Til skade ved firmajulefrokosten? Se her hvordan forsikringen dækker
6.12.2018 08:25:00 CET | If Forsikring | Pressemeddelelse
Det kan være ubehageligt at vågne op dagen efter en lidt for våd julefrokost. Og endnu mere ubehageligt, hvis festlighederne har ført et brækket ben eller en knækket tand med sig. Men! Ulykker, der sker under firmaets officielle julefrokost er omfattet af arbejdsskadeforsikringen, og derfor er der hjælp at hente til genoptræning eller hvis du får mén af uheldet.
Dristige moves på dansegulvet og fald fra stole og trapper betyder hvert år, at danskere ender firmajulefrokosten på skadestuen. Men uheldet kan også ende i arbejdsskade-statistikken, og så er der hjælp fra forsikringen. Det gælder også, selvom du har været påvirket af alkohol.
- De ansatte er omfattet fra julefrokosten starter frem til den officielle afslutning. Går man videre i byen efter julefesten, så er det ikke længere arbejdsgiverens ansvar. Her er det den enkeltes private ulykkesforsikring, der eventuelt kan dække en skade, forklarer Helle Marianne Olesen, leder af Personskade Erhverv hos If Skadeforsikring.
Ikke cykelstyrt
Årsagen til skaden skal være en "naturlig del af firmajulefrokosten”. Et slagsmål mellem to kolleger vil sortere under private anliggender, men skader der sker i spirituspåvirket tilstand, er omfattet.
- Graden af beruselse spiller ikke ind, når der tages stilling til, om skaden er en arbejdsskade eller ej. Den kan dog spille ind, når der skal udmåles erstatning, siger Helle Marianne Olesen.
Vælger man at hoppe på cyklen på vej hjem fra en våd julefrokost og vælter, fordi man ikke kan holde balancen, så er der heller ikke længere tale om en arbejdsskade.
Kommer man så slemt til skade under julefrokosten, at arbejdsevnen bliver påvirket, har man mulighed for at få erstatning for helbredsmæssige gener og varige mén og tab af erhvervsevne. Skaden skal anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hurtigst efter ulykke og senest et år efter skadestidspunktet. Skaden skal også anmeldes til ens egen ulykkesforsikring.
|
Fakta om julefrokost og ulykker
|
Nøgleord
Kontakter
Birgitte RingbækInformationschef
Tlf:3687 4183 / 6120 5009birgitte.ringbaek@if.dkBilleder
Information om If Forsikring
If er Nordens største skadeforsikringsselskab og forsikrer det, der er værdifuldt i livet: Mennesker, dyr, boliger, biler og dine ting. If sørger også for at virksomheder får forsikret deres værdier og aktiviteter, så de kan fungere som normalt, selvom de skulle få en skade. Takket være 6.800 dygtige medarbejdere, heraf ca. 600 i Danmark, kan 3,6 millioner kunder i Norden og Baltikum føle sig trygge ved, at de vil få den hjælp de har brug for, hvis noget skulle ske. If er medlem af Garantifonden for skadeforsikringsselskaber og er ejet af den finske finanskoncern Sampo.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
If: Kraftig blæst i april er usædvanlig: Sådan kan boligejere forberede sig5.4.2026 08:51:40 CEST | Pressemeddelelse
If opfordrer boligejere til at tage forholdsregler i forbindelse med varsel om storm.
If: Påsken kan afsløre skjulte vandskader i sommerhuse29.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhusejere kan få sig en ubehagelig overraskelse de kommende dage, advarer If.
Fra hovedknubs til fingerskader: Tusindvis af danskere kommer galt af sted i haven21.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tal viser, at mange kommer til skade, når de bruger enten en hækklipper eller en stige.
Situation i Mellemøsten skaber travlhed hos If – tilbyder ekstraordinær hjælp2.3.2026 14:08:42 CET | Pressemeddelelse
Hundredvis af danske kunder henvender sig i øjeblikket til If, især fordi de ikke kan mellemlande i Mellemøsten eller oplever flyforsinkelser.
If: Tøvejr kan give boligejere en ubehagelig overraskelse21.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge forsikringsselskabet bør man særligt være opmærksom på tre typer af skader i weekenden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
