11-årige kaster op og tager afføringsmiddel for at tabe sig
5.12.2018 05:00:00 CET | Danmarks Frie Forskningsfond | Pressemeddelelse
For at se dette indhold fra dff.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.- Jeg har fulgt de her børn, fra de blev født. Jeg har selv døtre og har kunnet se, at i deres omgangskreds havde flere et forstyrret forhold til krop og mad i en bekymrende tidlig alder. Det samme kunne jeg se i den store kohorte af børn i 11-års alderen.
Sådan siger epidemiolog og lektor Katrine Strandberg-Larsen fra Københavns Universitet.
I dag modtager hun det prestigefyldte forskningsgrant Sapere Aude: Forskningsleder fra Danmarks Frie Forskningsfond, som dermed finansierer forskningsprojektet.
Katrine Stranberg-Larsen skal undersøge sammenhængen mellem forstyrret spisning i barndommen og udviklingen af en egentlig spiseforstyrrelse.
I forskningsprojektet skal hun lede en gruppe forskere, som skal analysere data fra Danmarks største fødselskohorte.
Godt 95.000 børn er blevet fulgt helt fra deres mødre bar dem i maven, og forskerne indsamler stadig registerdata og laver spørgeskemaundersøgelser med dem løbende.
Risiko for at få spiseforstyrrelse
Børnene blev født mellem år 1996-2003, og mange af dem er nu fyldt 18 år. Da de var 11 år udfyldte de et spørgeskema, og ud fra de data kunne forskerne se, at seks procent af drengene og otte procent af de 11-årige piger havde forstyrret spisning.
- Vi har for eksempel spurgt, om de bruger afføringsmidler eller fastet en hel dag for at tabe sig, og det gør en del af både drengene og pigerne faktisk, siger Katrine Strandberg-Larsen.
For at have en egentlig spiseforstyrrelse skal man dog opfylde nogle bestemte kriterier i forhold til blandt andet BMI. Mindre end én procent af de 11-årige opfylder kriterierne.
I det nye studie skal forskerne bruge data fra de børn, som nu er fyldt 18 år. De regner med at få data fra omkring 50.000 unge. Ved hjælp af såkaldt machine learning vil de udvikle algoritmer, som kan finde mønstre mellem forstyrret spisning i 11-års alderen og udvikling af egentlige spiseforstyrrelser.
- Vi håber selvfølgelig, at vi både kan finde frem til risikofaktorer, i forhold til hvem der udvikler en spiseforstyrrelse, men måske også forskellige beskyttende faktorer, som er afgørende for, at forstyrret spisning ikke bliver til en spiseforstyrrelse, siger Katrine Strandberg-Larsen.
Den viden skal sikre tidligere identifikation af børn og unge i særlig risiko med henblik på målrettet forebyggelse.
Forskergruppen kommer til at bestå af forskere med epidemiologisk, biostatistisk og psykiatrisk baggrund.
Kontakter
Pressemedarbejder Mikkel Linnemann, tlf.: 72 31 89 31, mljo@ufm.dk
Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Fra algoritmer til etik: 57 mio. kr. til forskning i kunstig intelligens7.10.2026 08:53:50 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter ni nye forskningsprojekter inden for kunstig intelligens med i alt ca. 57 mio. kr. Projekterne skal blandt andet bidrage med ny viden om brug af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, udvikling af energibevidste systemer og hjælp til mennesker, der har det svært.
Nye forskningsprojekter skal undersøge kunstig intelligens på kræftområdet6.10.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
7 nye forskningsprojekter får støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til forskning i kunstig intelligens på kræftområdet. Projekterne skal blandt andet undersøge om AI kan identificere kræftvæv i realtid, forudse risici for den enkelte ved at få strålebehandling og være med til at diagnosticere knoglemarvskræft tidligere.
Fem forskningsprojekter skal give ny viden om udsathed og mistrivsel blandt børn og unge2.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt lidt over 30 mio. kroner til fem forskningsprojekter under temaet ’Forskning i udsathed samt mistrivsel’. Fælles for dem alle er, at projekterne ønsker at skabe ny viden, konkrete værktøjer eller på anden vis hjælpe udsatte børn og unge.
Nye forskningsprojekter skal skabe viden om ældre og demens1.10.2026 08:19:57 CEST | Pressemeddelelse
Fire nye forskningsprojekter får støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til forskning i ældre og demens. Projekterne skal blandt andet undersøge livsovergange, infektionsforebyggelse, sammenhængende forløb før, under og efter akutindlæggelser for demente og tillid i plejen af ældre.
Vinder af Årets Originale Idé: Sproget skal vise vej – hvor stammer hjulet fra?10.9.2026 12:56:07 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfonds hæderspris for Årets Originale Idé går til professor Thomas Olander. Han vil med sprogets hjælp forsøge at løse en gammel gåde: Hvor og hvornår blev hjulet opfundet? Prisen overrækkes på fondens forskningskonference i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
