest. I Tivoli kan ungerne hygge sig i trygge rammer og uden kanonslag for tæt på. Til gengæld er der lagt op til en større fyrværkerifest, når Tivolis fyrværkerimester allerede klokken 23.00 fyrer krudtet af fra Koncertsalens tag.
Program mandag d. 31. december 11:00 Tivoli åbner klokken 11 og har åbent til 00.30 13:00 ·16:00 Fiskefodring/ 25,00 DKK ekskl. entré til Tivoli eller inkl. i Turpas Plus 15:00 Crazy Christmas - Fogg´s Off! i Glassalen/priser fra 105,00 DKK inkl. billetgebyr og inkl. entré til Tivoli 17:00 ·18:00 ·19:00 ·20:00 ·21:00 ·22:00 En Julesymfoni/projekteringsshow på koncertsalens facade/ inkluderet i entréen til Tivoli 19:45 ·20:45 ·21:45 ·23:45 Tivoli Juleilluminationer/Tivoli Søen/ Inkluderet i entréen til Tivoli 23:00 Fyrværkerifestival/ Inkluderet i entréen til Tivoli |
Rift om Nimbs restauranter, så man skal være hurtig
Tivoli er det sted i København, hvor flest restauranter er samlet, så alle kan finde lige den nytårsmiddag, der passer dem. Men uret tikker, når det gælder nytårsmiddagen, for flere af Tivolis restauranter melder udsolgt til den 31. december. Fx på Nimb, hvor Fru Nimb, Nimb Brasserie, Nimb Bar’n’Grill, Gemyse og selv take-away-konceptet Nimb at Home melder udsolgt! Der er dog fortsat pladser på H.C. Andersen Slottet, hvor der arrangeres en 175-års jubilæumsnytårsfest med velkomst af Pjerrot, middag, nytårsband og dans til langt ud på natten. Læs mere om nytårsfesten på slottet her: https://www.nimb.dk/da/anniversary_newyear
Noget til alle
Der er noget til alle nytårssultne i Tivoli, uanset om man er til klassisk middag med mørt oksekød i hovedrollen på fx Færgekroen, Paafuglen ogA Hereford Beefstouw, børnevenlig nytårsmenu i Pirateriet, nytårstorsk på Mazzoli’s eller det store sushi-gilde i Det Japanske Tårn. Her er oversigt over restauranter med nytårsmenuer (forbehold for ændringer). Der er fortsat ledige borde på A Hereford Beefstouw, Biergarten, Brdr. Price, Færgekroen, Grøften, Letz Sushi - Det Japanske Tårn, Mazzoli’s, Pirateriet, Price’s Diner, Promenaden, Paafuglen, Stick'n'Sushi, Søcaféen og Viften. Der er udsolgt på Fru Nimb, Nimb Bar’n’Grill, Nimb Brasserie, Nimb at Home (take-away), Gemyse
Se oversigt over alle nytårsmenuerne i Tivoli her: https://www.tivoli.dk/da/mad+og+drikke/nytaarsmenu
ingen nytårsstress i Tivoli Food Hall
Alle, der stadig ikke har besluttet sig selve nytårsaften, og som har svært ved at finde et bord så sent, kan ånde lettet op. I Tivoli Food Hall kan man altid få stillet sulten, uanset om man er til sushi, tapas, økologiske kyllinger, byens bedste burgere, Michelin-kokkes svar på grillmad, mexicanske lækkerier, bao, ramen, håndbrygget øl, gin-cocktails med mere. Man skal ikke have billet til Tivoli for at få adgang til Tivoli Food Hall, men det er også muligt at få adgang fra Have-siden, hvor man får et stempel, så man kan gå frem og tilbage, og der er udsigt til Tivolis flotte fyrværkeri fra terrassen.
Godt nytår
Torben Plank
Brand & Kommunikation
Pressechef,
T +45 22237440 TPL@TIVOLI.DK
Vesterbrogade 3, 1630 København V www.tivoli.dk
Kontakter
Torben PlankHead of Press
Brand & Communications
Billeder
Information om Tivoli A/S
Tivoli, der er Danmarks største turistattraktion med 4,4 mio. gæster i 2017, fejrer 175 års jubilæum i 2018. Som oplevelsesbrand byder Tivoli på aktiviteter året rundt: forlystelser, musik, scenekunst, restauranter, Food Hall, en have der skifter med årstiden, spil, hoteldrift og undervisning. Som Københavns største kulturudbyder er der tusindvis af billetter til salg til alt lige fra musicals ogballet til koncerter i forskellige genrer. Dertil kommer den gratis underholdning, som kan opleves i Tivoli: pantomimer, alverdens events, Tivoli-Garden og musik på Havens scener.
Følg pressemeddelelser fra Tivoli A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tivoli A/S
Søndag er sidste dag med Vinter i Tivoli19.2.2019 09:02:38 CET | Pressemeddelelse
På søndag den 24. februar er det sidste chance for i år at børnene kan boltre i den overdækkede aktivitetsiglo Pingonesien, teste sig selv af i den anmelderroste virtual reality-oplevelse ”Bring the Spring” og skøjte foran NIMB. Der bliver også for sidste gang tændt op for nordlyset på Plænen og alle de andre ting der finder sted under Vinter i Tivoli. Tivoli åbner igen torsdag den 4. april med påsketema TV-klip af Vinter i Tivoli som kan bruges redaktionelt: https://youtu.be/Z9G5s1B2F5U
To nye madstader åbner i Tivoli Food Hall7.2.2019 09:33:06 CET | Pressemeddelelse
Fans af det italienske køkken har nu fået en ekstra grund til at besøge Tivoli Food Hall. I dag den 7. februar byder La Baracca Fresh Italian Pasta velkommen i nybygget madstade. Her langes der frisklavede, italienske pastaklassikere over disken. 3. april er det Kenn Husteds tur til at friste gæsterne i Tivoli Food Hall med marokkanske lækkerier, når Wakha åbner.
Valentinsmiddage og romantisk stemning i Tivoli4.2.2019 10:40:57 CET | Pressemeddelelse
Valentinsdag kan fejres med et smut til Tivoli i København. På Valentinsdag kan gæsterne spise valentinsmiddage på flere af Tivolis restauranter, sætte hjerter på broen over Tivoli Søen, løbe arm i arm på Københavns smukkeste skøjtebane, opleve lysmagi og tage kærlighedsselfie på Kyssebænken.
Tivoli i København åbner med nyt vintertema den første februar24.1.2019 11:37:35 CET | Pressemeddelelse
Den 1. februar kl. 11 åbnes Vinter i Tivoli officielt. Sæsonen dækker skolernes vinterferie, Valentinsdag, det kinesiske nytår og lukker og slukker den 24.2.19. I 2019 bliver der bl.a. et nordlys tema, en nyudviklet virtual reality-oplevelse, udstillingen PH i Tivoli flere kørende forlystelser.Tivoli er også bidragyder til Copenhagen Light Festival i februar; både lysfestivalen og vintersæsonen nævnes af magasinet Lonely Planet som årsag til at København fik tildelt førstepladsen som byen man skal besøge i 2019.
Presseinvitation til presseaften til Vinter i Tivoli i København 31.1.19 fra kl. 16:0023.1.2019 13:18:49 CET | Presseinvitation
I anledning af, at Vinter i Tivoli officielt åbner den første februar vil vi gerne pressen i Tivoli. Her bliver I de første der eksklusivt kommer til at se alle nyhederne. Test den nye virtual reality oplevelse i H.C. Andersen Slottet og se som de første det spektakulære nordlys på Plænen. Det sker torsdag den 31.1.19 fra klokken 16:00 Se en lille virtual reality bid her: https://youtu.be/PEAuh9C9XNU