Erhvervsministeren udpeger ny bestyrelse for VisitDenmark
11.12.2018 10:22:01 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
CEO i BC Hospitality Group, Allan L. Agerholm, fortsætter som formand for bestyrelsen i VisitDenmark. Sammen med resten af bestyrelsen fortsætter han derfor også arbejdet med den digitale omstilling af VisitDenmark og med at styrke sammenhængen i den offentlige turismefremmeindsats.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov:
"VisitDenmarks internationale markedsføring af Danmark er vigtig for, at dansk turisme klarer sig godt i den internationale konkurrence. Jeg er derfor glad for, at Allan L. Agerholm forsætter som formand for VisitDenmark, og at vi har en ny bestyrelse på plads med både friske og erfarne kræfter til at lede VisitDenmark.”
Ud over Allan L. Agerholm består bestyrelsen pr. 1. januar 2019 af otte medlemmer, der tilsammen har kompetencer, viden og forretningsmæssig forståelse for de forskellige typer af turismeerhverv i Danmark, og som kan bidrage til at varetage VisitDenmarks formål om at fremme Danmark som turistmål.
Bestyrelsesformand Allan L. Agerholm:
”Stor tak til erhvervsministeren og nomineringskomiteen for at sammensætte et hold af stærke kompetencer inden for turisme og digital markedsføring og kommunikation. Turismen er i global vækst, og fremtiden er spændende og giver store muligheder for yderligere vækst i turismen til Danmark og dermed skabe flere arbejdspladser i hele landet. Vi ved, at den internationale konkurrence er hård, men vi glæder os til at trække i arbejdstøjet og give vores konkurrenter kamp til stregen.”
VisitDenmarks bestyrelse har ansvaret for den overordnede ledelse af VisitDenmark og fastlægger de generelle rammer for VisitDenmarks virksomhed med henblik på at fremme Danmark som turistmål.
VisitDenmarks nye bestyrelse er pr. 1. januar 2019:
- Allan Agerholm, CEO BC Hospitality Group (genudpeges)
- Camilla Dvinge, Direktør/CEO, DanCamps (genudpeges)
- Birthe Becker, CCO Arp Hansen Hotel Group
- Ulla Tofte, direktør i M/S Museet for Søfart
- Philip Høeg Kildegaard, Director of eCommerce & Sales Scandinavia, NOVASOL A/S
- Martin Aadal Nielsen, Sales & Marketing Director, Legoland ApS
- Tim Frank Andersen, Chief Digital Officer, Charlie Tango
- Jens Hausted, direktør i Dansk Kyst- og Naturturisme (genudpeges)
- Mikkel Aarø-Hansen, direktør Wonderful Copenhagen (genudpeges)
Udpegningsperioden er på tre år, og medlemmerne kan jf. Lov om VisitDenmark maksimalt genudpeges to gange.
Kontakt:
Presserådgiver Ditte Vibe Petersen, Erhvervsministeriet, divipe@em.dk, tlf.: 91 33 70 97.
Nøgleord
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nu åbner støtte til investeringer i flere grønne industrier2.10.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Der åbnes nu for, at virksomheder kan søge om midler fra Grøn Investeringsordning. Ordningen skal i 2026 med 629 mio. kr. i målrettet støtte styrke danske grønne styrkepositioner og gøre det mere attraktivt at producere grøn teknologi i Danmark.
Nye regler skal styrke tilliden til grønne valg28.9.2026 09:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag skal virksomheder kunne dokumentere de grønne budskaber, de bruger i deres markedsføring. Samtidig skal reglerne bidrage til fair konkurrence for de virksomheder, der reelt investerer i den grønne omstilling.
1,3 millioner ulovlige varer fjernet fra onlineplatform24.9.2026 15:04:18 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen har netop fået fjernet 1,3 mio. ulovlige varer fra en online markedsplads. Varerne er både farlige for forbrugere og fair konkurrence. Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard vil stramme grebet om platformene.
Endeligt bekræftet: Lolland Kommune får industripark23.9.2026 11:53:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne bag Aftale om Rød løber for produktionsvirksomheder er blevet enige om at udpege et areal i Lolland Kommune som en statslig industripark sammen med de øvrige industriparker.
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
