Flere børn og unge skal finde den sunde livsstil
”Vi kunne ikke have gjort det selv. Hvis vi ikke havde været med i Sunde Spirer, og hvis der ikke havde været en sundhedsplejerske og diætist til at hjælpe os”.
Tina Andersen var ikke i tvivl om, at hendes søn skulle være med i ”Sunde Spirer”, der er Haderslev Kommunes tilbud til børn og unge, der er overvægtige. Projektet bygger på Holbæk Metoden og er tre-årigt projekt, der blev sat i søen i 2016.
Sønnen havde ikke været overvægtig som lille, men for et par år siden var slikskuffen begyndt at lokke lidt for meget, så stille og roligt var der kommet et par kilo for meget på sønnen, og det skulle der gøres noget ved.
”Vi gik i gang med det samme. Det har været rigtig dejligt med nogle klare retningslinjer, og det har været nemt for et barn at være med i, fordi det er så enkelt stillet op”, siger Tina Andersen.
Da der først var kommet fokus på de usunde vaner, og familien begyndte at følge de retningslinjer, de havde fået, begyndte de overflødige kilo at forsvinde.
I dag er sønnen en sund og aktiv dreng, der ikke længere er overvægtig. Og han er langt fra den eneste, der har haft glæde af at være med i projektet. 243 børn og unge har indtil videre været med, og 7 ud af 10 har oplevet, at de har fået en sundere livsstil og er gået ned i vægt.
”Det er positivt at se, at indsatsen virker og giver mening for de familier, der er med. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra både familierne og fra de sundhedsplejersker, der er med i projektet og tæt på børnene”, siger Børge Koch formand for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse.
Projektet er netop blevet midtvejsevalueret, og selvom det kun er foreløbige resultater, så er mange af tallene positive. Dog skal der sættes fokus på den lidt yngre del af målgruppen.
”Vi skal have sat øget fokus på at få fat i de 3-5 årige, for jo tidligere vi får skabt gode vaner, jo større sandsynlighed er der også for, at de får et varigt vægttab”, siger Børge Koch.
FAKTA:
Projekt ”Sunde Spirer” er et treårigt projekt om behandling af overvægtige børn og unge i alderen 3-18 år. Projektet bygger på ”Holbæk Metoden”.
Sunde Spirer er netop blevet midtvejsevalueret.
- 73,8 procent af de tilknyttede børn og unge har reduceret deres grad af overvægt
- 64,7 % har fået lavere fedtprocent
- 81 % har fået øget muskelmassen
Projektet er finansieret til og med 2019. Det beror på en politisk beslutning, hvorvidt projektet skal gøres permanent.
Kontakter
Børge KochFormand, Udvalget for Sundhed og Forebyggelse
Tlf:61 15 42 03Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Folketingets formand er hovedtaler ved Haderslev Lysfest11.4.2025 13:04:21 CEST | Pressemeddelelse
Søren Gade taler ved 80-året for Danmarks Befrielse til Haderslev Lysfest. Op mod 10.000 mennesker forventes at deltage i begivenheden.
Haderslev Kommune markerer 80-året for befrielsen med nyt kunstværk3.4.2025 15:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Nyt kunstværk i Haderslev skal symbolisere fred, frihed og forsoning. Slots- og Kulturstyrelsen støtter værket med knap en halv million.
Haderslev Fjord modtager 2,3 millioner kroner til naturgenopretning3.3.2025 08:30:48 CET | Pressemeddelelse
Dagens udmelding om midler til danske fjorde vækker glæde i Haderslev Kommune. Fjordfonden uddeler 10 millioner kroner til naturgenopretning til fem danske fjorde. Haderslev Fjord er en af de fjorde, der modtager penge, i alt 2,3 millioner kroner.
Politisk glæde efter nyhed om 15 millioner til Vojens Station27.2.2025 09:12:13 CET | Pressemeddelelse
Vojens Station tildeles en sum penge til udvikling, der blandt andet skal bruges til forskønnelse af stationsbygningen, perronen og udenomsarealerne. Derudover er der planlagt en øget biodiversitet, grønne områder, aktiviteter og uderum. Det vækker politisk begejstring i kommunen.
Forsvaret rykker ind på Haderslev Katedralskole13.2.2025 12:23:18 CET | Pressemeddelelse
En ny studielinje med fokus på Forsvaret er på vej på Haderslev Katedralskole. Et stærkt samarbejde mellem Forsvaret, Haderslev Kommune og Haderslev Katedralskole har banet vejen for en ny forsvarslinje på gymnasiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum