Irma fjerner alt plastikbestik
Kunderne kan ikke længere finde engangsglas, tallerkner og andet plastik-engangsservice i Irma.
Kæden fjerner nemlig i denne uge som den første danske kæde engangsservice af plastik og erstatter det med varer, der er produceret af bæredygtige materialer.
”Problemerne med plastik i naturen er alt for store. Der findes mere bæredygtige alternativer. Ved at gå foran kan Irma forhåbentlig være med til, at der generelt kommer mere bæredygtige varer også på dette område,” siger direktør Søren Steffensen, Irma.
Det er bl.a. forskellige vinglas, kopper, knive, gafler og tallerkner samt sugerør, der ikke længere findes i plastik i Irma.
Initiativet i Irma sker som led i Coops samlede emballage- og plastik-plan, hvor et af mål er at reducere forbruget af plastik med 25 procent.
Næste skridt tages i begyndelsen af 2019, hvor Coop kommer med det hidtil største og mest gennemgribende initiativ på området.
Her vil mere end 60 mio. enheder af plastik udskiftes til bæredygtige materialer.
Irma vil donere de varer, man har fjernet, til en velgørende organisation, der kan sikre, at de bortskaffes korrekt efter brug.
Yderligere information:
Direktør Søren Steffensen, Irma, 5221 2801
CSR-direktør Signe Frese, Coop, 3091 9246
https://ansvarlighed.coop.dk/vores-fodaftryk/emballage/
Der er 6 trin i Coop-planen:
- Genanvendelig emballage
Fremtiden er cirkulær og derfor skal emballagen på alle Coops egne varemærker være stærkt genanvendelig.
- Genanvendte materialer
Emballagen på Coops egne varemærker skal produceres af genanvendte materialer, hvor muligt.
- Fornybare materialer
Emballagen på Coops egne varemærker skal bestå af fornybare materialer, hvor genanvendte materialer ikke er muligt
- God Kemi
Vores emballage må ikke gå på kompromis med forbrugernes helbred. Derfor skal vi fortsat arbejde for, at udfase skadelig kemi fra vores emballage.
- Produktspild
Emballagens primære formål er, at beskytte vores produkter og forhindre spild. Coop vil optimere emballagen på de produkter der forsager mest spild hos forbrugerne.
- Plastik
Vi vil reducere vores brug af konventionel plastik i vores emballage og engangsprodukter med 25 % i 2025. Vi vil opnå dette ved at udfase engangsprodukter af plastik og unødvendig emballage samt omstille til biobaserede- og genanvendte materialer
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Coop udskriver valg til ny ungeminister7.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre år med en stærk stemme for unge i Coop er tiden moden til, at Coops ungeminister, Tobias Simonsen, træder af. Derfor udskriver Coop nu valg til posten som ungeminister, der skal fortsætte indsatsen for at gøre det sjovt, meningsfuldt og udviklende for de over 25.000 ansatte i alderen 13-25 år at arbejde i Coop.
Kvickly Ry lancerer TRYG kassen30.4.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Måske den første af sin slags i Danmark: En kasse med ro og tid til snak åbner i Kvickly Ry
Coop Crew 2.0 - Ny aftale sikrer fortsættelsen af landets største fritidsjobindsats29.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond har Ungdomsskoleforeningen og Coop siden 2019 ledet og drevet landets største fritidsjobindsats, Coop Crew, hvor over 2.000 unge har deltaget, og cirka 55 % af de unge har fået et fritidsjob. Efter planen ophører den økonomiske støtte fra fonden i 2025, men med en ny aftale mellem Ungdomsskoleforeningen og Coop sikrer parterne, med Coop Crew 2.0, fortsættelsen af den landsdækkende fritidsjobindsats.
Coop Tradings direktør fratræder til fordel for international topstilling25.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Administrerende Direktør i Coop Trading, Michael la Cour, har valgt at takke ja til en ny international rolle i en topstilling for IKEA i Sydøstasien. Med udgangen af august 2025 forlader han derfor direktørrollen i det nordiske indkøbsselskab – og efterlader sig et stærkt team, en tydelig retning og en masse nordisk momentum til det videre arbejde for en ny direktør. Coop Tradings direktør takker af efter stor indsats, som har skabt fokus på styrken ved det nordiske fællesskab og på, hvordan de nordiske private brands – Coop, Xtra og Änglamark – leverer stor værdi på både pris og kvalitet. Direktørens farvel markerer en ny fase i Coop Tradings rejse mod at levere private brands i verdensklasse til de nordiske hjem. ”Vi vil gerne takke Michael la Cour for hans markante bidrag til Coop Trading gennem de seneste år. Han har været drivende i at tage det nordiske samarbejde ind i en ny æra med endnu stærkere fokus på at skabe forbrugernes foretrukne produkter i Norden. Ud over at kæmpe for
Coops resultat for 2024: Større fremgang end forventet24.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop Danmark leverer et EBIT-resultat før særlige poster på + 162 mio. kr. Det er en fremgang på 879 mio. kr. i forhold til 2023.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum