To pladser i spil til kommende havvindpark
19.12.2018 05:30:00 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse

Danmark skal have tre nye havvindmølleparker, der hver især bliver blandt verdens allerstørste. Den første af disse parker skal levere grøn strøm allerede fra midten af 20erne, og Energiforligskredsen har nu besluttet, at den enten skal opføres i Nordsøen ud for Ringkøbing eller ved Krigers Flak ud for Sjællands østkyst.
Ingeniørvirksomheden Cowi har gennemført en finscreening af fire områder i de danske farvande, som nu er blevet indsnævret til to, og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) vil nu indlede en dialog med de kommuner, der støder op til de udpegede områder, for at sikre lokal involvering i den kommende havvindmøllepark.
”Det er vigtigt at sikre lokal involvering. En havvindmøllepark bidrager med vækst og arbejdspladser lokalt, og møllerne kommer meget langt ud på havet, men de kan ses i klart vejr. Det er derfor rigtig vigtigt for mig, at vi får inddraget kommuner i processen med at finde den bedste placering til den nye havvindmøllepark,” siger Lars Chr. Lilleholt.
Senest i slutningen af marts 2019 skal beslutningen om den kommende havvindmølleparks placering træffes, så udbuddet kan komme i gang i juni.
Stort potentiale
Med Energiaftalen besluttede samtlige Folketingets partier at opføre tre nye havvindmølleparker i Danmark frem mod 2030. Hver af disse parker bliver på minimum 800 megawatt, hvilket kan levere strøm til cirka 800.000 danske husstande.
De tre parker bliver klart de største i Danmark, og de vil også høre til sværvægterne på verdensplan. Samtidigt er det forventningen, at havvind om få år kan produceres uden statslig støtte, så danskerne kan få mere vedvarende energi for pengene.
”Med de to mulige placeringer, som vi udpeger i dag, er vi med til at skubbe havvind i retningen af støttefrihed. Det understreger det enorme potentiale i havvind – ikke bare i Danmark, men i hele verden,” siger Lars Chr. Lilleholt.
Den første af energiaftalens tre havvindparker skal nettilsluttes mellem 2024 og 2027.
Læs mere om finscreeningen og COWI’s rapport her.
Fakta:
- Med Energiaftalen besluttede samtlige Folketingets partier at opføre tre nye havvindmølleparker i Danmark frem mod 2030. Den første af disse parker skal nettilsluttes mellem 2024 og 2027.
- Ingeniørvirksomheden Cowi har gennemført en havvind-screening af områder ved Kriegers Flak og Hesselø samt i Jammerbugt og i Nordsøen.
- Energiforligskredsen har besluttet, at den første af de tre kommende havvindmølleparker skal opføres enten i Nordsøen ud for Ringkøbing eller ved Kriegers Flak ud for Sjællands Østkyst.
- Hver af de tre kommende parker bliver på minimum 800 megawatt, hvilket bliver de klart største parker i Danmark.
Kontakter
Presserådgiver Michael Korsgaard, 24635487, mikon@efkm.dk
Billeder
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
Bred politisk opbakning til akutplan for elnettet29.6.2026 11:18:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny akutplan skal sikre, at elnettet bruges på det, der er vigtigst for Danmark, og at man fra politisk hold sætter rammerne for, hvem der skal prioriteres på den ledige plads, der er i elnettet.
Presseinvitation til doorstep om akutplan for elnettet29.6.2026 08:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet holder doorstep mandag den 29. juni klokken 11.15 om akutplanen for elnettet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter Kristian Brandrup som særlig rådgiver26.6.2026 09:58:19 CEST | Pressemeddelelse
Kristian Brandrup er ny særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
Regeringen er klar med strakstilskud til udfasning af olie- og gasfyr19.6.2026 09:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Tempoet skal tilbage i den grønne varmeudrulning. Derfor er regeringen nu klar med mere end 500 millioner kroner, der skal gøre det grønne valg billigere og bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



