Energinet

Parterne bag Baltic Pipe har truffet endelig investeringsbeslutning

Del
Den polske og den danske gastransmissionssystemoperatør GAZ-SYSTEM og Energinet har begge truffet positive investeringsbeslutninger og aftalt at gennemføre det fælles Baltic Pipe-projekt. Gasrørledningen vil muliggøre levering af naturgas fra Norge gennem Danmark til Polen og andre lande i regionen og også kunne sende gas fra Polen til Danmark og Sverige. Investeringsbeslutningerne blev annonceret i Warszawa i dag den 30. november 2018.
Gasrørene graves i jorden, og efterfølgende kan jorden dyrkes som før. Billedet er fra 2013, da Energinet indviede en ny gastransmissionsledning mellem Egtved og Ellund ved den dansk-tyske grænse. Foto: Bent Sørensen
Gasrørene graves i jorden, og efterfølgende kan jorden dyrkes som før. Billedet er fra 2013, da Energinet indviede en ny gastransmissionsledning mellem Egtved og Ellund ved den dansk-tyske grænse. Foto: Bent Sørensen

Investeringsbeslutningerne betyder, at Energinet og GAZ-SYSTEM har forpligtet sig til at etablere en 900 km lang offshore og onshore gasledning. Baltic Pipe vil krydse tre nationale territorier - Danmark, Sverige og Polen. Transporten af gas gennem Baltic Pipe begynder i oktober 2022.

- Baltic Pipe vil ikke kun reducere forbrugernes gasregninger i Polen og Danmark. Den nye gasforbindelse vil yderligere styrke og integrere det europæiske gasmarked. Desuden kan Baltic Pipe bidrage til at nå de europæiske klimamål, siger Thomas Egebo, administrerende direktør i Energinet.

Lodsejere og myndigheder inddrages

I begge lande vil dialogen med de mange lodsejere og myndigheder fortsætte, så Baltic Pipe-projektet kan realiseres med så lidt indvirkning på mennesker og miljø som muligt.

Selskabernes positive investeringsbeslutninger betyder, at den såkaldte Construction Agreement, som blev indgået den 20. november, også trådte i kraft. Aftalen regulerer blandt andet principperne for samarbejde og parternes ansvar for de enkelte projektkomponenter indtil oktober 2022.

Polen: Nyt kapitel

- Etableringen af gasrørledningen Baltic Pipe følger planerne. Vi overvåger systematisk, hvordan arbejdet skrider fremad og har fokus på de næste faser i projektet. Med investeringsbeslutningerne fra GAZ-SYSTEM og Energinet åbnes et nyt kapitel i vores samarbejde, siger Tomasz Stępień, administrerende direktør i  GAZ-SYSTEM.

Inden investeringsbeslutningen blev truffet, indgik Energinet en aftale med norske GASSCO om at lave en såkaldt Tie-in på den norske gasrørledning i Nordsøen Europipe 2 og lave en nyt nyt sørør til den danske vestkyst. Dermed vil det blive muligt at sende gas fra Norge til Danmark og Polen.

Vigtigt EU-projekt

Baltic Pipe-projektet er i overensstemmelse med EU's energipolitik. Når Øst- og Centraleuropa får direkte adgang til gas fra Norge, vil det forbedre forsyningssikkerheden, samtidig med at konkurrencen og prispresset blandt gasleverandører øges. Rørledningen kan også bidrage til Øst- og Centraleuropas bestræbelser på at begrænse CO2-udledningen, ligesom den kan bidrage til at stabilisere energisystemerne, når produktionen fra de vedvarende energikilder fluktuerer i takt med vind og vejr.

På baggrund af investeringsbeslutningerne går projektet nu ind i nye faser. Bl.a. skal der indhentes tilbud på rørledninger og andre anlægsdele, projektet skal detailprojekteres, og der skal indhentes miljøtilladelser i de lande, som projektet påvirker. Det indebærer, at der skal holdes nye borgerhøringer i de involverede lande.

FAKTA

Baltic Pipe-projektet består af fem hovedkomponenter:
1. Gasrørledning på havbunden i Nordsøen, som forbinder de norske gasfelter med det danske gastransmissionssystem.
2. Udbygning af det danske gasledningsnet, således at det bliver muligt at transportere de øgede gasmængder og samtidig reducere de gennemsnitlige omkostninger ved gastransport.
3. Kompressorstation i Danmark, der muliggør, at der kan sendes gas til Polen samt den anden vej fra Polen til Danmark.
4. Gasrørledning på havbunden i Østersøen, der forbinder Danmark og Polen.
5. Udbygninger af det polske transmissionssystem, som er et yderligere skridt mod at gøre Polen til en regional gashub.

Projektet skønnes at koste ca. 12 milliarder kroner, hvoraf den danske del af investeringen er ca. 6 milliarder kroner.

Baltic Pipe vil give overskud til Danmark. Overskud vil gå til at sænke gasforbrugernes tariffer.

Læs mere om Baltic Pipe-projektet på Energinets hjemmeside

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt: Jesper Nørskov Rasmussen, 23 33 85 75, jnr@energinet.dk

Billeder

Gasrørene graves i jorden, og efterfølgende kan jorden dyrkes som før. Billedet er fra 2013, da Energinet indviede en ny gastransmissionsledning mellem Egtved og Ellund ved den dansk-tyske grænse. Foto: Bent Sørensen
Gasrørene graves i jorden, og efterfølgende kan jorden dyrkes som før. Billedet er fra 2013, da Energinet indviede en ny gastransmissionsledning mellem Egtved og Ellund ved den dansk-tyske grænse. Foto: Bent Sørensen
Download
Baltic Pipe skal krydse dele af Jylland, Lillebælt, Fyn og Vest- og Sydsjælland. Andre steder er det eksisterende gastransmissionsnet (gule forbindelser) tilstrækkeligt til at klare det øgede flow.
Baltic Pipe skal krydse dele af Jylland, Lillebælt, Fyn og Vest- og Sydsjælland. Andre steder er det eksisterende gastransmissionsnet (gule forbindelser) tilstrækkeligt til at klare det øgede flow.
Download

Information om Energinet

Energinet
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia

70 10 22 44http://www.energinet.dk/

Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.

Følg pressemeddelelser fra Energinet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energinet

OPDATERET MED NYT KORT OG TRAFIKALE ÆNDRINGER: Brogårdsvej ensrettet mod vest og mindre villaveje spærres af - kom og bliv klogere på, hvad arbejdet betyder for dig7.4.2025 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse

Energinets kabelarbejde flytter til den centrale del af Gentofte Kommune lige efter Påske. Tirsdag 22. april begynder kabelarbejdet på en del af Brogårdsvej, Jahnsensvej og en del af Kildeskovsvej. Arbejdet i området vil medføre perioder med ensretning, omkørsler, spærring af veje og andre trafikale restriktioner frem til sommer. Torsdag 10. april mellem kl. 15 og 17 fortæller Energinet om arbejdet ved et info-arrangement på p-pladsen overfor Gentofte Station.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye