Folkekirkens Nødhjælp

Føtex donerer julens overskud

Del
Hvert år ender uanede mængder julevarer på lossepladsen. Varer, der intet fejler. Det vil føtex nu sætte en stopper for, og derfor donerer de nu mange sæsonvarer til madspildsbutikkerne Wefood.
Foto: Mikkel Østergaard
Foto: Mikkel Østergaard

Julen varer længe, koster mange penge - det er så sandt, som det er sunget. 

I Danmark bruger en familie i gennemsnit 4.405 kroner på husholdningen til jul, og det har betydet rigtig mange indkøbsture til de lokale supermarkeder hen over de seneste uger.

Men det er ikke alle julevarer, der ender i indkøbskurven. Hvert år står supermarkeder og varehuse tilbage med store mængder chokolade, servietter, stearinlys, pebernødder og meget andet fra det store julesortiment. Og alt for ofte ender sæsonvarer, der ikke kan sælges, i affaldscontainere.

Det vil føtex nu gøre op med. Derfor har Salling Group, der bl.a. ejer føtex, Bilka og Netto, valgt at donere alle julevarer fra samtlige føtex-varehuse på Sjælland og i og omkring Aarhus. Varerne gives til Wefood, der ejes af Folkekirkens Nødhjælp, og som bl.a. sælger varer med beskadiget emballage, forkert mærkning og overskredet dato for holdbarhed. Varer, som ellers ville være blevet smidt ud. Wefood har butikker i København og Aarhus, og overskuddet går til at bekæmpe sult i verden.

”Vi har længe haft et stort fokus på bekæmpelse af madspild i vores butikker, og siden vi i 2014 begyndte at måle vores madspild, har vi reduceret spildet med over 40 procent i føtex. Wefood er en stærk samarbejdspartner for os, og nu udvider vi samarbejdet til en stor årlig indsats i januar,” siger Jonas Schrøder, ansvarlighedsdirektør i Salling Group.

Alene i 2018 har Salling Group doneret mere end 60 ton overskudsvarer til Wefood. Det er bl.a. brød, frugt og grønt og kolonialvarer. De mange varer forventes at give en omsætning på mere end 1 mio. kroner i de tre Wefood-butikker.

”Vi er utrolig glade for samarbejdet med Salling Group, der betyder, at vi sammen kan bekæmpe madspild og hjælpe nogle af verdens fattigste. Ifølge FN sulter flere end 800 mio. mennesker verden over, mens en tredjedel af al mad produceret på verdensplan ender i skraldespanden. Det skal og kan vi gøre noget ved, ” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

De mange julevarer fra føtex vil være at finde i Wefood-butikkerne fra begyndelsen af januar. Læs mere om wefood på www.wefood.org 

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information kontakt:
Jan-Martin Mikkelsen, projektleder i Wefood
E-mail: jmmi@dca.dk
Telefon: 25 50 21 00


eller


Jesper Olsen, journalist i Folkekirkens Nødhjælp
E-mail: jols@dca.dk
Telefon: 29 69 91 17

Billeder

Foto: Mikkel Østergaard
Foto: Mikkel Østergaard
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælps formål er at styrke verdens nødlidende i kampen for et værdigt liv.

Folkekirkens Nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke og arbejder der, hvor nøden er størst, uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Biskop Marianne Christiansen afløser Peter Skov-Jakobsen26.4.2025 17:39:03 CEST | Pressemeddelelse

Biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen, er blevet valgt som ny Rådsforperson i Folkekirkens Nødhjælp. Hun afløser Københavns Stifts biskop, Peter Skov-Jakobsen, der har siddet på posten i 10 år. Valget af ny forperson sker i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps landsmøde i weekenden i Nyborg, hvor 270 frivillige er samlet. Marianne Christiansen siger: “Jeg opfatter Folkekirkens Nødhjælps arbejde til fordel for verdens fattigste som en meget vigtig del af Folkekirken, og som et udtryk for den fælles medmenneskelighed henover grænserne i verden. Vi bliver små som mennesker, som samfund og som nation, hvis egeninteresse er det eneste gyldige argument for at hjælpe mennesker i nød. For vi har et evangelium, der kalder os til noget mere.” Den nye Rådsforperson er meget optaget af forankringen af det internationale arbejde i det lokale, i sogne såvel som genbrugsbutikker osv. “Vi bliver mindet om, at vi er en del af verden, knyttet sammen med kirker og i partnerskaber i et fæll

Simon Kvamm donerer en halv million kroner til Folkekirkens Nødhjælp9.4.2025 12:59:38 CEST | Pressemeddelelse

Kunstneren Simon Kvamm donerer en halv million kroner til Folkekirkens Nødhjælp. Pengene kommer fra salget af billetter til Kvamms kirketour 2025 ALLE SANGENE. Donationen er øremærket organisationens arbejde i Etiopien, der er hårdt ramt af Trump-administrationens nedlukning af USAID. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, udtaler: ”Det er en utrolig generøs og kærkommen donation. Jeg er meget taknemmelig for, at Simon har valgt at støtte Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Etiopien. Vores arbejde i landet er kraftigt berørt af Trump-administrationens nedskæringer af den amerikanske udviklingsbistand. Mennesker på flugt fra krig og konflikt står uden hjælp, hvis ikke vi kan finde nye måder at finansiere nødhjælpen på. Derfor er Simons donation ekstra vigtig lige nu”. Folkekirkens Nødhjælps projekt i Etiopien fokuserer på at forbedre fødevaresikkerheden blandt de mest sårbare flygtninge i fire flygtningelejre i Afar og Gambella-regionerne. For en halv million kroner kan F

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye