Børn og unge bevæger sig for lidt – trods gode rammer
18.12.2018 12:00:00 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Undersøgelser viser, at kun 10-26 % af danske piger og 17-39 % af danske drenge i aldersgruppen 11-17 år lever op til anbefalingen om at være fysisk aktiv ved moderat til høj intensitet mindst en time om dagen.
- Det er stærkt bekymrende, at en stor del af de ældste børn i så ringe grad er fysisk aktive, mener Thomas Skovgaard, som er leder af Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL), der koordinerer den danske del af undersøgelsen.
- Der knytter sig mange positive kvaliteter til det at have en aktiv dagligdag – og dem går alt for mange af vores børn og unge glip af, siger han.
FIIBL drives i et samarbejde mellem UCL og Syddansk Universitet. Her er Thomas Skovgaard med til at koordinere Active Healthy Kids-DK, derbidrager til det internationale Active Healthy Kids netværk, hvor udviklingen i en række lande angående børns fysiske aktivitetsniveau jævnligt sammenholdes. I 2014 bidrog 15 lande, i 2016 var det 38 lande og i 2018 har 49 lande leveret oplysninger til netværket.
Danmark i den tunge ende i forhold til daglig fysisk aktivitet
Trods flotte vurderinger på en række indikatorer som aktiv transport og foreningsdeltagelse er Danmark placeret i den tungere ende, når det handler om børn og unges daglige fysiske aktivitetsniveau og stillesiddende adfærd i form af skærmtid.
Her deler vi skæbne med lande som Finland, Wales, Frankrig og Canada og må i forskellig grad se os distanceret af fx Slovenien og Holland.
Vurderingerne fra de 49 lande viser samtidig, at mangel på fysisk aktivitet blandt børn og unge samt en stillesiddende hverdag er et globalt problem.
- Sammenligningen på tværs af lande er en inspiration til, hvordan vi i Danmark kommer videre med at få flere børn og unge i bevægelse, forklarer Thomas Skovgaard og uddyber:
- Vi har i Danmark gode betingelser for at fremme børn og unges fysiske aktivitet. Det store flertal tager del i organiseret idræt, og de fleste børn og unge synes, at deres lokalområde er brugbart til fysisk aktivitet. Politisk tages der både nationalt og lokalt løbende en række tiltag på området. Active Healthy Kids-DK viser dog, at initiativerne skal følges i mål. Vi må i fællesskab udvikle fremtidens indsatser på bevægelsesområdet og samtidig sætte fokus på børn og unges tid foran skærmene.
Resultaterne for Danmark er indhentet i et samarbejde mellem FIIBL, Syddansk Universitet, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, UC Syddanmark: Videncenter KOSMOS, Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet: Center for Børn og Natur, Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Skoleidræt, Idan og Faaborg-Midtfyn kommune. Sundhedsstyrelsen deltager som observatør.
Konference i Odense sætter fokus på de danske resultater
Den 26. februar 2019 afholdes en national konference i Odense med fokus på de danske Active Healthy Kids resultater og på, hvad der kan gøres for at få flere børn og unge til at være mere aktive og mindre stillesiddende.
Det koster 200 DKK at deltage i konferencen. Tilmeldingen er åben og foregår via følgende link: http://webpay.sdu.dk/system/ahk19.
Nøgleord
Kontakter
Netværkskoordinator Danielle Louise Nørager Johansen: djohansen@health.sdu.dk, 28 99 30 22
Netværkskoordinator Thomas Skovgaard: tskovgaard@health.sdu.dk, 24 98 40 64
Billeder
Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Anna har opnået international opmærksomhed for sin forskning i digital sundhed18.10.2026 19:56:20 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Anna Schneider-Kamp forsker i digital sundhed, og hun har sammen med et internationalt forskerteam på tværs af de højest rangerede universiteter i verden fået resultaterne af sin aktuelle forskning publiceret i The Lancet, som er det absolut førende medier inden for sundhedsforskning.
Ny æresdoktor ved SDU forsker i juristers rolle og ansvar, når demokratiet er under pres9.10.2026 09:12:13 CEST | Pressemeddelelse
Professor Scott L. Cummings fra University of California, Los Angeles (UCLA) School of Law udnævnes til æresdoktor ved Syddansk Universitet. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i juristers rolle og etiske ansvar for demokratiet og juridiske institutioners betydning for retsstaten, som han vil fortælle mere om, når han besøger SDU.
Nyuddannede sygeplejersker og jordemødre har mere langtidssygefravær7.10.2026 08:39:18 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalsansatte sygeplejersker og jordemødre har allerede i de første år af arbejdslivet mere langtidssygefravær og flere diagnosticerede ryglidelser end jævnaldrende med samme uddannelsesniveau i andre brancher, viser et nyt studie fra Syddansk Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
De første trædesten til den kommende epx-uddannelse lægges24.9.2026 08:52:27 CEST | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet, VIA University College og Københavns Professionshøjskole har i partnerskab fået opgaven med at udvikle det taksonomiske og didaktiske grundlag for den nye ungdomsuddannelse epx. Partnerne skal udvikle en ny taksonomisk model for faglig progression og faglig mestring samt konkrete didaktiske principper, der kan understøtte læreplansudvikling og undervisning i den nye ungdomsuddannelse.
Nyt center vil sikre, at milliardinvesteringer i naturen virker22.9.2026 11:46:08 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er i fuld gang med en ambitiøs indsats for naturgenopretning. Nyt center får nu 50 mio. kr. fra Carlsbergfondet til at undersøge, hvad der virker, og hvordan naturen bedst kommer tilbage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

