Kræftens Bekæmpelse: Utilgiveligt ledelsessvigt i brystkræftundersøgelser
12.12.2018 16:18:40 CET | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Syv kvinder har fået konstateret kræft efter mangelfuld undersøgelse på Ringsted Sygehus. Det er kommet frem i dag, hvor sygehuset har informeret offentligheden om, at i alt 735 kvinder fra Region Sjælland over en periode på halvandet år ikke fik de brystundersøgelser, de havde krav på.
I Kræftens Bekæmpelse ser adm. direktør Jesper Fisker med stor alvor på sagen.
- Der er tale om et utilgiveligt ledelsessvigt over for de mange berørte kvinder. Man har ikke fulgt de standarder, som ellers gælder på alle hospitaler. Det har betydet, at kræftsygdom ikke er blevet opdaget i tide, siger Jesper Fisker.
Skaber utryhed og uro
Det er hans forventning, at Region Sjælland tager hånd om sagen og giver de berørte kvinder individuel og grundig information.
- Der er begået en meget alvorlig fejl, og det skaber stor utryghed og uro. Vi er allerede blevet kontaktet af kvinder, som føler, at det er tillidsbrud i forhold til sygehuset. Ulykkeligvis er det også årsag til, at flere kræfttilfælde er blevet opdaget senere i forløbet, end det var hensigtsmæssigt. Så regionen har ganske enkelt pligt til at sikre, at samtlige kvinder får en ordentlig orientering – og en ordentlig behandling - hver især.
Forkert beslutning
Ifølge Region Sjælland bliver over 60.000 kvinder hvert år undersøgt på Radiologisk Afdeling på Ringsted Sygehus. Men efter en gennemgang af 2.600 forløb fra perioden 1. januar 2016 til 24. maj 2017 fandt sygehuset ud af, at 735 kvinder skulle genindkaldes til en ny undersøgelse.
Det skulle de, fordi der på Ringsted Sygehus var blevet truffet en beslutning om kun at lave en lille undersøgelse af de 735 kvinders bryster – en mammografi – i stedet for at lave den store undersøgelse, der supplerer røntgenbillederne med ultralydsscanning og personlig undersøgelse af brystknuder.
Det er vigtigt at bemærke, at den udvidede undersøgelse er en vedtagen standard ved undersøgelser for brystkræft. Og det er denne standard, man på sygehuset ikke har fulgt.
Stik mod gældende praksis
Indtil videre har 343 kvinder af de 735 fået en ny undersøgelse for brystkræft. Det er blandt disse, at syv har fået konstateret kræft. 400 andre kvinder venter stadig på en ny undersøgelse.
- Jeg undrer mig over, hvordan man over så lang en periode har haft en adfærd, der strider imod den gældende praksis. Det giver forhåbentlig anledning til selvransagelse i Region Sjælland, som vi vil følge nøje i den næste lange tid, siger Jesper Fisker.
Ifølge Region Sjælland har en del kvinder ikke fulgt regionens opfordring til at komme til en ny undersøgelse. Jesper Fisker råder de pågældende kvinder til at tage imod tilbuddet snarest muligt.
Nøgleord
Kontakter
Presserådgiver i Kræftens Bekæmpelse Lise Bondesen tlf. 31 32 63 53, mail lisbo@cancer.dk
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Grønlands første rådgivningshus for kræftpatienter åbnet i Nuuk9.10.2026 19:40:45 CEST | Pressemeddelelse
Huset i Nuuk skal give kræftpatienter og pårørende i hele Grønland støtte, rådgivning og fællesskab.
Vælgerne har talt: Mindst 104 kr. for cigaretter1.10.2026 11:06:53 CEST | Pressemeddelelse
Helt ny måling viser bred opbakning fra de fleste partiers vælgere.
Unge trodser kræftrisiko for at være solbrune hele året28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Særligt unge under 18 år udsætter sig for de farlige uv-stråler i solariet.
Kræftens Bekæmpelse: Kræftpatienter skal kunne stole på deres ret til hurtig behandling23.9.2026 18:14:32 CEST | Pressemeddelelse
Utrygt for kræftpatienter, når maksimale ventetider ikke bliver overholdt.
Fanget i afhængigheden: 250.000 unge vil gerne ud af deres nikotinforbrug15.9.2026 07:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Afhængigheden har godt fat i de danske børn og unge, men fire ud af fem ønsker at stoppe med at bruge et nikotinprodukt. Det viser nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
