Vismændenes tilgang til ufaglærte for enøjet

Den nye rapport fra de økonomiske vismænd viser, at der er blevet færre ufaglærte danskere, og at de, der er tilbage, i gennemsnit har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet i kraft af større sociale problemer. Der foretages i rapporten en ny analyse af, hvor meget beskæftigelsesomfanget ville kunne øges, hvis de ufaglærte blev opkvalificeret til faglært. Der beregnes et stort afkast for den ufaglærte gruppe som helhed, men man fokuserer primært på den del, der har størst sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse.

- Rigtig mange såkaldt ufaglærte er opkvalificeret på anden vis og fungerer som specialiseret arbejdskraft på virksomhederne. Og en samlekasse, hvor man propper alle danskere uden en formel, kompetencegivende uddannelse i, kan slet ikke knyttes så direkte til de mange sociale problemer mv., som jeg synes, at man gør i denne rapport, siger 3Fs formand Per Christensen.

- Vismændenes tilgang til de ufaglærte er noget enøjet og bærer ikke præg af den samfundspolitiske konsensus om, at alle skal med og sikres en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet gennem opkvalificering. Ikke mindst i en tid, hvor der samfundsøkonomisk netop er råd til denne indsats med vægt på at styrke kortuddannedes almene og faglige kompetencer.

 - Jeg synes, at det er alt for snævert, når de økonomiske vismænd primært analyserer på at give et uddannelsesløft til gruppen af ufaglærte, som har over 90 procents sandsynlighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse.

- Jeg kan være bange for, at rapporten bliver brugt politisk til at konkludere, at det kun kan betale sig at opkvalificere en meget lille gruppe af kortuddannede. Får man løftet dem, der har sværere ved at gennemføre en uddannelse, er det også der, det største beskæftigelsespotentiale ligger - hvilket kan have enorm betydning for den enkelte, siger - 3Fs formand.

Per Christensen roser omvendt vismændene for dels at lave en ny analyse af sammenhængen mellem arbejdsudbud og skat på arbejdsindtægter og for dels at understrege de store usikkerheder, som er forbundet med vurdering heraf.

- På den baggrund kan man dog undre sig over, at vismændene vover at fremlægge nye vurderinger af denne sammenhæng på et tidspunkt, hvor de analyser, som ligger til grund, endnu ikke er blevet testet af andre sagkyndige og dermed end ikke er offentligt tilgængelige.

- Eksempelvis vil det være interessant at få belyst, hvordan man kommer frem til, at kvinder reagerer otte gange så stærkt på skatteændringer, som mænd. Ikke nogen indlysende kendsgerning, tænker jeg.

- Samtidig betyder den påviste, store usikkerhed omkring sammenhængen mellem arbejdsudbud og lønskat, at det virker meget uforsigtigt, at centraladministrationen fortsat medregner selvfinansiering fra år 1 af skattelettelser og desuden i vidt omfang overfører tankesættet til en bred buket af afgiftslettelser.

- Jeg kan være urolig for, at rapporten bliver misbrugt som argument for at lade ”Fanden tage de sidste” i samfundsudviklingen og accelerere ulighedsvæksten gennem nye skattelettelser til de velbjærgede, siger 3Fs formand.