Ny undersøgelse: Revisionspligt giver ikke færre fejl i årsregnskaber og skatteangivelser
Erhvervsstyrelsen har med bidrag fra Skatteforvaltningen gennemført en undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt og betydningen af revision og andre revisorydelser for regnskabskvalitet og skatte- og momsbetaling. Undersøgelsen viser blandt andet, at:
- Revision har ikke signifikant betydning for antallet af fejl i virksomhedernes regnskaber eller skatteindberetninger, dog har reviderede selskaber signifikant færre fejl i momsindberetningerne.
- Selskaber, der benytter revisor, har generelt færre fejl i indberetningerne, men det er ikke afgørende, om det er revision eller billigere ydelser som fx regnskabsmæssig assistance til opstilling af regnskabet, der benyttes.
- Der er ingen signifikant forskel på det gennemsnitlige skattegab for selskaber med og uden revideret årsregnskab. Det samme gør sig gældende for selskaber med og uden bistand fra godkendt revisor.
- Den lempede revisionspligt estimeres i 2017 at have givet de selskaber, som har mulighed for at fravælge revision, en direkte besparelse på revisorhonorarer i størrelsesordenen 1,6 mia. kr.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov:
”Med undersøgelsen har vi nu et solidt grundlag for at vurdere revisionspligtens betydning for regnskabskvalitet og virksomhedernes overholdelse af skattereglerne. Erhvervsstyrelsens rapport viser, at dommedagsprofetierne om tidligere lempelser af revisionspligten ikke holder stik, og at der ikke er nogen signifikant forskel i skatteangivelserne for selskaber med og uden revideret regnskab, om end der er færre fejl i momsangivelserne. Derimod viser undersøgelsen, at den lempede revisionspligt har givet besparelser i milliardklassen til en lang række virksomheder.”
Undersøgelsen ser også på de små holdingselskaber, som blev fritaget for revisionspligt i 2012. Den viser, at der ikke er nogen signifikante forskelle for holdingselskaber med og uden revision i forhold til regnskabskvalitet, regelefterlevelse på skatteområdet eller gennemsnitligt skattegab.
Det påpeges i undersøgelsen, at for de selskaber, som bevidst ønsker at svindle og begå økonomisk kriminalitet, vil revisionspligt ikke kunne afdække de ulovlige aktiviteter, da selskabets første årsregnskab ofte først er aktuelt op til 18-23 måneder efter stiftelsen.
Men undersøgelsen viser også, at langt de fleste selskaber, der har mulighed for at fravælge revision, alligevel vælger at lade sig revidere eller anvender andre og billigere revisorydelser, selvom muligheden for fravalg af revision har været til stede i mere end 10 år.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov:
”Rapporten bekræfter, at der generelt er en stor vilje blandt danske virksomheder til at følge reglerne. Men der vil desværre altid være virksomheder, der forsøger sig med momssvindel eller anden økonomisk kriminalitet, revisionspligt eller ej. Derfor er det afgørende, at vi så vidt muligt arbejder på at sætte ind over for det mindretal af virksomheder, som hverken kan eller vil overholde reglerne.”
Erhvervsstyrelsen har været ansvarlig for undersøgelsen, der er udarbejdet sammen med skatteforvaltningen med assistance fra eksterne eksperter.
Der har endvidere været nedsat en følgegruppe, som har fulgt undersøgelsen. Følgegruppen har løbende været inddraget i rapportens tilblivelse og har blandt andet haft mulighed for at kommentere på undersøgelsens metodevalg og har fået forelagt udkast til delanalyser samt et udkast til den samlede rapport.
Følgegruppen har bestået af repræsentanter fra FSR – Danske Revisorer, DI, Finans Danmark og Dansk Erhverv samt partner Bent Dalager, ekspert i digitalisering og finansielle services (KPMG) og professor Thomas Riise (Copenhagen Business School). Skatteforvaltningen og Erhvervsstyrelsen har været observatører i følgegruppen.
Kontakter
Sara Ringgaard PricePressekonsulent
Tlf:91 39 94 07srp@em.dkRené GyldenstenPressechef
Tlf:91337015rgy@em.dkVedhæftede filer
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Regeringen styrker indsatsen mod økonomisk kriminalitet efter ’Den Sorte Svane’11.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kriminelle, hvad end de har rygmærker eller habitter på, skal ikke have lov at snyde, bedrage og stjæle fra fællesskabet. Derfor strammes grebet nu om de økonomisk kriminelle med flere tiltag.
Nye iværksætterguides skal hjælpe virksomheder godt fra start i hele landet28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere – uanset hvor i landet de vil starte virksomhed – skal have let adgang til den rette vejledning. Det er målet med den nye indsats, som har rod i Iværksætteraftalen fra juni 2024.
Nu får myndigheder nyt skyts i kampen mod ulovlig lattergas27.5.2025 13:20:33 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en ny lov, som skal styrke indsatsen mod ulovligt salg af lattergas – særligt på sociale medier.
Ny lukkelov skal styrke butiksliv og udvikling i lokalsamfund27.5.2025 09:17:45 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige om en modernisering af lukkeloven.
Danske kommuner udviser stor interesse for at huse nye industriparker24.5.2025 09:30:27 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være langt nemmere og hurtigere at etablere eller udvide produktion i Danmark. 29 kommuner har ansøgt om at huse en statslig udpeget industripark, og på mandag åbner den såkaldte one-stop-shop, som skal sikre højere tempo i sagsbehandlingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum