Global ulighed: Uacceptabelt eller godt for væksten?

For at se dette indhold fra images.unsplash.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Den globale ulighed stiger. De 10 procent rigeste i verden tjener 40 procent af den samlede globale indkomst. På trods af vækst i ulandene stiger uligheden også der.

Derfor handler et af FN’s 17 verdensmål for 2030 om at mindske den globale økonomiske ulighed.

- Men hvis den globale ulighed skal mindskes, er vi nødt til at forstå den kulturelle og geografiske kontekst for ulighedsbegreber, og hvordan vi tænker om ulighed. For det har betydning for, hvordan vi tackler uligheden politisk, siger lektor og idéhistoriker Christian Olaf Christiansen fra Aarhus Universitet.

I dag modtager han det prestigefyldte forskningsgrant Sapere Aude: Forskningsleder fra Danmarks Frie Forskningsfond, som dermed finansierer forskningsprojektet.

Christian Olaf Christiansen skal lede en forskergruppe, som skal undersøge, hvordan synet på global ulighed har udviklet sig i forskellige dele af verden fra 1960-2015.

- En af mine hypoteser er, at der sker en eksport af idéer fra Vesten til de fattigere lande op gennem 1980’erne og 1990’erne. Ulighed ses i stigende grad som en naturlig del af en global økonomi og endda som en positiv drivkraft, siger Christian Olaf Christiansen

I forskningsprojektet, An Intellectual History of Global Inequality 1960-2015, skal forskerne læse tekster fra indflydelsesrige økonomer og offentlige intellektuelle fra Ghana, Indien, USA og Argentina. Sidenhen skal de desuden ud og lave interview med de forskellige intellektuelle.

Forskerne skal også undersøge, hvordan universiteter i de fire lande har undervist kommende økonomer i årsager til og løsninger på økonomisk ulighed. Målet er en forståelse af, hvordan synet på international og global økonomisk ulighed har forandret sig gennem tiden.

- I 1960’erne så man i mange udviklingslande, at de udviklede deres egne teorier omkring international ulighed, fortæller Christian Olaf Christiansen.

Man talte om, at der var et økonomisk center af de tidligere kolonimagter og en periferi af tidligere kolonier, som leverede råvarer til centeret.

- Mange af landene, eksempelvis Ghana og Indien, havde nogle meget socialistiske idéer. Så hvilke idéer legitimerer den nye tendens, hvor nogle bliver ekstremt rige i for eksempel Indien, siger Christian Olaf Christiansen.

Forskerne har en hypotese, om at der var et skifte i 1980’erne, hvor neoliberal økonomisk teori vandt stigende indpas i Vesten. Ud fra den økonomisk teori er fattigdom et problem, mens ulighed kan være positivt.