Misbrug af ordning spænder ben for den grønne omstilling
29.11.2018 21:01:17 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Danmarks Radios forbrugerprogram Kontant kan her til aften igen påvise, at den eksisterende Energispareordning bliver udsat for misbrug. Ordningen, der er finansieret af forbrugerne, udløber i 2020. Den har til formål at skabe energibesparelser i energiforbruget, så CO2-udledningen nedbringes.
TEKNIQ Installationsbranchen, der repræsenterer danske el- og vvs-installationsvirksomheder, har i flere år advaret mod den måde, som den nuværende ordning er skruet sammen på.
”Vi har længe sagt, at den nuværende ordning har udspillet sin rolle. Den er for dyr, bureaukratisk, skævvridende og for nem at misbruge. Det er rigtig kedeligt, at vi igen kan konstatere, at ordningen ikke fungerer, for energispareindsatsen bør ses som et meget afgørende element i den grønne omstilling,” siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ.
I brancheorganisationen ærgrer man sig derfor over, at de mange eksempler på misbrug har ført til, at energieffektiviseringsindsatsen fra politisk hold er blevet nedprioriteret. Hos TEKNIQ vurderer man, at der er et stort behov for en ambitiøs, langsigtet energispareindsats med fokus på at reducere energiforbruget. Det gælder særligt i bygninger, der står for omkring 40 procent af det samlede danske energiforbrug.
”Energirenovering af eksisterende bygninger er en afgørende faktor i opfyldelsen af Danmarks 2030-klimamål. Men både husholdninger og virksomheder undlader ofte at gennemføre selv meget rentable energieffektiviseringer, så der er stadig et akut behov for nogle økonomiske incitamenter, når den gamle ordning nedlægges fra 2020,” siger Niels Jørgen Hansen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ, mobil 40 74 43 60
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ repræsenterer 2.800 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 45.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på 50 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Elvarebiler overhaler for første gang fossile biler9.10.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde er der registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. Det viser, at den grønne omstilling for alvor ruller derudad, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Regeringen viser klar retning for erhvervslivet9.10.2026 08:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Finanslovforslaget byder på skattelettelser, færre administrative byrder og en pensionsændring, som samlet set vil styrke erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Efter to års kamp: Nu vil EU sætte standarder fri8.10.2026 13:35:58 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder skal ikke betale for at få adgang til de tekniske spilleregler, de er forpligtet til at følge, lyder det i et nyt forslag fra EU-Kommissionen. For erhvervsorganisationen TEKNIQ er udspillet en vigtig sejr for retssikkerheden og et princip, organisationen har kæmpet for siden EU-Domstolens afgørelse i 2024.
TEKNIQ: Robusthed kræver stærkt beredskab, grøn strøm og mindre bøvl6.10.2026 13:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets nye arbejdsår skal bruges på at styrke energiforsyningen, totalberedskabet og virksomhedernes mulighed for at skabe job og udvikling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Udlandet er vilde med danske maskiner6.10.2026 08:16:12 CEST | Pressemeddelelse
Eksporten i maskinindustrien buldrer frem. Det er et stærkt tegn på, at danske løsninger er efterspurgte i hele verden, og det skaber både vækst og tryghed for danske arbejdspladser, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum