Elcykler gør danskerne utrygge
6.12.2018 07:25:02 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse

Selvom elcykler er populære som aldrig før, er der også mange danskere, der frygter de hurtige cykler. I en undersøgelse fra Kantar Gallup på vegne af Gjensidige Forsikring svarer hele 22 procent, at de mener, elcykler kan give mere alvorlige ulykker, og hele 18 procent mener, at de kan køre for hurtigt.
Det er især ældre kvinder i alderen 60+, der er nervøse for elcyklerne. Her svarer hele 26 procent, at de kan køre for hurtigt og hele 28 procent, at de frygter de alvorlige ulykker, som elcyklerne kan være skyld i.
“Når man har med cykling i høj fart at gøre, øges risikoen for uheld, og skadeskonsekvensen kan værre større. Vi oplever, at de som kommer til skade, slår sig mere, end man normalt ville gøre på en almindelig cykel. Simpelthen fordi den høje fart gør, at man nemt mister kontrollen ved ellers simple forhindringer som fx. kantsten, ujævnheder i asfalten osv.,” siger Henrik Sagild, direktør for Skade i Gjensidige Forsikring.
Større bekymring i hovedstaden
Undersøgelsen viser ligeledes, at man i højere grad er bekymret for elcyklerne i hovedstaden end i landdistrikterne. Hele 27 procent af de adspurgte i hovedstadsområdet siger, at elcykler kan køre for hurtigt, mod kun 13 procent i landdistrikterne.
“Der er ingen tvivl om, at landdistrikterne oftest er bedre gearet til cykling i høj fart og dermed elcykler. På landet har man tit bedre udsyn, færre lyskryds og langt mindre trafik på både vejen og cykelstierne, end i storbyen. Det gør det mere utrygt at cykle i fx. hovedstaden sammenlignet med landdistrikterne,” siger Henrik Sagild.
Undersøgelsen viser dog imidlertid kun, at kun en meget lille andel af de adspurgte har oplevet et uheld, hvor en elcykel har været involveret:
“Nogle gange kan frygten for “det nye” være større end den reelle trussel. Sådan ser man det generelt med nye tiltag og trends. Der er ingen tvivl om, at elcyklen har en fart, som man skal være opmærksom på, men der er ligeledes rigtig mange sundheds- og miljømæssige fordele ved at tage cyklen, som vi ikke må glemme i det samlede regnestykke,” siger Henrik Sagild.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring blandt 1678 repræsentativt udvalgte danskere i oktober 2018. Se vedhæftningen for at finde regionale tal.
Elcykler bliver mere og mere udbredte på de danske cykelstier. Hvilke af nedenstående ting om elcykler er du enig i?
- De kan køre for hurtigt 17,6%
- Elcyklister kører for hurtigt 15,3%
- De er for dyre 34,9%
- De giver for mange skader/ulykker 6,7%
- De kan give mere alvorlige skader/ulykker 22,2%
- De er mindre sikre end normale cykler 13,0%
- De er gode for miljøet 21,2%
- Det er positivt, at folk der ellers ikke kunne cykle/pendle distancerne, kan det med elcyklen 79,6%
- Ingen af ovenstående 6,4%
Har du oplevet eller været vidne til et uheld, der var forårsaget af eller inkluderede en elcykel?
- Ja, et uheld hvor elcyklen var involveret 2,6%
- Ja, et uheld hvor elcyklen/føreren var årsagen til uheldet 2,2%
- Ved ikke 1,7%
- Nej 93,9%
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Gjensidige
Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.800 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og opsparing. Driftsindtægterne var 27 mia. NOK i 2017, mens forvaltningskapitalen udgjorde 149 mia. NOK
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Mange danskere risikerer ubehagelig ferieoverraskelse i Europa12.10.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien er over os, men hver fjerde dansker vælger rejseforsikringen fra, når de skal på ferie. Uden en rejseforsikring kan der dog vente en ubehagelig ferieoverraskelse i form af usikkerhed og en dyr ekstraregning, hvis uheldet er ude, advarer direktør.
Cykling med AirPods kan koste dig bøde: 3 ud af 10 tjekker ikke reglerne inden ferien10.10.2026 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Cykling med AirPods kan koste en bøde i Madrid, kørekort er nødvendigt på el-løbehjul i London, og i Athen skal du have refleksvest på. Alligevel sætter hver tredje dansker sig ikke ind i de lokale trafikregler, før de hopper på cyklen eller el-løbehjulet i udlandet.
Gjensidige og Sparekassen Kronjylland forlænger partnerskab9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire års succesfyldt samarbejde har Gjensidige og Sparekassen Kronjylland indgået en ny aftale, der forlænger partnerskabet og skaber et stærkt fundament for den videre udvikling af samarbejdet til gavn for kunderne.
Undersøgelse: Næsten halvdelen af boligejerne kan ikke lukke for vandet ved akut vandskade8.10.2026 11:23:31 CEST | Pressemeddelelse
Når strømmen går eller køkkenvasken pludselig er utæt, gælder det om at handle hurtigt. Men det er langtfra alle boligejere, der ved, hvad de skal gøre, når uheldet er ude. Det viser en ny undersøgelse.
Fire ud af ti har fået lækket sit password7.10.2026 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 40 procent af danskerne har inden for de seneste tre år fået besked om, at en eller flere af deres adgangskoder har været en del af et datalæk. Det understreger behovet for stærke, unikke adgangskoder, advarer forsikringsselskab og bank.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

