
Specialtransport i Sverige drivkraft bag fremgang hos Dantra A/S

I Hjøllund midt i Jylland ligger en transportvirksomhed med solide rødder i den jyske muld, men som har hele Europa som arbejdsplads. Dantra A/S har specialiseret sig i at køre tanktransport inden for forskellige nicher – blandt andet transport af kemikalier og tekniske produkter.
– Vi har haft fremgang over de seneste fem år, men det har krævet store investeringer. I perioden har vi købt materiel for over75 millioner kroner, fordi specialtransport kræver store investeringer for at være på forkant teknologisk, siger Kenneth Jensen, der er CEO hos transportvirksomheden.
Knowhow og service fastholder kunderne
Dantra A/S har specialiseret sig i transport af flydende råvarer og halvfabrikata til og fra tekniske og kemiske virksomheder i Europa og er blandt de toneangivende på netop det område. Flertallet af kunderne er skandinaviske, resten er fra det øvrige europæiske kontinent. Især de skandinaviske kunder efterspørger, ifølge Kenneth Jensen, netop den service og de specialkompetencer, som Dantra A/S i snart 100 år har leveret med kunden i centrum.
– Vi gør meget ud af at tilpasse os kunderne. I Skandinavien er der høje krav til kvalitet, service og effektivitet, og det synes kunderne, vi er gode til at levere, fortæller Kenneth Jensen og fortsætter:
– Vores chauffører betyder alt for vores fremgang, og vi har heldigvis held til at tiltrække dygtige og dedikerede medarbejdere, fordi vi er en markedsledende virksomhed, men derfor er vi altid på jagt efter nye dygtige chauffører, der forstår at levere en unik service til kunderne. Vi har udskiftet meget på lastvognssiden de sidste par år, så vi har en ny og chaufførtilpasset flåde af lastvogne med vægt på komfort og funktionalitet.
Ifølge direktøren sætter myndighederne hele tiden nye regulatoriske krav til specialtransportområdet, især inden for sikkerhed og miljø. For Dantra A/S giver det selvfølgelig udfordringer, men også muligheder. Virksomheden er en af de markedsledende – blandt andet teknologisk – og det giver et forspring overfor andre transportvirksomheder.
Dantra A/S har tidligere haft en større del af forretningen inden for olie- og benzinmarkedet, men fremadrettet er det planen, at den del skal udfases, da der er for lidt synergier at hente ved denne transportform. I stedet skal fokus være på kunder inden for tekniske og kemiske brancher.
Kontakter
Dennis Christensen
Pressekontakt
Telefon: 61677464
Mail: dch@epicent.dk
Billeder

Information om Dantra A/S
Dantra A/S er med sine 130 vogntog blandt Skandinaviens førende udbydere af tanklogistik indenfor kemi og tekniske produkter. Koncernen, der er grundlagt i 1920, består af transportvirksomhederne Dantra A/S (Danmark), Dantra AB (Sverige) og DT Transport Baltic UAB (Litauen). Dantra beskæftiger totalt cirka 200 medarbejdere og har hovedkontor i Hjøllund. www.dantra.dk
Følg pressemeddelelser fra Dantra A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dantra A/S
Jyske specialister i tanktransport fylder 100 år11.5.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den familiedrevne tanktransportør Dantra A/S kan i 2020 fejre 100-års jubilæum. Stærke værdier og professionalisme skal sikre 100 år mere i front.
Stigende chaufførmangel: Branchen vil have flere kvinder bag rattet28.8.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Om få år vil Danmark mangle 2500 chauffører, og transportbranchen forsøger nu at hverve kvinder. Chaufførelev Cecilie Kongerslev kan ikke forstå, hvorfor så få kvinder vælger det udfordrende chaufførjob.
Gang i økonomien giver travlhed for Dantra – køber 19 nye tankvogne22.2.2018 10:08:32 CET | Pressemeddelelse
Europæisk økonomi er i fremgang, hvilket smitter af på transportbranchen. Dantra A/S, der er specialiseret i transport af flydende tekniske og kemiske produkter, har investeret i 19 nye tanke og har nu 200 medarbejdere.