Udlændinge i integrationsprogram får tilskud til køb af cykel

Flygtninge og indvandrere må ikke have udgifter til transport eller andet, når de deltager i det lovpligtige integrationsprogram. Sådan er reglerne.
Men i stedet for at refundere transportudgifterne til alle flygtninge og indvandrere vil kommunen fremover give et tilskud på 500 kroner til at købe en brugt cykel. Tilbuddet vil gælde dem, som bor mindre end 6 kilometer fra Sprog- og Integrationscentret i Nykøbing Falster. Det besluttede Beskæftigelsesudvalget på sit møde tirsdag formiddag.
”Jeg synes, det er en rigtig god løsning, og jeg er glad for, at det er et enigt udvalg, der står bag beslutningen. Vi har et fælles, tværpolitisk mål om at understøtte borgerne til at leve et sundt hverdagsliv. Det kan vi blandt andet gøre ved at opfordre til at tage cyklen i stedet for bussen, når afstanden er kort. At give et lille engangstilskud til en cykel er desuden en nemmere og billigere måde for kommunen at administrere refusion af transport, når det gælder de korte afstande,” siger Ole K. Larsen, formand for Beskæftigelsesudvalget.
Der gælder andre regler for refusion af transportudgifter for ledige, der ikke har flygtninge- eller indvandrerbaggrund, og som ikke er en del af det obligatoriske integrationsprogram. Blandt andet skal kommunen ikke refundere transporten for ledige, der har kort afstand til jobcentret, når den ledige eksempelvis skal til obligatoriske møder eller andet.
Beskæftigelsesudvalget mener dog ikke, at der skal gøres forskel på ledige og på flygtninge og indvandrere, der deltager i integrationsprogrammet. Derfor har udvalget bedt kommunens administration om at komme med et oplæg til, hvordan alle ledige kan stilles samme mulighed i sigte inden for gældende lovgivning. Oplægget kan bruges, når byrådet i 2019 skal forhandle det kommende års budget.
”Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at der ikke gøres forskel på de ledige. Vi støtter tilskuddet til en brugt cykel, men vi mener, det skal gælde alle. Det har været afgørende for vores støtte, at det ikke skal være en fordel at være en del af integrationsprogrammet, og vi er glade for, at resten af udvalget er enige med os i den betragtning,” siger Chris Veber, medlem af beskæftigelsesudvalget for Dansk Folkeparti.
Kontakter
For yderligere information eller interview:
Ole K. Larsen, formand for Beskæftigelsesudvalget, 25180398, byokl@guldborgsund.dk
Chris Veber, medlem af Beskæftigelsesudvalget, 25181869, bycv@guldborgsund.dk
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Ny tværfaglig indsats skal nedbringe bekymrende skolefravær i Guldborgsund Kommune30.4.2025 12:17:57 CEST | Pressemeddelelse
Socialudvalget og Børn og Skoleudvalget har i fællesskab besluttet, at der skal sættes gang i et nyt, ambitiøst pilotprojekt på tre udvalgte skoler i Guldborgsund Kommune. Formålet er at skabe øget trivsel hos elever, der har et bekymrende højt skolefravær, så fremmødet bliver højere og mere stabilt.
Vær med når vi indvier den sidste del af omfattende områdefornyelse i Nykøbing Midtby30.4.2025 11:15:00 CEST | Presseinvitation
Men en fejring af to nyrenoverede stræder i hjertet af latinerkvarteret afslutter Guldborgsund Kommune områdefornyelsen i Nykøbing Midtby. Det sker fredag 2. maj klokken 14.30
Stor udviklingsplan klar for Nordøstfalster30.4.2025 08:04:42 CEST | Pressemeddelelse
En ny trio er dannet for at give Nordøstfalster et markant udviklingsløft. Guldborgsund Kommune, Det Classenske Fideicommis og Falsters Kyst er gået sammen om visionen ”Vores Nordøstfalster”. Visionen skal nu realiseres med flere store projekter, blandt andet udviklingen af havnene i både Hesnæs og Stubbekøbing.
Endnu en lokalplan godkendt25.4.2025 10:06:11 CEST | Pressemeddelelse
Med vedtagelsen af Lokalplan 236 kan etableringen af et nyt grønt område gå i gang. Hele havnen i Nykøbing Falster er i fuld gang med en stor omdannelse fra erhvervshavn til en levende havn for lokale og besøgende, og nu kan endnu et område indgå i udviklingen.
80 m2 hus skal bygges af hamp fra gulv til tagplader25.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Nykøbing Falster opføres Hampens Hus, som bygges næsten udelukkende af hamp fra gulv til vinduer og tagplader. De første spadestik er netop taget af repræsentanter for den nye lokale værdikæde, som huset skal hjælpe i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum